Hvornår bliver vi egentlig gamle? Svaret vil overraske dig

Er alderdom bare et tal? Ifølge forskning er det mere kompliceret end som så.

Vores opfattelse af, hvornår vi bliver gamle, er i høj grad kulturelt bestemt – og langt fra ens for alle.

Der findes ikke et biologisk startskud for alderdom

Ifølge Eric Verdin fra Buck Institute for Research on Aging findes der ikke et klart biologisk tidspunkt, hvor man træder ind i alderdommen.

Det handler i højere grad om, hvordan kroppens celler og væv har det – altså den biologiske alder, ikke den kronologiske.

Læs også: Type 1-diabetes diagnosticeres ofte forkert hos voksne: disse 7 tegn bør du kende

Nutidens midaldrende føler sig yngre end tidligere generationer

Et nyt studie viser, at mennesker i dag føler sig yngre, end folk gjorde for 10-20 år siden i samme alder. Det tyder på, at opfattelsen af alderdom har flyttet sig markant.

Vi udsætter alderdommen – mentalt og socialt

Mange vil ikke identificere sig som gamle, fordi alderdom forbindes med noget negativt.

Ifølge forsker Markus Wettstein udskyder folk bevidst at betragte sig selv som gamle for at undgå den stempling.

Alderdom historisk set

Før i tiden blev alderdom målt på ens evne til at bidrage til familien og samfundet, ikke på antal leveår.

Læs også: Hævede ankler og ben kan afsløre en skjult tilstand i dit hjerte eller dine nyrer

Det ændrede sig i det 19. og 20. århundrede, hvor pensionering begyndte at markere overgangen til alderdom.

60-65 år er stadig den mest brugte aldersgrænse

Selvom vi lever længere end nogensinde før, ligger skellet for, hvornår man anses som gammel, stadig mellem 60 og 65 år – samme aldersinterval som for generationer siden.

Kronologisk alder er en dårlig indikator for helbred

Næsten 95 procent af amerikanere over 60 har mindst én kronisk sygdom, men hvornår disse sygdomme opstår, varierer enormt fra person til person.

Derfor er alder ikke en pålidelig indikator for sundhed.

Læs også: Forskere gør overraskende fund: Æggestokkene fortsætter med at ændre sig længe efter overgangsalderen

Negative aldersstereotyper skader helbredet

Ifølge Becca Levy fra Yale har negative syn på alderdom en dokumenteret effekt: De kan føre til dårligere fysisk og mental sundhed – og i sidste ende en kortere levetid.

Øst og vest ser vidt forskelligt på alderdom

I Vesten er ungdom idealet, mens ældre i kulturer som Kina og Korea ofte forbindes med visdom og får højere social status med alderen.

Videnskaben har endnu ikke en målemetode for sund aldring

Selvom forskere har foreslået alt fra DNA-skader til fysisk styrke som mulige målepunkter, findes der endnu ingen standard til at vurdere biologisk alder og sund aldring.

Sund aldring er muligt

Nogle mennesker forbliver mentalt og fysisk skarpe langt op i 70’erne og 80’erne.

Læs også: P-piller og ibuprofen: Risikoen stiger faktisk inden pillerne tages

Forskning i disse personer skal hjælpe med at forlænge vores helbredsår, ikke bare leveår.

Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic.

Læs også: Tager du hjertemedicin? Denne smertestillende kan svække den dagligt

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.