Din personlighed former ikke kun dine tanker og handlinger, men kan også få betydning for dit helbred og din levealder.
Visse træk beskytter mod sygdom, mens andre øger risikoen for både fysiske og mentale lidelser.
Personligheden kan ændre sig gennem livet
Personlighed er ikke fastlåst. Selvom genetik spiller en rolle, kan træk udvikle sig over tid.
Det betyder, at selv mindre gavnlige tendenser kan bearbejdes og ændres, hvilket kan få positiv betydning for både mental og fysisk sundhed.
Læs også: Novo Nordisk har testet en mere effektiv behandling af vægttab
Biologi og adfærd spiller sammen
Sammenhængen mellem personlighed og helbred skyldes både biologiske og adfærdsmæssige faktorer.
Nogle træk hænger sammen med lavere inflammation og sundere kolesteroltal, mens andre påvirker livsstil, stressniveau og risikoen for sygdom gennem de valg og vaner, man har i hverdagen.
Optimisme
Et større studie publiceret i PNAS med over 70.000 deltagere viste, at personer med høj optimisme oftere lever sundere og har større sandsynlighed for at blive 85 år eller ældre.
Optimister har lavere inflammationsniveau, sundere kolesteroltal og bedre vaner som motion, balanceret kost og fravalg af rygning og stort alkoholforbrug.
Læs også: Varme bade viser potentiale i behandling af højt blodtryk
De håndterer også sygdom og stress bedre, hvilket mindsker risikoen for blandt andet forhøjet blodtryk, blodsukker og psykiske lidelser.
Samvittighedsfuld
Samvittighedsfulde personer er organiserede, ansvarlige og pligtopfyldende. Et studie publiceret i Health Psychology viser, at de generelt har bedre helbred og lever længere.
De træffer sundere valg, går til lægetjek og følger behandlinger nøje.
Deres strukturerede tilgang reducerer stress og mindsker risikoen for hjertesygdom, forhøjet blodtryk, angst, depression samt kognitive sygdomme som demens og Alzheimers.
Læs også: Ny forskning: Soveværelsets temperatur påvirker hjertet
Ekstroverte
Forskning beskrevet af University of Rochester Medical Center viser, at socialt engagerede personer har lavere niveauer af inflammationsmarkøren interleukin 6, som forbindes med stress.
En aktiv livsstil og højere grad af lykke, som ofte ses hos ekstroverte, har positiv effekt på både mental og fysisk sundhed og kan reducere risikoen for kroniske sygdomme.
Åbenhed
Personer med høj åbenhed oplever ofte større trivsel og lykke, hvilket hænger sammen med lavere stressniveau.
Et studie publiceret i Social Psychological and Personality Science viser, at høj åbenhed er forbundet med lavere risiko for sygdom og død generelt.
Læs også: Depression kan være tidligt tegn på Parkinsons og demens
Kvinder med høj åbenhed har desuden vist mere moderat stressrespons, hvilket beskytter hjerte og kredsløb, i et studie publiceret i PLOS One.
Venlighed
Mennesker med høj grad af venlighed opbygger stærke relationer og oplever mindre stress.
De er mindre tilbøjelige til at ryge, drikke for meget eller tage farlige chancer og mere tilbøjelige til at motionere og spise sundt.
Forskning publiceret i Frontiers in Psychology har koblet venlighed til større indtag af sunde fødevarer som grønne grøntsager, fisk og frugt.
Læs også: James Van Der Beeks død sætter fokus på symptomer på tarmkræft
Fjendtlighed
Fjendtlighed er præget af vrede, modstand og aggressiv adfærd. Det er forbundet med sociale konflikter og forhøjet stress.
Kronisk forhøjet kortisol kan øge inflammation og svække immunforsvaret.
Fjendtlige personer ryger oftere og lever mere stillesiddende, viser et studie publiceret i Journal of the American Heart Association, hvilket øger risikoen for forhøjet blodtryk, slagtilfælde, hjertesygdom og tidligere død.
Neuroticisme
Neuroticisme beskriver tendensen til angst, bekymring og følelsesmæssig ustabilitet. Høje niveauer øger risikoen for angst og depression.
Den vedvarende stressbelastning kan svække immunforsvaret og skade hjerte og kredsløb.
Personer med høj neuroticisme har også større tendens til usunde vaner som rygning, stort alkoholforbrug og dårlig kost, viser et studie publiceret i Journal of Psychiatry Research.
Følelsesmæssig undertrykkelse
Sker det ofte, at du undertrykker dine følelser, kan det føre til øget stress og angst samt øge risikoen for depression.
Langvarig undertrykkelse kan hæve kortisolniveauet og bidrage til svækket immunforsvar, forhøjet blodtryk og hjerteproblemer.
Det kan også vise sig som hovedpine, muskelspændinger og maveproblemer.
Social hæmning
Social hæmning indebærer tilbageholdenhed og frygt for negativ bedømmelse i sociale situationer. Det kan føre til ensomhed, lavt selvværd og øget risiko for angst og depression.
Den vedvarende stress kan påvirke immunforsvaret negativt og er blevet forbundet med øget risiko for hjertesygdom i et studie publiceret i Encyclopedia of Behavioral Medicine.
Selvcentrering
Selvcentrering kan skabe konflikter, isolation og ensomhed, hvilket øger stress, angst og depression.
Langvarig stress relateret til sociale problemer kan øge kortisolniveauet og skade både immunforsvar og hjertekar sundhed, viser et studie publiceret i PeerJ.
Kilder: Health Digest, PNAS, Health Psychology, University of Rochester Medical Center, Social Psychological and Personality Science, PLOS One, Frontiers in Psychology, Journal of the American Heart Association, Journal of Psychiatry Research, Encyclopedia of Behavioral Medicine og PeerJ.