Hvornår bliver vi egentlig gamle? Svaret vil overraske dig

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Er alderdom bare et tal? Ifølge forskning er det mere kompliceret end som så.

Vores opfattelse af, hvornår vi bliver gamle, er i høj grad kulturelt bestemt – og langt fra ens for alle.

Der findes ikke et biologisk startskud for alderdom

Foto: Shutterstock.com

Ifølge Eric Verdin fra Buck Institute for Research on Aging findes der ikke et klart biologisk tidspunkt, hvor man træder ind i alderdommen.

Det handler i højere grad om, hvordan kroppens celler og væv har det – altså den biologiske alder, ikke den kronologiske.

Læs også: Disse vacciner og helbredstjek er relevante efter de 50

Nutidens midaldrende føler sig yngre end tidligere generationer

Foto: Shutterstock.com

Et nyt studie viser, at mennesker i dag føler sig yngre, end folk gjorde for 10-20 år siden i samme alder. Det tyder på, at opfattelsen af alderdom har flyttet sig markant.

Vi udsætter alderdommen – mentalt og socialt

Foto: Shutterstock.com

Mange vil ikke identificere sig som gamle, fordi alderdom forbindes med noget negativt.

Ifølge forsker Markus Wettstein udskyder folk bevidst at betragte sig selv som gamle for at undgå den stempling.

Alderdom historisk set

Foto: Shutterstock.com

Før i tiden blev alderdom målt på ens evne til at bidrage til familien og samfundet, ikke på antal leveår.

Læs også: Tarmkræft kan nu spores med en simpel blodprøve

Det ændrede sig i det 19. og 20. århundrede, hvor pensionering begyndte at markere overgangen til alderdom.

60-65 år er stadig den mest brugte aldersgrænse

Foto: Shutterstock.com

Selvom vi lever længere end nogensinde før, ligger skellet for, hvornår man anses som gammel, stadig mellem 60 og 65 år – samme aldersinterval som for generationer siden.

Kronologisk alder er en dårlig indikator for helbred

Foto: Shutterstock.com

Næsten 95 procent af amerikanere over 60 har mindst én kronisk sygdom, men hvornår disse sygdomme opstår, varierer enormt fra person til person.

Derfor er alder ikke en pålidelig indikator for sundhed.

Læs også: AI genkendte migrænepatienter uden at vide noget om deres hovedpine

Negative aldersstereotyper skader helbredet

Foto: Shutterstock.com

Ifølge Becca Levy fra Yale har negative syn på alderdom en dokumenteret effekt: De kan føre til dårligere fysisk og mental sundhed – og i sidste ende en kortere levetid.

Øst og vest ser vidt forskelligt på alderdom

Foto: Shutterstock.com

I Vesten er ungdom idealet, mens ældre i kulturer som Kina og Korea ofte forbindes med visdom og får højere social status med alderen.

Videnskaben har endnu ikke en målemetode for sund aldring

Foto: Shutterstock.com

Selvom forskere har foreslået alt fra DNA-skader til fysisk styrke som mulige målepunkter, findes der endnu ingen standard til at vurdere biologisk alder og sund aldring.

Sund aldring er muligt

Foto: Shutterstock.com

Nogle mennesker forbliver mentalt og fysisk skarpe langt op i 70’erne og 80’erne.

Læs også: Størrelsen på denne kropsdel kan forudsige, hvor længe du lever

Forskning i disse personer skal hjælpe med at forlænge vores helbredsår, ikke bare leveår.

Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic.

Læs også: Sæt dine fødder op på toilettet: hvad 42 studier viser om din tarmfunktion

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Disse vacciner og helbredstjek er relevante efter de 50

Efter 50 år bliver en række vacciner og helbredsundersøgelser særligt relevante.Her får du et overblik over de anbefalinger,...

Har du forhøjet blodtryk? Hvert ekstra 1.000 skridt kan sænke din risiko for hjerteanfald

Nyt studie kobler flere daglige skridt til lavere risiko for hjerteanfald, hjertesvigt og slagtilfælde.

Tarmkræft kan nu spores med en simpel blodprøve

Blodprøven kan tages af alle, men anbefales kun i disse tilfælde.

Nyt studie: Målrettet motion reducerede atrieflimren med 45 procent

Et etårigt træningsforløb halverede næsten den tid patienter tilbragte med atrieflimren.

Disse vacciner og helbredstjek er relevante efter de 50

Efter 50 år bliver en række vacciner og helbredsundersøgelser særligt relevante.Her får du et overblik over de anbefalinger,...

Har du forhøjet blodtryk? Hvert ekstra 1.000 skridt kan sænke din risiko for hjerteanfald

Nyt studie kobler flere daglige skridt til lavere risiko for hjerteanfald, hjertesvigt og slagtilfælde.

Tarmkræft kan nu spores med en simpel blodprøve

Blodprøven kan tages af alle, men anbefales kun i disse tilfælde.