Drømme er en naturlig del af søvnen og opstår, når hjernen bearbejder oplevelser og følelser.
De er ofte mest levende under REM-søvn, hvor hjernen arbejder intensivt.
Stress, depression og dårlig søvn kan gøre drømme mere tydelige og lettere at huske.
Under coronapandemien oplevede mange netop dette, hvilket forskere forbinder med øget mental belastning.
Læs også: Skal du skifte fra Wegovy-sprøjten til pillen? Her er de vigtigste overvejelser
Den samme type påvirkning ses ofte hos alvorligt syge mennesker, hvor både stress og søvnproblemer spiller en rolle.
Gentagne mønstre
Ifølge en undersøgelse offentliggjort i Death Studies beskrevet af mediet Lrytas, baseret på erfaringer fra 239 fagpersoner i Italien, har mange døende patienter lignende drømme.
Flere beskriver oplevelser, hvor de ser afdøde familiemedlemmer eller bevæger sig mod symboler som lys, døre eller trapper.
Forskere vurderer, at sådanne drømme kan hjælpe med at skabe ro og forståelse i en svær situation.
Læs også: Disse tidlige tegn bemærkede Bruce Willis' kone før diagnosen
Samtidig findes der også mere ubehagelige drømme, som kan afspejle frygt eller indre konflikter hos patienterne.
Uafklarede svar
Selvom mønstrene går igen, er årsagerne endnu ikke fuldt klarlagt. Forskere peger på, at både psykologiske og kulturelle faktorer spiller ind, men at der mangler mere viden.
Mange patienter taler ikke åbent om deres drømme, hvilket gør det sværere at undersøge fænomenet nærmere.
Disse drømme optræder ofte i livets sidste fase og kan have en særlig betydning for den enkelte.
Læs også: Derfor bruger flere aluminiumsfolie i deres køkkenskuffer
Kilder: Lrytas og Death Studies.
Læs også: Advarselsmærker og reklameforbud gav færre overvægtige børn