Det virker harmløst at sidde ned – vi gør det trods alt hver dag.
Men timerne foran computeren, i sofaen eller i bilen kan sætte alvorlige spor på både din fysiske og mentale sundhed.
Men hvornår begynder det at blive farligt?
Risikoen for livsstilssygdomme stiger markant
Langvarig stillesiddende adfærd øger risikoen for type 2-diabetes, hjertesygdom og flere typer kræft, herunder tarm-, bryst- og livmoderkræft.
Læs også: Én daglig sodavand kobles til 53 procent højere risiko for fedtlever - hvad du bør vide
Jo længere du sidder dagligt, desto større er risikoen.
Højt blodtryk
Studier viser en sammenhæng mellem lang tid at sidde ned og forhøjet blodtryk.
Hele 6,3 % af de undersøgte kontoransatte havde blodtryk på over 140/90 mmHg – et niveau, der betegnes som grad 2 hypertension.
Blodcirkulationen
At sidde længe påvirker blodgennemstrømningen – særligt i benene.
Læs også: Senfølger efter corona deler biologisk rod med PTSD
Det kan føre til hævede ben og øget risiko for blodpropper, især hvis du sidder i samme stilling uden at bevæge dig.
Din kropsholdning lider
Efter blot at sidde ned i 2 timer kan man opleve ubehag i nakke, skuldre, ryg og lår. Det skyldes, at muskler og led bliver belastet ensidigt og statisk.
Stofskiftet går i dvale
Langvarig inaktivitet kan sænke kroppens evne til at omsætte mad til energi.
Dit stofskifte bliver langsommere, og kroppen brænder færre kalorier – hvilket øger risikoen for overvægt og insulinresistens.
Læs også: Ny pille taget dagligt gav 12 procent vægttab
Muskler og led svækkes
Det påvirker muskel- og skeletlidelser i nakke, knæ, lår og lænd. Dette kan udvikle sig til kroniske smerter og funktionsnedsættelse, hvis det står på længe.
Din mentale sundhed tager skade
Efter længere tid siddende rapporterer personer lavere mental velvære og ringere evne til at løse problemer kreativt.
Der ses også sammenhæng mellem stillesiddende liv og symptomer på depression.
Sidder du under 4 timer om dagen?
Hvis du sidder mindre end 4 timer dagligt, vurderes din risiko for helbredsproblemer som lav.
Læs også: Rekordhurtigt ebola-udbrud i Congo har passeret 6.000 tilfælde, og der findes ingen vaccine
Det betyder dog ikke, at du skal ignorere fysisk aktivitet – men du er bedre stillet end de fleste.
Sidder du mellem 4–8 timer om dagen?
Denne kategori dækker mange kontorarbejdere og studerende. Risikoen for sygdomme begynder at stige, især hvis du ikke kompenserer med motion i løbet af dagen.
Sidder du mellem 8–11 timer om dagen?
Når du nærmer dig eller overstiger 8 timer dagligt, er du i risikozonen for en række alvorlige sygdomme, som hjerteproblemer og type 2-diabetes.
Det er vigtigt med regelmæssige pauser og bevægelse.
Læs også: Studie kobler lokalområdet i ungdommen til hjertesundhed senere i livet
Sidder du mere end 11 timer om dagen?
Dette er den farligste kategori. Langvarig inaktivitet i denne grad forbindes med høj dødelighed og kroniske lidelser.
Det kræver en aktiv indsats at bryde dette mønster – både for din fysiske og mentale sundhed.
Artiklen er baseret på informationer fra Medical News Today.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.