Lungesygdomme er blandt de mest dødelige lidelser globalt, og antallet af patienter på venteliste til lungetransplantationer stiger støt.
Desværre er det kun en brøkdel af de donerede organer, der reelt er brugbare.
Ifølge eksperter er det kun omkring 20 procent af donorlunger, der ender med at blive transplanteret.
Dette skaber et massivt pres på sundhedssystemerne og på patienterne selv, som ofte må vente i årevis.
Læs også: Nyt fokus på Trumps helbred efter bemærkning om sin far
Derfor leder forskningen intensivt efter alternative løsninger, og én særlig tilgang har tiltrukket sig stigende interesse.
Xenotransplantation, altså overførsel af organer fra dyr til mennesker, bliver af nogle forskere set som en mulig vej frem.
Der er tidligere blevet eksperimenteret med hjerter, nyrer og levere fra genmodificerede grise, men netop lunger har indtil nu ikke kunne lade sig gøre.
Lunger er særligt sårbare, da de både udsættes for forurening fra omgivelserne og har en kompleks immunologisk rolle i kroppen.
Læs også: Forskere forklarer: Derfor har folk i højderne lavere forekomst af type 2-diabetes
Forsøg på menneske
I maj 2024 gennemførte kinesiske forskere et opsigtsvækkende studie, hvor en genetisk modificeret griselunge blev transplanteret ind i en 39-årig hjernedød mand.
Operationen er blevet offentliggjort i august 2025 i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine.
Det unikke ved forsøget var, at griselungen forblev funktionel i hele ni dage, uden at kroppen straks afviste den.
Patienten fik målrettet immundæmpende behandling, og der blev ikke observeret alvorlige infektioner i perioden.
Læs også: Nyt studie: Covid-19 satte børns udvikling flere år tilbage
Formålet var ikke at redde patienten, men at studere, hvordan kroppen reagerer på et sådant organ.
Studiets ophavsmænd fremhæver, at målet udelukkende var at undersøge risikoen for afvisning og infektion, og forsøget blev afsluttet, da disse data var indsamlet.
Resultatet viser, at det er muligt at transplantere en griselunge til et menneske uden øjeblikkelig afvisning, men flere alvorlige udfordringer består.
Løsningen er langt fra klar til patienter
Selvom forsøget er blevet betegnet som en milepæl, understreger forskerne selv, at teknologien ikke er klar til klinisk brug.
Læs også: Syv dage med kolde bade- sådan påvirkede det kroppen
Immunresponsen er stadig uforudsigelig, og det vides ikke, hvordan kroppen vil reagere på længere sigt.
Desuden er der etiske problemstillinger i spil, blandt andet brugen af hjernedøde patienter i eksperimentelle forsøg samt det fremtidige perspektiv i at opdrætte dyr udelukkende til organbrug.
Eksperter fremhæver, at selv hvis teknologien udvikles til at være sikker, kan det føre til en skævvridning i sundhedssystemet.
Nogle patienter vil måske modtage menneskelige organer, mens andre må nøjes med dem fra dyr.
Læs også: Snart skal urene stilles frem – sådan påvirker sommertid dig
Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic.