Glem alt, hvad du har hørt om cannabis – her er sandheden ifølge forskningen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Nye videnskabelige opdagelser afslører overraskende sandheder om cannabis og udfordrer dets ry som en “naturlig og harmløs” mirakelkur.

Dette vil måske ændre din opfattelse af planten.

Cannabis lindrer ikke altid smerter effektivt

Foto: Shutterstock.com

Selvom mange bruger cannabis til at behandle smerter, viser nyere forskning, at virkningen er langt fra overbevisende.

Et studie indikerer, at den smertelindrende effekt ofte skyldes placebo, og at cannabinoider ikke konsekvent reducerer smerte på et klinisk relevant niveau.

Læs også: Ozempic virker ikke lige godt for alle: Nu peger generne på en forklaring

Cannabis er ikke så uskadelig

Foto: Shutterstock.com

Selvom det ikke er lige så farligt som opioider, kan cannabis stadig have alvorlige konsekvenser for både fysisk og psykisk sundhed.

Dagens cannabis er langt stærkere end tidligere, hvilket øger risikoen for paranoia, vrangforestillinger og afhængighed.

Cannabinoid hyperemesis syndrom

Foto: Shutterstock.com

En stigende bivirkning ved langvarig cannabisbrug er CHS – en tilstand med alvorlige anfald af opkast og mavesmerter.

Antallet af hospitalsindlæggelser i USA relateret til CHS er fordoblet på blot fire år, og den eneste effektive behandling er fuldstændig ophør med cannabis.

Læs også: Tarmens celler har vist en slags hukommelse: Den kan dæmpe kronisk betændelse

Hjertet lider også

Blodprop, hjerteanfald
Foto: Shutterstock.com

THC, det psykoaktive stof i cannabis, påvirker blodgennemstrømningen og øger risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde.

Et studie viser, at brugere har op til 25 % højere risiko for hjerteanfald og 42 % højere risiko for slagtilfælde, især hvis stoffet indtages via røg.

Forskellen på cannabis

Foto: Shutterstock.com

Forskning viser, at de populære betegnelser “indica” og “sativa” ikke har nogen reel genetisk eller kemisk betydning.

Det skaber forvirring hos forbrugerne, som vælger produktet baseret på effekter, der i virkeligheden ikke er dokumenterede.

Læs også: Ny forskning peger på billigt kosttilskud i kampen mod kræft og virus

Cannabis kan føre til psykiske lidelser

Foto: Shutterstock.com

Flere undersøgelser peger på, at der er en sammenhæng mellem cannabisbrug og psykose.

Særligt unge er i risikozonen: Hvis du begynder at bruge cannabis tidligt i livet, fordobles risikoen for at udvikle psykose senere hen.

Til gengæld viser forskningen ikke nogen klar kobling mellem cannabis og depression.

Risikoen for afhængighed er reel

Foto: Shutterstock.com

Hvis du ryger dagligt, er risikoen for afhængighed høj.

Læs også: Testosteron falder med alderen - men din livsstil bestemmer, hvor hurtigt det sker

Sundhed.dk vurderer, at mellem 25 og 50 procent af dem, der bruger cannabis hver dag, ender med at udvikle afhængighed.

Allerede efter to ugers dagligt forbrug kan man begynde at mærke abstinenser, hvis man stopper.

Uklart hvor effektivt det er mod kræftsmerter

Foto: Shutterstock.com

Selvom cannabisprodukter kan hjælpe mod kvalme og opkast ved kemoterapi, er der stadig begrænset evidens for, at det hjælper mod selve kræftsmerterne.

De FDA-godkendte lægemidler er syntetiske og adskiller sig fra naturlig cannabis.

Læs også: Forskere tager nyt skridt i jagten på et længere liv

Gennemgribende mangel på regulering

Foto: Shutterstock.com

Manglen på standardisering og kontrol i cannabisindustrien betyder, at forbrugerne ofte ikke ved, hvad de egentlig indtager.

Dette øger risikoen for utilsigtede bivirkninger og ineffektive behandlinger.

Vi ved stadig for lidt

Foto: Shutterstock.com

Trods mange år med cannabisbrug mangler der stadig robust og omfattende forskning.

De nyeste opdagelser viser, hvor meget vi stadig ikke ved – og at forsigtighed er nødvendig, indtil vi har klare svar.

Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic og Sundhed.dk.

Andre Artikler

Skal du tage C-vitamin mod forkølelse? Her er hvad evidensen faktisk siger

Store forsøg viser at C-vitamin ikke forebygger forkølelse hos raske voksne. Men der er en undtagelse.

Ozempic virker ikke lige godt for alle: Nu peger generne på en forklaring

Cirka én ud af ti bærer genvarianter der dæmper effekten af GLP-1-medicin, viser nyt internationalt studie.

Tarmens celler har vist en slags hukommelse: Den kan dæmpe kronisk betændelse

Amerikansk musestudie afdækker en "intestinal hukommelse" i tarmens celler.

Dette kan ske med din hjerne, hvis du spiser for lidt fedt

Hjernen er afhængig af fedt for at kunne fungere normalt. Det gælder især umættede fedtstoffer, som blandt andet...

Skal du tage C-vitamin mod forkølelse? Her er hvad evidensen faktisk siger

Store forsøg viser at C-vitamin ikke forebygger forkølelse hos raske voksne. Men der er en undtagelse.

Ozempic virker ikke lige godt for alle: Nu peger generne på en forklaring

Cirka én ud af ti bærer genvarianter der dæmper effekten af GLP-1-medicin, viser nyt internationalt studie.

Tarmens celler har vist en slags hukommelse: Den kan dæmpe kronisk betændelse

Amerikansk musestudie afdækker en "intestinal hukommelse" i tarmens celler.