Flere familier kender følelsen af langsomt at miste et menneske, der stadig er fysisk til stede. Hukommelsen svigter, hverdagen bliver mindre, og svarene lader vente på sig.
Nu peger forskere på, at løsningen måske ikke nødvendigvis skal findes i et helt nyt laboratorieprojekt, men blandt lægemidler, vi allerede kender.
Et større forskningsarbejde ledet af University of Exeter har udpeget tre godkendte præparater, som kan have potentiale i forebyggelse eller behandling af Alzheimers sygdom. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Alzheimer’s Research and Therapy.
Et internationalt panel med 21 eksperter gennemgik 80 eksisterende lægemidler og vurderede dem ud fra dokumentation, biologisk relevans og sikkerhed hos ældre patienter.
Læs også: Endometriose kobles til mere end dobbelt så høj risiko for migræne
Tre lovende bud
Helvedesildsvaccinen Zostavax blev vurderet som den mest lovende kandidat. Tidligere befolkningsstudier har antydet, at vaccinerede personer kan have lavere risiko for at udvikle demens, muligvis på grund af påvirkning af immunforsvaret.
Sildenafil, kendt fra behandling af rejsningsproblemer, har i laboratorieforsøg vist tegn på at kunne mindske ophobning af tau-proteiner og forbedre blodgennemstrømningen i hjernen.
Riluzol, der anvendes mod motorneuronsygdom, har i dyreforsøg været forbundet med forbedret kognitiv funktion.
Hurtigere vej frem
Ifølge forskerne og Alzheimer’s Society kan genbrug af allerede godkendt medicin forkorte udviklingstiden betydeligt sammenlignet med at udvikle helt nye lægemidler.
Læs også: Måden kroppen håndterer fedt kan være en overset nøgle til leddegigt
Alzheimers sygdom står for mere end halvdelen af alle demenstilfælde. I Storbritannien lever omkring en million mennesker med demens.
Næste skridt bliver større kliniske forsøg, som skal afklare, om de tre præparater reelt kan mindske risikoen for sygdommen eller bremse udviklingen.
Kilder: Springer Nature og Science Daily
Læs også: Formen på din hjerne kan have overraskende betydning for din Alzheimers-risiko
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.