Hun kæmpede med hovedpine og mørklagte dage – nu har en enkelt indsats vendt hendes liv

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Efter flere hjernerystelser var Ditte fanget i en hverdag med smerte og isolation. Men et utraditionelt projekt i Aalborg viser nu vejen for mange danskere med usynlige senfølger.

Hun kæmpede med hovedpine og mørklagte dage – nu har én indsats vendt hendes liv

For mange er en hjernerystelse noget, man kommer sig hurtigt over.

Men for andre er det starten på et langvarigt forløb præget af kvalme, koncentrationsbesvær og konstant hovedpine.

25-årige Ditte Andreasen oplevede netop dét, efter flere sammenstød på fodboldbanen, forklarer hun i en artikel til DR.

Læs også: Ny forskning: Korn og kartofler kan ikke erstatte hinanden i kosten

Hun måtte sige farvel til sporten – og kort tid efter også til hverdagen, som hun kendte den.

Lyset fra en skærm, lyden af en dør der smækkede – alt kunne trigge migræneanfald, der tvang hende til at søge mørket og stilheden.

Arbejde og studier var ikke længere muligt, og hverdagen gik i stå. Som hun selv beskriver det til DR:

“Smerterne tog al min energi. Jeg kunne mærke, at bare jeg slog mit hoved en smule, så hang hjernen nærmest og dinglede i nogle tråde”.

Læs også: Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Et anderledes tilbud

Midt i håbløsheden blev Ditte en del af et særligt pilotprojekt i Aalborg.

Her samlede man et tværfagligt team omkring den enkelte patient – bestående af blandt andet neuropsykologer, jobkonsulenter og fysioterapeuter – som samarbejdede om at bringe deltagerne tilbage til en mere funktionel hverdag.

Projektet har kørt i to år og har allerede vist lovende resultater. Af de 25 deltagere er flere nu tættere på job eller uddannelse.

Ifølge projektleder Rikke Morsing fra Hjerneskadecenter Nordjylland handler succesen ikke kun om, hvorvidt folk kommer tilbage på arbejdsmarkedet, men om at bryde den negative spiral.

Læs også: Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Værktøjer til et nyt liv

For Ditte Andreasen betød forløbet ikke en mirakuløs helbredelse. Men hun fik noget andet – noget, der viste sig langt vigtigere.

Med hjælp fra specialister og værktøjer som en tyngdedyne og strategier til at håndtere mentale blokeringer, kunne hun begynde at finde fodfæste igen.

Hun har nu påbegyndt en uddannelse som produktionsteknolog, og selvom senfølgerne ikke er væk, ved hun nu, hvordan hun skal håndtere dem.

“Min hovedpine skal ikke forhindre mig i at gøre, hvad jeg har lyst til”, siger hun.

Læs også: Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Historien om Ditte Andreasen er ikke kun en personlig sejr – den er et tegn på, at helhedsorienteret hjælp virker.

Måske er det netop denne tilgang, der fremover bør være standard i behandlingen af senfølger efter hjernerystelser.

Artiklen er baseret på informationer fra DR.

Læs også: Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

Andre Artikler

Ny forskning: Korn og kartofler kan ikke erstatte hinanden i kosten

En omfattende analyse af næringsindhold ændrer forståelsen af, hvordan kartofler og korn bidrager til kosten.

Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Koffein indgår i en stor del af hverdagsprodukter, men virkningen afhænger langt mere af timing og individuelle forskelle.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Ny forskning: Korn og kartofler kan ikke erstatte hinanden i kosten

En omfattende analyse af næringsindhold ændrer forståelsen af, hvordan kartofler og korn bidrager til kosten.

Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Koffein indgår i en stor del af hverdagsprodukter, men virkningen afhænger langt mere af timing og individuelle forskelle.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.