Ny forskning: GLP-1-medicin forbindes med lavere risiko for epilepsi

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

GLP-1-medicin er blevet undersøgt for en mulig ekstra effekt hos patienter med type 2-diabetes.

Forskere ser i stigende grad på, om eksisterende medicin kan have flere virkninger end dem, de oprindeligt er udviklet til.

Indenfor behandling af type 2-diabetes er interessen vokset for, hvordan medicin kan påvirke andre sygdomsrisici.

En ny analyse rejser nu spørgsmål om en mulig sammenhæng mellem diabetesmedicin og epilepsi.

Diabetes og risiko

Personer med type 2-diabetes har ifølge tidligere forskning en højere risiko for at udvikle epilepsi senere i livet.

Læs også: Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Epilepsi kan have store konsekvenser for livskvalitet, og ikke alle patienter har gavn af den eksisterende behandling.

Derfor er det relevant at undersøge, om behandling af diabetes kan påvirke risikoen for neurologiske sygdomme.

Især har forskerne set nærmere på en gruppe lægemidler kaldet GLP-1-receptoragonister.

Hvad viser studiet?

Studiet publiceret i Neurology er baseret på sundhedsdata fra USA og omfatter mere end 450.000 voksne med type 2-diabetes.

Læs også: Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Deltagerne havde ikke tidligere haft epilepsi eller krampeanfald. De blev fulgt i mindst fem år, efter at deres behandling var startet.

Halvdelen fik GLP-1-medicin som Ozempic, Trulicity eller Victoza, mens den anden halvdel fik en anden type diabetesmedicin kaldet DPP-4-hæmmere.

Forskerne tog højde for forskelle i blandt andet alder og hjertekarsygdomme.

Pointen sent i data

Først efter justeringer i dataene viste der sig en forskel.

Læs også: Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Personer, der brugte GLP-1-medicin, havde ifølge analysen 16 procent lavere risiko for at udvikle epilepsi end dem, der fik DPP-4-hæmmere. Særligt stoffet semaglutid skilte sig ud.

Forskerne understreger, at der ikke er tale om bevis for, at medicinen forebygger epilepsi. Resultaterne viser kun en sammenhæng.

Ifølge studiets hovedforfatter Edy Kornelius er der behov for mere langsigtede og kontrollerede studier, før man kan drage sikre konklusioner.

Kilder: Science Daily og Neurology.

Læs også: Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Læs også: Sukkerfri produkter er ikke altid sundere, ifølge ekspert

Andre Artikler

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.

Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Skærmtid bliver ofte set som et problem for hjernen, men ny forskning viser, at den kan give et mentalt frirum.

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.