I mange hjem virker det, som om omgangssyge starter netop om natten. Det kan hænge sammen med, at symptomerne er lettere at lægge mærke til, når der ellers er ro i huset.
Ketil Størdal, børnelæge og forsker med speciale i mave og tarmsygdomme hos børn ved Institut for Klinisk Medicin på Universitetet i Oslo, forklarer til Forskning.no, at denne oplevelse sandsynligvis handler mere om vores opmærksomhed end om et bestemt biologisk mønster, da forskningen ikke har påvist noget.
Når hverdagen kører, kan begyndende kvalme være sværere at opdage, og derfor fastholdes forestillingen om, at sygdommen bryder ud om natten.
Også det Norske Folkehelseinstituttet har vurderet spørgsmålet og kan ifølge en skriftlig kommentar til Forskning.no ikke se tegn på forskel mellem dag og nat.
Læs også: Amerikansk test finder bly i proteinpulver – flere af produkterne sælges i Danmark
Manglen på dokumentation gør det dermed usikkert, om der overhovedet findes et døgnmønster.
Virus og mønstre
Gastroenteritis kan skyldes flere forskellige virus. Rotavirus var i mange år den mest alvorlige årsag hos børn.
I Danmark tilbydes rotavirusvaccinen ikke som en fast del af børnevaccinationsprogrammet, i modsætning til hvad man ser i de øvrige nordiske lande, oplyser Sundhed.dk.
Det betyder, at danske forældre selv må tage stilling til, om de ønsker at få deres børn vaccineret og i givet fald betale for det.
Læs også: Hudekspert: Sådan kan jeg se på dit ansigt, om du ryger, vaper eller drikker alkohol
I dag fylder norovirus mere, som der ses flere udbrud af denne vinter Dog siger Ketil Størdal til Forskning.no: “Norovirus har et lidt kortere, men mere intenst forløb. Det går hurtigere over”.
Ser man på forskningen samlet, peger den på, at vores oplevelse af natlige sygdomsudbrud ikke skyldes virusset i sig selv, men snarere hvornår vi bemærker symptomerne.
Kilder: Forskning.no og Sundhed.dk.
Læs også: Forbrugerrådet advarer: Populært vippeprodukt kan give alvorlige reaktioner