Selvom det ikke altid er synligt, har mennesker hår over stort set hele kroppen.
Men det er så fint og spredt, at vi fremstår næsten nøgne sammenlignet med andre pattedyr.
Samtidig er vi i godt selskab med elefanter, næsehorn og nøgenrotter – som også kun har en smule hår.
Det var dog ikke altid sådan. De tidligste pattedyr havde tyk pels. Over millioner af år udviklede nogle arter, inklusiv os, sig til at blive langt mindre behårede.
Læs også: Forskere finder hjerneceller, der kan bremse Alzheimers sygdom
Det er ikke fordi, vi mangler evnen til at gro hår – vi har faktisk stadig alle de nødvendige gener. De er bare blevet slukket eller dæmpet under evolutionens gang.
Hvad bruger vi hår til?
Hår og pels har ellers mange funktioner. Det beskytter mod kulde, sol og skader. Det kan også hjælpe dyr med at skjule sig eller mærke bevægelser omkring dem.
Mennesker har stadig tæt hår nogle steder: på hovedet, i armhulerne og i skridtet.
Disse områder hjælper med at beskytte huden og fordele sved, så kroppen køles mere effektivt.
Læs også: Spis dig til et sundere blodsukker med efterårets råvarer
Men hvorfor mistede vi så meget hår, når det nu virker så nyttigt?
En overraskende fordel
Svaret findes i vores sved. Mennesker har markant flere svedkirtler end vores nære slægtninge som chimpanser.
Da vores forfædre levede under den brændende afrikanske sol, blev evnen til at svede en afgørende fordel.
Mennesker kunne nemlig jage byttedyr i timevis, indtil de brød sammen af hedeslag.
Læs også: Derfor tager du lettere på i overgangsalderen
Denne jagtform – udmattelsesjagt – krævede ikke hurtighed, men udholdenhed. Og den krævede en krop, som kunne komme af med varme hurtigt.
Tyk pels ville have været en hindring. Så evolutionen valgte en anden vej: Mere sved, mindre hår. Det var et smart bytte.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.
Læs også: Analyse viser hurtigere effekt af udbredt antidepressiv medicin: Sertralin kan virke efter 2 uger