Her er de mest almindelige typer hjernetumorer og deres symptomer

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hjernetumorer er unormale cellevækster i eller omkring hjernen og kan variere meget i både type og alvor.

Nogle er godartede og langsomt voksende, mens andre er aggressive og kræver hurtig behandling. Her er et overblik over de forskellige typer.

Hvad er hjernetumorer?

Foto Shutterstockcom

Hjernetumorer opstår, når celler i hjernen eller dens nærliggende strukturer begynder at vokse unormalt.

De kan være primære, hvor de starter i hjernen, eller sekundære, hvor kræft fra andre dele af kroppen spreder sig til hjernen.

Læs også: Saltreduktion i brød kan mindske risikoen for sygdomme

Forskellen på godartede og ondartede tumorer

Foto Shutterstockcom

Godartede tumorer vokser typisk langsomt og spreder sig ikke til andet væv, men kan stadig give alvorlige symptomer ved at trykke på hjernen.

Ondartede tumorer vokser hurtigere, invaderer omgivelserne og kan sprede sig i centralnervesystemet.

Meningeomer

Foto Shutterstockcom

Meningeomer udvikler sig fra hjernehinderne og er den hyppigste primære hjernetumor hos voksne.

Mange opdages tilfældigt, men symptomer kan være hovedpine, synsforstyrrelser eller kramper afhængigt af placeringen.

Læs også: Tidlig rygestart øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme

Hypofyseadenomer

Foto Shutterstockcom

Disse tumorer sidder i hypofysen ved hjernens bund og kan påvirke hormonbalancen.

Nogle producerer for mange hormoner og giver tydelige hormonelle symptomer, mens andre giver synsproblemer ved at trykke på synsnerverne.

Vestibularis schwanom

Foto Shutterstockcom

Denne type opstår på balance og hørenerven og giver ofte ensidig hørenedsættelse, ringen for ørerne og balanceproblemer.

Behandlingen kan være observation, strålebehandling eller operation alt efter størrelse og symptomer.

Læs også: Forskning: Kimchi kan bidrage til et mere balanceret immunforsvar

Craniopharyngioma

Foto Shutterstockcom

Craniopharyngioma er ofte cystedannende tumorer nær hypofysen og hypothalamus.

De kan give hormonmangel, synsproblemer og forstyrrelser i tørst og appetit og har tendens til at komme igen efter behandling.

Hæmangioblastomer

Foto Shutterstockcom

Disse tumorer består af mange blodkar og findes ofte i lillehjernen eller rygmarven.

De kan give hovedpine og koordinationsproblemer og behandles oftest med operation eller præcis strålebehandling.

Læs også: ADHD-træk i barndommen kobles til helbred i midalderen

Lavgradsgliomer

Foto Shutterstockcom

Lavgradsgliomer er langsomt voksende ondartede tumorer, der ofte viser sig ved epileptiske anfald hos yngre voksne.

Selvom de vokser langsomt, kan de med tiden udvikle sig til mere aggressive former.

Højgradsgliomer

Foto Shutterstockcom

Højgradsgliomer, herunder glioblastom, er hurtigt voksende og blandt de mest alvorlige hjernetumorer.

Symptomerne udvikler sig hurtigt og behandlingen kombinerer typisk operation, strålebehandling og kemoterapi.

Læs også: Nyt studie: Vitamin B3 kan mindske risikoen for hudkræft

Hjernemetastaser

Foto Shutterstockcom

Disse tumorer stammer fra kræft andre steder i kroppen som lunger, bryst eller hud og er de mest almindelige ondartede tumorer i hjernen.

De kan være enkeltstående eller flere og kræver ofte en kombination af behandlinger.

Almindelige symptomer på hjernetumorer

Foto Shutterstockcom

Symptomer afhænger af tumorens placering og kan være hovedpine, kramper, lammelser, synsforstyrrelser, taleproblemer eller ændringer i personlighed og hukommelse.

Sådan stilles diagnosen

Foto Shutterstockcom

Udredning starter ofte med en neurologisk undersøgelse og suppleres med MR-scanning.

I mange tilfælde er en vævsprøve nødvendig for at fastslå typen og planlægge den rette behandling.

Behandlingsmuligheder

Foto Shutterstockcom

Behandling afhænger af tumorens type og kan omfatte observation, operation, strålebehandling, kemoterapi eller målrettet medicin.

Ofte sammensættes behandlingen individuelt i et tværfagligt team.

Kilder: Powers Health.

Andre Artikler

Saltreduktion i brød kan mindske risikoen for sygdomme

En justering i helt almindelige fødevarer kan få større effekt på folkesundheden, end mange forestiller sig.

Tidlig rygestart øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme

Ny forskning peger på, at antallet af cigaretter alene ikke kan forklare den øgede risiko for sygdomme.

Forskere ser mulige risici ved Omega-3-tilskud hos raske voksne

Omega-3 forbindes ofte med sundhed og forebyggelse, men ny forskning peger på, at virkningen ikke er entydig for alle.

Forskning: Kimchi kan bidrage til et mere balanceret immunforsvar

Kimchi er kendt som en fast del af det koreanske køkken. Nu peger ny forskning på, at den fermenterede ret kan have en særlig betydning for kroppens immunbalance.

Saltreduktion i brød kan mindske risikoen for sygdomme

En justering i helt almindelige fødevarer kan få større effekt på folkesundheden, end mange forestiller sig.

Tidlig rygestart øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme

Ny forskning peger på, at antallet af cigaretter alene ikke kan forklare den øgede risiko for sygdomme.

Forskere ser mulige risici ved Omega-3-tilskud hos raske voksne

Omega-3 forbindes ofte med sundhed og forebyggelse, men ny forskning peger på, at virkningen ikke er entydig for alle.