Forskere undersøgte raske voksne ved at lade dem udføre forskellige opgaver med begge arme.
Deltagerne skulle blandt andet række ud efter mål, både normalt, med ekstra vægt og ved brug af et redskab, som krævede stor præcision.
Bevægelserne blev målt med særligt udstyr, fremgår det af studiet publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences.
Resultaterne viste, at der næsten ikke var forskel på armene ved de lette opgaver.
Læs også: Forskere har testet verdens første AI-designede vaccine på mennesker - sådan gik det
Først når opgaverne blev mere krævende, klarede den foretrukne arm sig bedre, ifølge HealthDay.
Endnu en test
Forskerne bad også deltagerne skrive med både hænder og albuer.
Her var der ingen forskel mellem højre og venstre albue, fordi ingen af dem havde prøvet opgaven før.
Efter lidt træning blev begge albuer bedre i samme tempo.
Læs også: Hvad er et normalt blodsukker for din alder? Normtallene og risikogrænsen
Ifølge University of California, Los Angeles (UCLA) tyder det på, at øvelse spiller en stor rolle for, hvor dygtig en arm bliver til bestemte bevægelser.
Den dominerende hånd
I mange år har forskere ment, at en dominerende hjernehalvdel var den vigtigste forklaring på, om man blev højre eller venstrehåndet.
Tidligere forskning har også vist, at en præference kan opstå allerede før fødslen.
Det nye studie peger dog på, at forskellen mellem højre og venstre hånd især udvikles gennem mange års træning og brug.
Læs også: Sådan skelner du farlige modermærker fra harmløse: 6 tegn du bør kende
Forskerne vurderer, at den viden kan hjælpe med at forbedre genoptræning af mennesker, som skal lære motoriske færdigheder igen efter for eksempel et slagtilfælde eller en hjerneskade.
Læs også: Hvad bør din hvilepuls være? Normtal fordelt på alder og kondition
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.