Siden årets begyndelse har Sikkerhedsstyrelsen grebet ind over 200 gange for at få fjernet opslag med salg af ulovlige e-cigaretter på sociale medier som Facebook, Snapchat og Instagram.
Produkterne, især de farverige puff bars med frugtsmag, bliver i stigende grad solgt til børn og unge, hvilket har udløst skarp kritik fra myndighederne.
Mange af disse e-cigaretter overholder ikke dansk lovgivning, og markedsføringen er ifølge Sikkerhedsstyrelsen målrettet unge.
Styrelsen advarer om, at de unge let falder for den smarte indpakning og de søde smagsvarianter, og opfordrer nu forældre til at interessere sig for, hvad deres børn foretager sig online.
Læs også: Nyt studie: Senfølger efter corona følger ikke ét samlet sygdomsforløb
Fra kiosker til krypterede apps
Tidligere var det primært fysiske butikker, der blev overvåget, men kontrollen her har haft effekt.
En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at det er blevet sværere for unge at købe e-cigaretter i kiosker.
Det har dog medført, at handlen er rykket over på digitale platforme.
Salget foregår nu via beskedtjenester og sociale netværk, hvor anonymitet og hastighed gør det svært for myndighederne at slå ned på de skyldige.
Læs også: Infektion hos spædbørn kan øge deres risiko for at udvikle astma
Ifølge Sikkerhedsstyrelsen flytter salget sig konstant – senest fra Snapchat til Telegram og TikTok.
Falske profiler jagter sælgere
For at holde trit med de kreative sælgere har Sikkerhedsstyrelsen taget utraditionelle metoder i brug.
Med falske profiler forsøger de at infiltrere salgsnetværkene og samle beviser.
Når en salgsside bliver lukket, dukker en ny hurtigt op, og gennem notifikationer kan styrelsen følge med i, hvor handlen flytter hen.
Læs også: Studie forbinder almindelig sojaolie med mulig vægtændring
Det er dog fortsat svært at identificere bagmændene, men når det lykkes, bliver de anmeldt til politiet.
Kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Stine Pedersen understreger, at kampen mod ulovlige e-cigaretter er vigtig, fordi unge bliver udsat for en målrettet og aggressiv markedsføring med potentielt skadelige produkter.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Hvad er et realistisk antal mavebøjninger i din alder?