Hun kæmpede med hovedpine og mørklagte dage – nu har en enkelt indsats vendt hendes liv

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Efter flere hjernerystelser var Ditte fanget i en hverdag med smerte og isolation. Men et utraditionelt projekt i Aalborg viser nu vejen for mange danskere med usynlige senfølger.

Hun kæmpede med hovedpine og mørklagte dage – nu har én indsats vendt hendes liv

For mange er en hjernerystelse noget, man kommer sig hurtigt over.

Men for andre er det starten på et langvarigt forløb præget af kvalme, koncentrationsbesvær og konstant hovedpine.

25-årige Ditte Andreasen oplevede netop dét, efter flere sammenstød på fodboldbanen, forklarer hun i en artikel til DR.

Læs også: Sådan kan kylling påvirke din krop, hvis du spiser det hver dag

Hun måtte sige farvel til sporten – og kort tid efter også til hverdagen, som hun kendte den.

Lyset fra en skærm, lyden af en dør der smækkede – alt kunne trigge migræneanfald, der tvang hende til at søge mørket og stilheden.

Arbejde og studier var ikke længere muligt, og hverdagen gik i stå. Som hun selv beskriver det til DR:

“Smerterne tog al min energi. Jeg kunne mærke, at bare jeg slog mit hoved en smule, så hang hjernen nærmest og dinglede i nogle tråde”.

Læs også: Patrick Muldoons død sætter fokus på advarselstegn ved hjerteanfald

Et anderledes tilbud

Midt i håbløsheden blev Ditte en del af et særligt pilotprojekt i Aalborg.

Her samlede man et tværfagligt team omkring den enkelte patient – bestående af blandt andet neuropsykologer, jobkonsulenter og fysioterapeuter – som samarbejdede om at bringe deltagerne tilbage til en mere funktionel hverdag.

Projektet har kørt i to år og har allerede vist lovende resultater. Af de 25 deltagere er flere nu tættere på job eller uddannelse.

Ifølge projektleder Rikke Morsing fra Hjerneskadecenter Nordjylland handler succesen ikke kun om, hvorvidt folk kommer tilbage på arbejdsmarkedet, men om at bryde den negative spiral.

Læs også: Ny forskning: Tempoet afgør, hvor sund din motion er

Værktøjer til et nyt liv

For Ditte Andreasen betød forløbet ikke en mirakuløs helbredelse. Men hun fik noget andet – noget, der viste sig langt vigtigere.

Med hjælp fra specialister og værktøjer som en tyngdedyne og strategier til at håndtere mentale blokeringer, kunne hun begynde at finde fodfæste igen.

Hun har nu påbegyndt en uddannelse som produktionsteknolog, og selvom senfølgerne ikke er væk, ved hun nu, hvordan hun skal håndtere dem.

“Min hovedpine skal ikke forhindre mig i at gøre, hvad jeg har lyst til”, siger hun.

Læs også: Nyt studie: Billeder af egne blodkar kan reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom

Historien om Ditte Andreasen er ikke kun en personlig sejr – den er et tegn på, at helhedsorienteret hjælp virker.

Måske er det netop denne tilgang, der fremover bør være standard i behandlingen af senfølger efter hjernerystelser.

Artiklen er baseret på informationer fra DR.

Læs også: Dette sker i kroppen, hvis du spiser soja hver dag

Andre Artikler

Sådan kan kylling påvirke din krop, hvis du spiser det hver dag

Kylling er en populær proteinkilde, som mange ofte spiser. Men hvad betyder det egentlig for kroppen, hvis det...

Patrick Muldoons død sætter fokus på advarselstegn ved hjerteanfald

Et pludseligt dødsfald har sat fokus på de symptomer på hjerteanfald, mange stadig overser.

Ny forskning: Tempoet afgør, hvor sund din motion er

Ny forskning viser, at det ikke er nok blot at bevæge sig i hverdagen. Det afgørende ligger i, hvordan man bevæger sig.

Nyt studie: Billeder af egne blodkar kan reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom

En ny metode i sundhedsvæsenet kan gøre det lettere at forstå egen risiko for sygdom.

Sådan kan kylling påvirke din krop, hvis du spiser det hver dag

Kylling er en populær proteinkilde, som mange ofte spiser. Men hvad betyder det egentlig for kroppen, hvis det...

Patrick Muldoons død sætter fokus på advarselstegn ved hjerteanfald

Et pludseligt dødsfald har sat fokus på de symptomer på hjerteanfald, mange stadig overser.

Ny forskning: Tempoet afgør, hvor sund din motion er

Ny forskning viser, at det ikke er nok blot at bevæge sig i hverdagen. Det afgørende ligger i, hvordan man bevæger sig.