I årtier har forskere ment, at kræft skyldes mutationer i cellernes dna. Men nu peger nye opdagelser på en overset hovedrolle i kræftens opståen – og den sidder ikke i selve cellen, men i dens omgivelser.
Kræftens skjulte motor: Det mikroskopiske nabolag
Ny forskning viser, at det er det lokale miljø omkring cellerne – det såkaldte mikromiljø – der i mange tilfælde får kræft til at opstå og vokse. Mutationer er ofte nødvendige, men slet ikke nok i sig selv.
Identiske mutationer – forskellige kræftforløb
To kræftceller med nøjagtig samme genetiske skade kan opføre sig vidt forskelligt afhængig af, hvor i kroppen de befinder sig. En mutation er altså ikke en dødsdom – det afhænger af, hvor den lander.
Hudceller venter i dvale – og vågner ved skade
Solen kan skade vores hudceller og give dem mutationer. Men kræften opstår først, når huden bliver beskadiget, og kroppen igangsætter en helingsproces. Først dér reagerer de muterede celler og går i gang med at danne kræft.
Læs også: Skræmmende afsløring: Denne parasit klæder sig ud som dine egne celler
Betændelse: Kræftens hemmelige allierede
Ved skader eller overbelastning sætter kroppen en betændelsestilstand i gang. Den heler såret – men den skaber også et miljø fyldt med kemiske signaler, som uheldigvis kan aktivere sovende kræftceller.
Cytokiner: Små signalstoffer med stor effekt
Betændelsens signalstoffer – cytokiner – er som små dirigenter, der styrer cellernes opførsel. I et kronisk betændt område kan cytokiner gøre det lettere for kræftceller at vokse, sprede sig og undgå immunforsvaret.
Frie radikaler: Når immunforsvaret slår for hårdt
Et aktivt immunforsvar frigiver reaktive stoffer, som angriber både bakterier og kroppens egne celler. Det kan skade dna’et, og hvis det sker gentagne gange, øges risikoen for, at en celle går amok og bliver kræftfremkaldende.
Epigenetik: Hukommelse uden mutationer
Cellernes såkaldte epigenetik bestemmer, hvilke gener der er tændt og slukket. Betændelse kan sætte “mærker” på dna’et, som gør cellen mere sårbar – også længe efter, betændelsen er væk. Det er en slags kræftfremkaldende hukommelse.
Læs også: Sådan kan din afslører krop tegn på Alzheimers længe før hjernen gør det
Kronisk inflammation: En tikkende kræftbombe
Langvarig betændelse – fx i tarmen, leveren eller lungerne – ændrer cellernes omgivelser så meget, at risikoen for kræft stiger markant. Her skaber kroppen ufrivilligt grobund for sine egne fjender.
Når betændelse saboterer behandlingen
Inflammation gør det ikke kun lettere for kræft at opstå – den gør det også sværere at behandle den. Nogle betændelsesstoffer kan beskytte kræftceller mod både kemoterapi og strålebehandling.
Ny kur: Glem fortiden og start på ny
En ny tilgang forsøger at nulstille cellernes epigenetiske hukommelse. Ved at bruge stoffer som MEKi kan man få cellerne til at “glemme”, at de engang var udsat for betændelse – og dermed forhindre dem i at udvikle kræft.
Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab
Læs også: Er det sikkert at kysse én, der har spist gluten, når man er allergiker?
Læs også: Dansk gennembrud revolutionerer prisen på et af verdens dyreste lægemidler