Forskere finder nyt spor i kampen mod slidgigt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange forbinder ømme knæ og stive hofter med alder, men ny forskning peger på, at forklaringen kan ligge dybere end hidtil antaget.

Ledsmerter sniger sig ofte ind i hverdagen. Det starter med lidt stivhed om morgenen, langsommere bevægelser og små hensyn, som gradvist bliver normale.

For de fleste bliver det forklaret som en naturlig del af at blive ældre, især når det gælder knæ og hofter.

Forskere fra Stanford University mener nu, at denne udvikling ikke nødvendigvis er uundgåelig.

Et biologisk spor

Forskerholdet har identificeret et protein, 15-PGDH, som øges i kroppen med alderen. Proteinet er kendt for at hæmme kroppens evne til at reparere væv og dæmpe inflammation.

Læs også: Derfor er COVID-19 sværere at genkende end før - her er symptomerne

I det nye studie undersøgte forskerne, om netop dette protein kan spille en central rolle i udviklingen af slidgigt.

Forsøg med mus viste, at hæmning af proteinet førte til tydelige ændringer. Hos ældre mus blev nedslidt brusk tykkere, mens yngre mus med ledskader undgik den normale udvikling mod slidgigt. Resultaterne pegede på, at aldersrelateret ledskade kan påvirkes på molekylært niveau.

Kroppens egne celler

I stedet for at tilføre stamceller viste behandlingen sig at virke ved at ændre eksisterende bruskcellers funktion.

Cellerne begyndte at opføre sig mere som sundt væv og bidrog til både genopbygning og mindre inflammation.

Læs også: Dette kan ske med din krop, hvis du kopierer Donald Trumps kost

Musene bevægede sig mere stabilt og belastede tidligere skadede led mere jævnt, hvilket tydede på mindre ubehag og bedre funktion.

Perspektiver for mennesker

Forskerne testede også metoden på menneskelig brusk fra patienter, der fik knæudskiftning. Her sås tegn på stærkere væv og lavere inflammationsniveauer.

Slidgigt behandles i dag primært med smertelindring eller kirurgi. Kliniske forsøg mangler stadig, men tidligere sikkerhedsdata kan fremskynde processen. På sigt kan forskningen ændre måden, vi forstår aldrende led på.

Kilde: Science og Science Alert

Læs også: Influenzavaccination i februar kan stadig gøre en forskel

Læs også: Middelhavskost kædes sammen med lavere risiko for slagtilfælde hos kvinder

Andre Artikler

Derfor er COVID-19 sværere at genkende end før – her er symptomerne

COVID-19 fylder mindre i hverdagen, men sygdommen er ikke forsvundet. Her er symptomerne, som du bør kende.

Dette kan ske med din krop, hvis du kopierer Donald Trumps kost

Donald Trumps spisevaner har længe vakt opsigt for deres manglende balance.Hvis du fulgte den samme kost i...

Influenzavaccination i februar kan stadig gøre en forskel

Selvom vaccine ofte forbindes med efteråret, rejser februar stadig spørgsmålet om, hvorvidt vaccination giver mening.

Middelhavskost kædes sammen med lavere risiko for slagtilfælde hos kvinder

Et stort studie har undersøgt sammenhængen mellem kost og risiko for slagtilfælde hos kvinder.

Derfor er COVID-19 sværere at genkende end før – her er symptomerne

COVID-19 fylder mindre i hverdagen, men sygdommen er ikke forsvundet. Her er symptomerne, som du bør kende.

Dette kan ske med din krop, hvis du kopierer Donald Trumps kost

Donald Trumps spisevaner har længe vakt opsigt for deres manglende balance.Hvis du fulgte den samme kost i...

Influenzavaccination i februar kan stadig gøre en forskel

Selvom vaccine ofte forbindes med efteråret, rejser februar stadig spørgsmålet om, hvorvidt vaccination giver mening.