Så mange penge brugte Kræftens Bekæmpelse sidste år

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hvert år donerer tusindvis af danskere penge til kampen mod kræft – men hvad bliver pengene egentlig brugt på?

Der står tusindvis af frivillige bag, når Kræftens Bekæmpelse hvert år samler penge ind.

Hele 35.000 ildsjæle landet over yder en indsats. Uanset om det er indsamling, støtte til patienter eller synlighed om sagen.

Det frivillige engagement er drivkraften, men det er et bestemt område, der får størstedelen af midlerne – sådan lyder det i Kræftens Bekæmpelses nye årsregnskab, ifølge en pressemeddelelse.

Her ryger pengene hen

I 2024 brugte foreningen i alt 672 millioner kroner på indsatsen mod kræft. Det viser deres netop offentliggjorte årsregnskab.

Læs også: Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Af de 672 millioner kroner gik langt størstedelen – nemlig 391 millioner – til kræftforskning.

Det inkluderer både Kræftens Bekæmpelses eget forskningscenter og støtte til universiteter og hospitaler.

Her arbejder omkring 200 forskere fra hele verden med at finde nye behandlinger og løsninger. Det videnskabelige fokus fylder mere end noget andet område i foreningen.

Patientstøtte fik 183 millioner, mens 98 millioner blev brugt på forebyggelse – eksempelvis mod rygning og alkohol blandt unge.

Læs også: Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

Kun 3 procent

Det mest overraskende for mange vil dog være, hvor pengene egentlig kommer fra.

Kun 3 procent stammer fra offentlige midler. Resten er gaver, medlemskaber og arv fra private danskere og virksomheder.

Derfor er Kræftens Bekæmpelse fuldstændig afhængig af danskernes støtte. Det er ikke en statslig institution, men en privat forening båret af frivillighed og donationer.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Læs også: Disse sundhedstrends forventes at vinde frem i 2026, vurderer eksperter

Andre Artikler

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.

Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Ny forskning tyder på, at daglige vaner kan påvirke hjernens biologiske alder med op til otte år – selv hos mennesker med kroniske helbredsproblemer.

Patricks diæt med udelukkende kød og æg førte til en stor forvandling

En mands selv­dokumenterede år på en streng kød- og ægdiæt giver nyt indblik i, hvordan ensidige kostvalg kan påvirke både vægt og hverdag.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.

Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Ny forskning tyder på, at daglige vaner kan påvirke hjernens biologiske alder med op til otte år – selv hos mennesker med kroniske helbredsproblemer.