Helicobacter pylori er en bakterie der lever i mavesækken hos mere end halvdelen af verdens befolkning, ifølge Cleveland Clinic. I Danmark er tallet lavere. Patienthåndbogen på sundhed.dk anslår at cirka 25 procent af befolkningen bærer bakterien, og at forekomsten er størst hos ældre mennesker der voksede op med ringere hygiejniske forhold.
Det særlige ved H. pylori er at de fleste smittede aldrig mærker noget. Men en vedvarende infektion kan angribe mavens slimhinde og er den hyppigste årsag til mavesår. Bakterien er også en etableret risikofaktor for visse former for mavekræft.
7 tegn du bør være opmærksom på
De symptomer der optræder, stammer typisk fra betændelse i mavens slimhinde eller fra et decideret mavesår. Ifølge Mayo Clinics beskrivelse af infektionen og Cleveland Clinics symptomliste er disse de hyppigste tegn:
Brændende eller borende smerter i den øvre del af maven, ofte værst når maven er tom.
Læs også: Skal du undgå kalcium for at forebygge nyresten? Det siger evidensen
Kvalme, undertiden ledsaget af opkastning.
Hyppig bøvsen.
Oppustethed.
Manglende appetit.
Læs også: Disse to næringsstoffer fra grønkål kan bremse en hyppig årsag til blindhed
Tidlig mæthedsfølelse, altså at man føler sig mæt efter kun små portioner.
Uforklarligt vægttab.
Symptomerne er uspecifikke og ligner meget andet, fra almindelig fordøjelsesbesvær til stress. Derfor er der ingen grund til at gå i panik ved en enkelt dårlig uge. Men vender ubehaget tilbage eller trækker det ud, er det værd at få vurderet.
Sammenhængen med mavesår og kræft
Bakterien er en af de to store årsager til peptiske sår. Det amerikanske National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases skriver at de hyppigste årsager til mavesår er H. pylori og gigt- og smertestillende medicin af NSAID-typen. Ifølge Patienthåndbogen ses bakterien hos cirka 95 procent af dem der har sår på tolvfingertarmen, og hos omkring 70 procent af dem der har sår i selve mavesækken.
Læs også: 5 livsstilsændringer der kan reducere antallet af dine migræneanfald
Forbindelsen til mavekræft er reel, men bør ikke overdrives. Op mod 1 procent af de smittede udvikler kræft i mavesækken, oplyser sundhed.dk. Kræftformen er alvorlig, men samlet set sjælden i Danmark.
Sådan testes og behandles bakterien
Tre metoder bruges rutinemæssigt: en pusteprøve hvor du puster i et rør efter at have drukket en væske med mærket kulstof, en afføringsprøve der leder efter bakteriedele, samt vævsprøver taget under en kikkertundersøgelse af mavesækken (gastroskopi). Alle tre kan påvise en aktiv infektion.
Behandlingen kaldes eradikationsbehandling og kombinerer en syrehæmmende medicin med to slags antibiotika i typisk en uge. Gennemføres kuren, forsvinder bakterien hos langt de fleste, og risikoen for at et sår vender tilbage, falder markant.
Hvornår du bør kontakte din læge
Vedvarende mavesmerter, tilbagevendende kvalme eller uforklarligt vægttab bør altid vurderes af egen læge. Enkelte tegn kræver hurtigere reaktion. Mayo Clinic nævner blandt de alarmerende symptomer sort, tjærelignende afføring, blodig opkast eller opkast der ligner kaffegrums, samt pludselige og skarpe mavesmerter der ikke går over. Ved den slags tegn skal man søge læge med det samme.
Læs også: Forskere finder ny mulig årsag til forhøjet blodtryk
For alle andre gælder et roligt råd. Hvis du længe har haft ondt i maven og ikke rigtigt kan forklare hvorfor, så tag en snak med din læge. H. pylori er en af de mulige forklaringer der er lette at teste for og oftest kan behandles væk.
Læs også: 7 tegn på atrieflimmer - og hvorfor det øger din risiko for slagtilfælde