Hun kæmpede med hovedpine og mørklagte dage – nu har en enkelt indsats vendt hendes liv

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Efter flere hjernerystelser var Ditte fanget i en hverdag med smerte og isolation. Men et utraditionelt projekt i Aalborg viser nu vejen for mange danskere med usynlige senfølger.

Hun kæmpede med hovedpine og mørklagte dage – nu har én indsats vendt hendes liv

For mange er en hjernerystelse noget, man kommer sig hurtigt over.

Men for andre er det starten på et langvarigt forløb præget af kvalme, koncentrationsbesvær og konstant hovedpine.

25-årige Ditte Andreasen oplevede netop dét, efter flere sammenstød på fodboldbanen, forklarer hun i en artikel til DR.

Læs også: Derfor kan din urin lugte af popcorn – og hvornår du bør tage det alvorligt

Hun måtte sige farvel til sporten – og kort tid efter også til hverdagen, som hun kendte den.

Lyset fra en skærm, lyden af en dør der smækkede – alt kunne trigge migræneanfald, der tvang hende til at søge mørket og stilheden.

Arbejde og studier var ikke længere muligt, og hverdagen gik i stå. Som hun selv beskriver det til DR:

“Smerterne tog al min energi. Jeg kunne mærke, at bare jeg slog mit hoved en smule, så hang hjernen nærmest og dinglede i nogle tråde”.

Læs også: Små forandringer i munden kan være tidlige tegn på kræft

Et anderledes tilbud

Midt i håbløsheden blev Ditte en del af et særligt pilotprojekt i Aalborg.

Her samlede man et tværfagligt team omkring den enkelte patient – bestående af blandt andet neuropsykologer, jobkonsulenter og fysioterapeuter – som samarbejdede om at bringe deltagerne tilbage til en mere funktionel hverdag.

Projektet har kørt i to år og har allerede vist lovende resultater. Af de 25 deltagere er flere nu tættere på job eller uddannelse.

Ifølge projektleder Rikke Morsing fra Hjerneskadecenter Nordjylland handler succesen ikke kun om, hvorvidt folk kommer tilbage på arbejdsmarkedet, men om at bryde den negative spiral.

Læs også: Disse fire risikofaktorer ses ved næsten alle første hjerteanfald

Værktøjer til et nyt liv

For Ditte Andreasen betød forløbet ikke en mirakuløs helbredelse. Men hun fik noget andet – noget, der viste sig langt vigtigere.

Med hjælp fra specialister og værktøjer som en tyngdedyne og strategier til at håndtere mentale blokeringer, kunne hun begynde at finde fodfæste igen.

Hun har nu påbegyndt en uddannelse som produktionsteknolog, og selvom senfølgerne ikke er væk, ved hun nu, hvordan hun skal håndtere dem.

“Min hovedpine skal ikke forhindre mig i at gøre, hvad jeg har lyst til”, siger hun.

Læs også: Eksperter afviser Emil Thorups påstande om solcreme

Historien om Ditte Andreasen er ikke kun en personlig sejr – den er et tegn på, at helhedsorienteret hjælp virker.

Måske er det netop denne tilgang, der fremover bør være standard i behandlingen af senfølger efter hjernerystelser.

Artiklen er baseret på informationer fra DR.

Læs også: Tidlige symptomer på svækket hjerte

Andre Artikler

Derfor kan din urin lugte af popcorn – og hvornår du bør tage det alvorligt

De fleste tænker ikke over lugten af deres urin, fordi den normalt er mild.Men hvis du pludselig...

Små forandringer i munden kan være tidlige tegn på kræft

Vedvarende små forandringer i munden kan i sjældne tilfælde være et tidligt tegn på noget mere alvorligt.

Disse fire risikofaktorer ses ved næsten alle første hjerteanfald

Ny international forskning viser, at første hjerteanfald næsten altid kan spores tilbage til få, velkendte risikofaktorer.

Eksperter afviser Emil Thorups påstande om solcreme

En ny debat om sol og sundhed har skabt uenighed mellem Emil Thorup og sundhedsfaglige eksperter.

Derfor kan din urin lugte af popcorn – og hvornår du bør tage det alvorligt

De fleste tænker ikke over lugten af deres urin, fordi den normalt er mild.Men hvis du pludselig...

Små forandringer i munden kan være tidlige tegn på kræft

Vedvarende små forandringer i munden kan i sjældne tilfælde være et tidligt tegn på noget mere alvorligt.

Disse fire risikofaktorer ses ved næsten alle første hjerteanfald

Ny international forskning viser, at første hjerteanfald næsten altid kan spores tilbage til få, velkendte risikofaktorer.