Hver uge dør 5! Sådan tjekker du dine modermærker for kræft

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hver uge dør fem danskere af en kræftform, der kunne være opdaget i tide – men en ny undersøgelse afslører, at hver tredje slet ikke ved, hvad de skal kigge efter. Er du én af dem?

Mange af os kigger dagligt i spejlet, men hvor ofte kigger vi egentlig efter de små detaljer på huden? Det kan vise sig at være en livsvigtig vane.

En ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Norstat for Kræftens Bekæmpelse viser, at hele 32 procent af danskerne ikke ved, hvad de skal holde øje med, når de tjekker deres modermærker for tegn på kræft.

Kun 19 procent føler sig helt sikre i, hvordan man spotter faresignalerne.

Det er bekymrende, når man tænker på, at modermærkekræft – som er en af de mest alvorlige former for hudkræft – i mange tilfælde kan opdages i tide og dermed behandles effektivt.

Læs også: Ny forskning: Denne fejl kan få dit blodtryk til at se for højt ud

Et enkelt tjek kan redde dit liv

Kræftens Bekæmpelse og Dansk Dermatologisk Selskab har identificeret fem tegn, du skal holde øje med, når du undersøger dine modermærker – det såkaldte ABCDE-tjek:

  • A: Asymmetri – Er mærket ujævnt i formen?
  • B: Border (kant) – Har det ujævne eller takkede kanter?
  • C: Colour (farve) – Består det af flere forskellige farver?
  • D: Diameter – Er det større end en blyants ende (over 6 mm)?
  • E: Evolution (udvikling) – Har det ændret sig over tid?

Hvis svaret er ja til noget af dette, er det en god idé at få mærket undersøgt.

Hudlæge Martin Majlund Mikkelsen anbefaler også at få hjælp til at tjekke ryggen og tage billeder af mærkerne, så man kan følge med i eventuelle forandringer over tid.

Det rammer ikke kun de ældre

Selvom risikoen for modermærkekræft stiger med alderen, er det værd at bemærke, at sygdommen også er den hyppigste kræftform blandt unge mellem 15 og 34 år.

Læs også: Kost og motion satte type 2-diabetes i remission hos 54 procent af unge voksne

I 2022 blev der konstateret omkring 3.000 nye tilfælde af modermærkekræft, og fem danskere mister livet til sygdommen hver eneste uge.

Hele 9 ud af 10 tilfælde kunne dog have været forebygget. Den største synder er UV-stråling fra solen og solarier.

Ved at undgå solariebrug og følge de simple solråd om skygge, solhat og solcreme, kan man gøre en stor forskel for sin egen sundhed.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Første nye middel mod gonorré i over 30 år godkendt: Pillen kan afløse sprøjten

Læs også: Din tarm kan afgøre, hvor slemt et slagtilfælde rammer hjernen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

30 års forskning i 160.000 kvinder: Denne kost kan mindske risikoen for brystkræft

Et nyt 30-årigt studie med over 160.000 sygeplejersker tegner et tydeligt billede af, hvad fødevarer kan gøre ved risikoen for netop den brystkræft, der er sværest at ramme.

Så få skridt om dagen er forbundet med bedre mental trivsel hos unge

Et nyt studie pegede på et helt konkret niveau, og effekten var tydelig et år senere.

Ny forskning: Denne fejl kan få dit blodtryk til at se for højt ud

Hvor du lader armen hvile under målingen, lyder som en bagatel, men forskere viser, at det kan være forskellen på en normal måling og en falsk alarm.

Sådan kan det påvirke dit blodtryk, når du drikker sodavand

Sodavand kan påvirke mere end blodsukker og vægt. Et regelmæssigt indtag kan også have betydning for blodtrykket, blandt...

30 års forskning i 160.000 kvinder: Denne kost kan mindske risikoen for brystkræft

Et nyt 30-årigt studie med over 160.000 sygeplejersker tegner et tydeligt billede af, hvad fødevarer kan gøre ved risikoen for netop den brystkræft, der er sværest at ramme.

Så få skridt om dagen er forbundet med bedre mental trivsel hos unge

Et nyt studie pegede på et helt konkret niveau, og effekten var tydelig et år senere.

Ny forskning: Denne fejl kan få dit blodtryk til at se for højt ud

Hvor du lader armen hvile under målingen, lyder som en bagatel, men forskere viser, at det kan være forskellen på en normal måling og en falsk alarm.