Kronisk diarré (CWD) er en dødelig sygdom, der rammer hjorte, elge og beslægtede dyr, ifølge Medical Daily.
Sygedommen kaldes ofte for “zombiehjortesygdom”, fordi smittede dyr i de sene stadier kan virke afmagrede, sløve og desorienterede.
Ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder CDC er sygdommen fundet i 36 amerikanske delstater og fem canadiske provinser.
Der findes hverken behandling eller vaccine mod sygdommen.
Læs også: De lever længere end de fleste – nu har forskere fundet en mulig forklaring
Samtidig kan smittestoffet blive i naturen i mange år, når det først er blevet spredt, oplyser USGS National Wildlife Health Center.
Er nogle mennesker blevet smittet?
Der er endnu ikke registreret bekræftede tilfælde, hvor mennesker er blevet smittet med CWD, oplyser CDC.
Alligevel følger forskere udviklingen tæt.
Årsagen er, at kogalskab tidligere spredte sig fra dyr til mennesker. Derfor undersøger forskere fortsat, om CWD kan udgøre en risiko på længere sigt.
Læs også: Hedebølge over Europa: Sådan håndterer du varmen på arbejdspladsen
Flere lande overvåger sygdommen. Blandt andet har tyske myndigheder sat gang i undersøgelser af hjortebestande for at holde øje med udviklingen.
Svær at bekæmpe
Sygdommen har en inkubationstid på mellem halvandet og tre år.
Det betyder, at et dyr kan være smittet i lang tid uden at vise tegn på sygdom.
Ifølge USGS kan sygdommen få alvorlige konsekvenser for hjortebestande i områder, hvor den bliver udbredt.
Læs også: Mange frygter kræft - men disse knuder er som regel godartede
Overraskende opdagelse
Nye studier offentliggjort i tidsskrifterne Science Advances og Scientific Reports fandt prioner, som er de smitsomme partikler bag sygdommen, i blod og kropsvæsker fra hjorte, der så helt raske ud.
Resultaterne viser, at smittede dyr kan sprede sygdommen gennem blandt andet spyt, urin, afføring og blod, selv om de ikke har synlige symptomer.
Ifølge forskerne betyder det, at man ikke kan afgøre med det blotte øje, om et dyr er smittefarligt.
Læs også: Mange sover med åbent vindue om sommeren – men det er ikke altid den bedste løsning