Ny forskning vil opdage psykoser, før de overhovedet viser sig

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Tænk, hvis vi kunne opdage psykisk sygdom længe før de første symptomer viser sig? Det vil et nyt forskningsprojekt finde nøglen til.

Inden hallucinationer og vrangforestillinger melder deres ankomst, har mange mennesker med skizofreni allerede oplevet ændringer i deres kognitive funktioner.

Hukommelsen svigter, koncentrationen daler og det bliver svært at planlægge hverdagen.

Disse forstyrrelser i tænkning og problemløsning er ikke bare bivirkninger – de er måske selve sygdommens første tegn.

Forskere fra blandt andet Danmark arbejder derfor på at udvikle et redskab, der kan gøre det lettere at spotte, hvornår noget begynder at gå galt.

Læs også: Forskere gør overraskende fund: Æggestokkene fortsætter med at ændre sig længe efter overgangsalderen

Ved at følge menneskers kognitive udvikling gennem tiden – lidt ligesom man følger børns højde og vægt – håber forskerne at kunne forudsige, hvem der risikerer at udvikle psykose.

Vækstkurver for hjernen

Det europæiske projekt Precognition samler data fra flere lande for at skabe det, man kalder en kognitiv vækstkurve.

Tanken er, at man i fremtiden vil kunne måle en persons kognitive udvikling op mod en forventet kurve og derigennem opdage, om udviklingen afviger på en måde, der indikerer risiko for psykose.

Projektet kræver store mængder data og komplekse modeller, da kognition ikke måles lige så nemt som højde og vægt.

Læs også: P-piller og ibuprofen: Risikoen stiger faktisk inden pillerne tages

Men hvis det lykkes, kan det ændre måden, vi forstår og behandler psykiske sygdomme på.

Tidlig opdagelse kan nemlig betyde, at man sætter ind med hjælp, før sygdommen for alvor tager fat – og det kan være afgørende for livskvaliteten.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Tager du hjertemedicin? Denne smertestillende kan svække den dagligt

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Harvard-studie: Hjernen får gavn af gang allerede ved 3.000 skridt om dagen

Du behøver ikke ramme 10.000 skridt om dagen for at beskytte din hjerne, viser ny forskning fra et af verdens mest ambitiøse langtidsstudier af hjernens aldring.

Det sker der med din tarmflora og dit immunforsvar, når du spiser yoghurt hver dag

Daglig yoghurt kan skubbe tarmen i én retning og trække et par betændelsestal lidt ned, men virkningen står og falder med en lille detalje, mange aldrig læser på etiketten.

Forskere gør overraskende fund: Æggestokkene fortsætter med at ændre sig længe efter overgangsalderen

Et nyt studie afslører, at kvinders æggestokke fortsætter med at forandre sig i årtier efter overgangsalderen. Forskerne har fundet biologiske ændringer, som minder om dem, man ser ved æggestokkræft. Men hvad betyder det egentlig for kvinders sundhed?

P-piller og ibuprofen: Risikoen stiger faktisk inden pillerne tages

En stor europæisk undersøgelse vender op og ned på et velkendt advarselssignal, og pegefingeren flytter sig et uventet sted hen.

Harvard-studie: Hjernen får gavn af gang allerede ved 3.000 skridt om dagen

Du behøver ikke ramme 10.000 skridt om dagen for at beskytte din hjerne, viser ny forskning fra et af verdens mest ambitiøse langtidsstudier af hjernens aldring.

Det sker der med din tarmflora og dit immunforsvar, når du spiser yoghurt hver dag

Daglig yoghurt kan skubbe tarmen i én retning og trække et par betændelsestal lidt ned, men virkningen står og falder med en lille detalje, mange aldrig læser på etiketten.

Forskere gør overraskende fund: Æggestokkene fortsætter med at ændre sig længe efter overgangsalderen

Et nyt studie afslører, at kvinders æggestokke fortsætter med at forandre sig i årtier efter overgangsalderen. Forskerne har fundet biologiske ændringer, som minder om dem, man ser ved æggestokkræft. Men hvad betyder det egentlig for kvinders sundhed?