Ifølge amerikanske medier, herunder The Hill, er diskussionen om Donald Trumps helbred blusset op igen i takt med, at præsident Trump nærmer sig 80 år.
Spørgsmålet fra offentligheden er, hvor grænsen går mellem privat helbred og offentlig interesse, og hvem der i sidste ende vurderer præsidentens egnethed.
Helbred og ansvar
I USA findes der forfatningsmæssige muligheder for at reagere, hvis en præsident vurderes ude af stand til at varetage sit embede. I praksis er det dog politisk vanskeligt.
Derfor bliver helbred ofte et indirekte emne, som udspiller sig i medierne snarere end i Kongressen.
Læs også: Ny forskning ser på alternative behandlinger mod antibiotikaresistens
Ifølge The Hill har tidligere erfaringer bidraget til denne udvikling.
Under valgkampen i 2024 blev daværende præsident Joe Biden mødt af omfattende kritik efter en svag debatpræstation, hvilket senere førte til, at han trak sig fra valgkampen.
Faglige advarsler
I den aktuelle debat har lægen Jonathan Reiner, tidligere kardiolog for vicepræsident Dick Cheney, krævet en undersøgelse af Trumps egnethed.
På det sociale medie X henviste han til et brev fra Trump til Norges statsminister Jonas Gahr Støre og skrev:
Læs også: Nye amerikanske kostråd vækker kritik fra sundheds- og miljøeksperter
“Dette brev, og det forhold at præsidenten beordrede det distribueret til andre europæiske lande, bør udløse en tværpolitisk undersøgelse i Kongressen af præsidentens egnethed”.
Trump har selv afvist kritikken på Truth Social.
En omstridt vurdering
Debatten blev yderligere skærpet, da tidligere advokat i Det Hvide Hus, Ty Cobb, i et interview på MS NOW’s “The Beat” sagde, at der klart var sket en nedgang.
Ifølge Mediaite pegede han på, hvad han opfatter som kognitive problemer.
Læs også: Ny bivirkning: Vægttabsmedicin kan påvirke hudens udseende
Det Hvide Hus reagerede hurtigt. Talsmand Steven Cheung skrev i en mail: “Ty Cobb er en evig plet på det store navn, han deler med en baseballlegenden. Han burde skifte navn til Ty Loser”.
Læs også: Studie finder sammenhæng mellem demens og økonomisk adfærd