Lockdown-perioden påvirkede os alle forskelligt. Mens nogle fandt nye måder at holde kontakten med omverdenen, følte andre sig mere isolerede end nogensinde før.
Forskning viser, at vores personlighed spillede en afgørende rolle i, hvordan vi håndterede tiden med begrænsninger.
Udadvendte mennesker fandt alternative måder at være sociale på
Selvom ekstroverte normalt trives i selskab med andre, formåede mange at tilpasse sig situationen ved at bruge telefonopkald, videochats og sociale medier til at holde forbindelsen.
Dette hjalp dem med at klare isolation bedre end forventet.
Læs også: Din mors alder da hun fødte dig kan have sat spor i din krop selv uden at ændre dit DNA
Introverte mennesker havde også svært ved isolation
Det var en udbredt antagelse, at introverte ville klare sig bedre i lockdown, men det viste sig ikke altid at være tilfældet.
Mange oplevede en mangel på struktur og rutine, hvilket førte til øget ensomhed og følelsen af at være afkoblet fra selv deres begrænsede sociale kreds.
Samvittighedsfulde mennesker bekymrede sig mere
Personer med en høj grad af samvittighed følte sig ekstra belastede, da deres naturlige ansvarsfølelse gjorde dem mere bekymrede for deres egen og andres sundhed.
Frygten for at bringe smitte videre til sårbare familiemedlemmer førte til et konstant stressniveau.
Læs også: Anæmisk før hjerteoperationen? En enkelt infusion sparede 44 blodposer per 100 patienter
Neurotiske personer oplevede øget angst
Mennesker, der scorer højt på neuroticisme – og som i forvejen er tilbøjelige til angst og bekymring – var særligt sårbare under lockdowns.
Den konstante usikkerhed og frygt for smitte forstærkede deres stress og gjorde perioden særligt udfordrende.
Teenagere havde det sværest
For unge, der er dybt afhængige af social kontakt, var nedlukningerne ekstra hårde.
De mistede deres daglige interaktioner i skolen og muligheden for at deltage i fritidsaktiviteter, hvilket førte til frustration og øget ensomhed.
Læs også: Disse 6 advarselstegn på slagtilfælde du skal kende - hvert sekund tæller
Digital kommunikation kunne ikke erstatte fysisk kontakt
Mange brugte Zoom, sociale medier og beskedtjenester til at holde kontakten, men for nogle føltes de digitale relationer overfladiske og utilstrækkelige.
Mangel på fysisk nærvær gjorde, at mange følte sig endnu mere isolerede, selvom de teknisk set stadig var i kontakt med andre.
Følelsesmæssigt sensitive var særligt sårbare
Personer med høj følelsesmæssig følsomhed blev hårdere ramt af nedlukningen.
Den konstante strøm af negative nyheder og den sociale isolation gjorde det sværere for dem at håndtere stress, hvilket gjorde perioden ekstra belastende.
Læs også: AI har omdesignet antistoffer så de kan ramme Alzheimers og Parkinsons inde i cellen
Personlighed påvirkede efterlevelse af restriktioner
Mens samvittighedsfulde personer fulgte restriktionerne nøje, var dem med en lavere grad af denne egenskab mere tilbøjelige til at ignorere reglerne.
Dette skabte spændinger mellem venner og familier, hvor opfattelsen af risiko og nødvendigheden af restriktionerne varierede.
Langvarig isolation påvirkede den mentale sundhed
For dem, der ikke havde stærke mestringsstrategier, førte den lange isolation til stigende angst og depression.
Selvom restriktionerne blev ophævet, fortsatte mange med at mærke de psykiske eftervirkninger af perioden.
Læs også: Disse mediciner kan være skadelige under en graviditet
Alle reagerede forskelligt
Selvom personlighedstræk spillede en stor rolle, var der ikke én enkelt faktor, der bestemte, hvordan en person håndterede isolation.
Vores oplevelser af lockdown afhang af en kombination af personlighed, omgivelser og individuelle copingstrategier.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.