Glem alt, hvad du har hørt om cannabis – her er sandheden ifølge forskningen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Nye videnskabelige opdagelser afslører overraskende sandheder om cannabis og udfordrer dets ry som en “naturlig og harmløs” mirakelkur.

Dette vil måske ændre din opfattelse af planten.

Cannabis lindrer ikke altid smerter effektivt

Foto: Shutterstock.com

Selvom mange bruger cannabis til at behandle smerter, viser nyere forskning, at virkningen er langt fra overbevisende.

Et studie indikerer, at den smertelindrende effekt ofte skyldes placebo, og at cannabinoider ikke konsekvent reducerer smerte på et klinisk relevant niveau.

Læs også: Tarmkræft kan nu spores med en simpel blodprøve

Cannabis er ikke så uskadelig

Foto: Shutterstock.com

Selvom det ikke er lige så farligt som opioider, kan cannabis stadig have alvorlige konsekvenser for både fysisk og psykisk sundhed.

Dagens cannabis er langt stærkere end tidligere, hvilket øger risikoen for paranoia, vrangforestillinger og afhængighed.

Cannabinoid hyperemesis syndrom

Foto: Shutterstock.com

En stigende bivirkning ved langvarig cannabisbrug er CHS – en tilstand med alvorlige anfald af opkast og mavesmerter.

Antallet af hospitalsindlæggelser i USA relateret til CHS er fordoblet på blot fire år, og den eneste effektive behandling er fuldstændig ophør med cannabis.

Læs også: AI genkendte migrænepatienter uden at vide noget om deres hovedpine

Hjertet lider også

Blodprop, hjerteanfald
Foto: Shutterstock.com

THC, det psykoaktive stof i cannabis, påvirker blodgennemstrømningen og øger risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde.

Et studie viser, at brugere har op til 25 % højere risiko for hjerteanfald og 42 % højere risiko for slagtilfælde, især hvis stoffet indtages via røg.

Forskellen på cannabis

Foto: Shutterstock.com

Forskning viser, at de populære betegnelser “indica” og “sativa” ikke har nogen reel genetisk eller kemisk betydning.

Det skaber forvirring hos forbrugerne, som vælger produktet baseret på effekter, der i virkeligheden ikke er dokumenterede.

Læs også: Størrelsen på denne kropsdel kan forudsige, hvor længe du lever

Cannabis kan føre til psykiske lidelser

Foto: Shutterstock.com

Flere undersøgelser peger på, at der er en sammenhæng mellem cannabisbrug og psykose.

Særligt unge er i risikozonen: Hvis du begynder at bruge cannabis tidligt i livet, fordobles risikoen for at udvikle psykose senere hen.

Til gengæld viser forskningen ikke nogen klar kobling mellem cannabis og depression.

Risikoen for afhængighed er reel

Foto: Shutterstock.com

Hvis du ryger dagligt, er risikoen for afhængighed høj.

Læs også: Sæt dine fødder op på toilettet: hvad 42 studier viser om din tarmfunktion

Sundhed.dk vurderer, at mellem 25 og 50 procent af dem, der bruger cannabis hver dag, ender med at udvikle afhængighed.

Allerede efter to ugers dagligt forbrug kan man begynde at mærke abstinenser, hvis man stopper.

Uklart hvor effektivt det er mod kræftsmerter

Foto: Shutterstock.com

Selvom cannabisprodukter kan hjælpe mod kvalme og opkast ved kemoterapi, er der stadig begrænset evidens for, at det hjælper mod selve kræftsmerterne.

De FDA-godkendte lægemidler er syntetiske og adskiller sig fra naturlig cannabis.

Læs også: Har dit barn fået fjernet polypper og mandler? Det kan hæve risikoen for luftvejsinfektioner

Gennemgribende mangel på regulering

Foto: Shutterstock.com

Manglen på standardisering og kontrol i cannabisindustrien betyder, at forbrugerne ofte ikke ved, hvad de egentlig indtager.

Dette øger risikoen for utilsigtede bivirkninger og ineffektive behandlinger.

Vi ved stadig for lidt

Foto: Shutterstock.com

Trods mange år med cannabisbrug mangler der stadig robust og omfattende forskning.

De nyeste opdagelser viser, hvor meget vi stadig ikke ved – og at forsigtighed er nødvendig, indtil vi har klare svar.

Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic og Sundhed.dk.

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Tarmkræft kan nu spores med en simpel blodprøve

Blodprøven kan tages af alle, men anbefales kun i disse tilfælde.

Nyt studie: Målrettet motion reducerede atrieflimren med 45 procent

Et etårigt træningsforløb halverede næsten den tid patienter tilbragte med atrieflimren.

AI genkendte migrænepatienter uden at vide noget om deres hovedpine

En analyse af mere end 43.000 mennesker tyder på, at migræne efterlader spor i hele kroppen, ikke kun i hjernen.

Er gurkemeje virkelig sundt? Hvad meta-analyser faktisk viser om krydderurten

Effekterne findes, men de er små, og et par grupper bør holde fingrene fra kapslerne.

Tarmkræft kan nu spores med en simpel blodprøve

Blodprøven kan tages af alle, men anbefales kun i disse tilfælde.

Nyt studie: Målrettet motion reducerede atrieflimren med 45 procent

Et etårigt træningsforløb halverede næsten den tid patienter tilbragte med atrieflimren.

AI genkendte migrænepatienter uden at vide noget om deres hovedpine

En analyse af mere end 43.000 mennesker tyder på, at migræne efterlader spor i hele kroppen, ikke kun i hjernen.