Markant stigning i skiskader: Disse topper listen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Danskerne elsker skiferie, men det er langt fra risikofrit. Nye tal viser en markant stigning i skiskader i uge 7.

Flere danskere er kommet til skade på ski i uge 7 2025 i forhold til samme periode året før.

Det viser tal fra Topdanmarks samarbejdspartner SOS International, der håndterer skader på vegne af selskabet. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Så mange er kommet til skade

Topdanmarks samarbejdspartner har registreret godt 300 skiskader i årets uge 7, hvilket svarer til en stigning på 20 procent sammenlignet med uge 7 sidste år. 

“Vi kan nu konstatere, at en del danskere har været uheldige og er kommet til skade på ski i en af årets helt store skiuger. Det understreger, hvorfor det er vigtigt at være særligt opmærksom på pisterne”, siger Rasmus Ruby-Johansen i pressemeddelelsen, der er skadesdirektør i Topdanmark.

Læs også: Undersøgelse: Kvinder i disse job rammes oftere af udbrændthed

Karin Tranberg, divisionsdirektør for Travelcare hos SOS International, tilføjer i pressemeddelelsen:

“Det er dejligt at se, at mange danskere bruger vinterferien til at rejse på skiferie. Men det er desværre ikke helt ufarligt, og igen i år har SOS International haft travlt på alarmcentralen for rejseassistance”, fortæller hun og fortsætter:

“Vi har haft rigtig mange skiskader, flest knæskader og nogle af dem kræver, at vi arrangerer særlig hjemrejse, hvor der er plads til enten at sidde med udstrakt ben eller ligge på en båre”.

Den hyppigste skade

En opgørelse fra SOS International viser, at det særligt er de 10-19-årige og 50-59-årige, der er kommet til skade på skiferien i uge 7 i år.

Læs også: En time mindre søvn: Derfor kan sommertid være hård for hjertet

De to grupper tegnede sig for henholdsvis 29 og 26 procent af skiskaderne.  

Knap halvdelen af skiskaderne, som SOS International har registreret i uge 7, er skader i knæ og underben. 

“De mange knæskader understreger, at det er vigtigt at træne benene, før man tager afsted. For man mindsker risikoen for knæskader ved at styrke muskulaturen omkring knæet”, siger Rasmus Ruby-Johansen.

Gode råd til pisten 

Rasmus Ruby-Johansen har en række gode råd til, hvordan du undgår at komme til skade på skiferien: 

Læs også: Studie finder flere tilfælde af synstab hos brugere af vægttabsmedicin – men risikoen varierer

  • Husk at varme kroppen op før skiløb. 
  • Vælg pister, der passer til dit niveau. 
  • Orienter dig på pisten og hold god afstand. 
  • Tag tidligt hjem fra pisten, hvis du er træt i benene. 
  • Overvej at blive i dalen, hvis sigtbarheden på pisten er dårlig. 

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Sådan påvirker en måned uden sukker din krop

Andre Artikler

Undersøgelse: Kvinder i disse job rammes oftere af udbrændthed

Ny forskning viser, at kvinder i flere brancher oplever udbrændthed langt oftere end deres mandlige kolleger. Særligt i...

En time mindre søvn: Derfor kan sommertid være hård for hjertet

Når uret stilles frem om foråret, mærker mange kun lidt ekstra træthed, men ændringen kan have større betydning for kroppen, end man umiddelbart tror.

Studie finder flere tilfælde af synstab hos brugere af vægttabsmedicin – men risikoen varierer

Ny forskning har undersøgt en sjælden øjensygdom hos personer, der bruger medicin mod diabetes og overvægt. Resultaterne peger på en forskel mellem flere udbredte præparater.

Myndigheder advarer om fejl i pakning af blodtryksmedicin

Myndigheder opfordrer patienter til at tjekke deres blodtryksmedicin efter en fejl i pakningen af en bestemt ramipril-batch.