En ny analyse af langvarige sygdomsforløb tegner et tydeligt billede af, hvor alvorlige følger spiseforstyrrelser kan få. Forskere har gennemgået omfattende sundhedsdata fra England og peger på konsekvenser, der strækker sig langt ud over den første diagnoseperiode. Resultaterne viser behovet for langt tættere og mere vedvarende støtte.
Tidlige faresignaler
Forskernes gennemgang viser, at det første år efter en diagnose ofte er det mest kritiske. Personer med spiseforstyrrelser blev langt hyppigere ramt af både fysiske og psykiske komplikationer kort tid efter deres sygdom debuterede.
Fysiske følger
Studiet viste markante forhøjelser i risikoen for alvorlige organrelaterede komplikationer, herunder problemer med både nyre- og leverfunktion. Disse følger dukkede op tidligt og ramte på tværs af flere typer spiseforstyrrelser.
Langvarige tendenser
Selv efter fem år kunne forskerne registrere, at risikoen for organskader fortsat var markant større end hos personer uden spiseforstyrrelser. Tallene indikerede, at en del patienter fortsatte med at udvikle alvorlige helbredsproblemer længe efter, den akutte fase var ovre.
Læs også: Skimmelsvamp bliver et voksende sundhedsproblem efter ekstremt vejr
Psykisk sårbarhed
Ud over de fysiske konsekvenser fremhævede forskerne et markant løft i forekomsten af depression, selvskade og andre mentale belastninger. Disse udfordringer toppede ofte kort efter diagnosen, men aftog kun langsomt.
Øget dødelighed
Studiet viste også en forhøjet risiko for dødsfald, særligt i form af utilsigtede hændelser og selvmord. De mest alvorlige udfald blev set i det første år, men risikoen forblev forhøjet mange år senere.
Tallene bag
Forskerne baserede deres konklusioner på data fra mere end 20 års sundhedsregistreringer. Tilsammen omfattede materialet næsten en halv million mennesker, hvoraf godt 24.000 havde en diagnosticeret spiseforstyrrelse.
Unge hårdest ramt
Hovedparten af de registrerede tilfælde vedrørte unge kvinder, men både mænd og kvinder i alderen 10–44 år var repræsenteret. Mange af diagnoserne var uspecificerede, hvilket understreger bredden i problematikken.
Læs også: Sådan får du mest ud af dine græskarkerner – tidspunktet gør forskellen
Store variationer
Mens anoreksi og bulimi var de mest kendte diagnoser, indgik også binge eating disorder og en stor gruppe med uklare symptombilleder i undersøgelsen. Alle grupper udviste forhøjet risiko for følger på både krop og psyke.
Huller i behandlingen
Forskerne påpegede, at mange patienter havner i et behandlingsmæssigt vakuum. De er for komplekse til kortvarige tilbud, men passer samtidig ikke ind i de mest specialiserede enheder.
Behov for bedre koordinering
Ifølge rapporten kræver fremtidens behandling et tættere samspil mellem praktiserende læger, speciallæger og psykiatrien. Der peges på, at primærsektoren bør spille en større rolle i den langvarige opfølgning.
Eksperternes vurdering
I en ledsagende kommentar fremhævede to canadiske forskere, at spiseforstyrrelser fortsat undervurderes i både uddannelse og sundhedsvæsen. De opfordrede til, at medicinstuderende og klinikere får mere viden om tidlige tegn og risikofaktorer.
Læs også: En plante mod skaldethed? Ny forskning viser lovende resultater
Artiklen er baseret på informationer fra News Medical og BMJ Medicine
Læs også: Skorpiongift, AI og radioaktive sporstoffer viser nye veje i kræftforskning