Ny forskning vil opdage psykoser, før de overhovedet viser sig

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Tænk, hvis vi kunne opdage psykisk sygdom længe før de første symptomer viser sig? Det vil et nyt forskningsprojekt finde nøglen til.

Inden hallucinationer og vrangforestillinger melder deres ankomst, har mange mennesker med skizofreni allerede oplevet ændringer i deres kognitive funktioner.

Hukommelsen svigter, koncentrationen daler og det bliver svært at planlægge hverdagen.

Disse forstyrrelser i tænkning og problemløsning er ikke bare bivirkninger – de er måske selve sygdommens første tegn.

Forskere fra blandt andet Danmark arbejder derfor på at udvikle et redskab, der kan gøre det lettere at spotte, hvornår noget begynder at gå galt.

Læs også: Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Ved at følge menneskers kognitive udvikling gennem tiden – lidt ligesom man følger børns højde og vægt – håber forskerne at kunne forudsige, hvem der risikerer at udvikle psykose.

Vækstkurver for hjernen

Det europæiske projekt Precognition samler data fra flere lande for at skabe det, man kalder en kognitiv vækstkurve.

Tanken er, at man i fremtiden vil kunne måle en persons kognitive udvikling op mod en forventet kurve og derigennem opdage, om udviklingen afviger på en måde, der indikerer risiko for psykose.

Projektet kræver store mængder data og komplekse modeller, da kognition ikke måles lige så nemt som højde og vægt.

Læs også: Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Men hvis det lykkes, kan det ændre måden, vi forstår og behandler psykiske sygdomme på.

Tidlig opdagelse kan nemlig betyde, at man sætter ind med hjælp, før sygdommen for alvor tager fat – og det kan være afgørende for livskvaliteten.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Andre Artikler

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.

Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Skærmtid bliver ofte set som et problem for hjernen, men ny forskning viser, at den kan give et mentalt frirum.

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.