Teenagere fra hjem med lav indkomst og kortere uddannelse har større risiko for spiseforstyrrelses-symptomer end teenagere fra mere velstillede hjem.
Det er den samlede konklusion i et nyt systematisk oversigtsstudie, som er ledet i fællesskab af University College London og Copenhagen University Hospital.
Forskerne har gennemgået 51 studier med i alt 26.174 unge fra vestlige lande i Nordamerika, Europa og Australien. Oversigtsstudiet er publiceret i tidsskriftet International Journal of Eating Disorders den 7. september 2026.
To ud af tre studier peger samme vej
Familiens indkomst viste sig at være den mest konsistente faktor.
Læs også: Nyt dansk studie vækker bekymring om paracetamol under graviditet
Cirka to tredjedele af de gennemgåede studier fandt, at teenagere fra familier med lavere indkomst oftere havde symptomer på en spiseforstyrrelse. Ikke ét eneste studie i oversigten fandt det modsatte mønster.
Forældrenes uddannelsesniveau spillede også en rolle. Unge hvis forældre ikke havde gået på universitetet, havde omkring 25 procent højere risiko for at rapportere symptomer end unge med universitetsuddannede forældre, oplyser news-medical.net om oversigten.
Andre socioøkonomiske mål, som fx udsathed i boligområdet, forældrenes beskæftigelse og modtagelse af offentlige ydelser, gav mere blandede resultater på tværs af studierne.
Oversigten dækker både diagnoser og tidlige tegn
Oversigten omfatter både formelle diagnoser som anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning og tidlige advarselstegn som madrestriktion, faste, dårligt kropsbillede og pres for at tabe sig.
Læs også: Drikker du regelmæssigt alkohol? Det sætter spor i din krop allerede i 20'erne
Seniorforfatter Nora Trompeter fra UCL Great Ormond Street Institute of Child Health mener, at fundene bør ændre måden, klinikere og forældre spotter spiseforstyrrelser på.
Konsekvenser for opsporing
Forskerne advarer om, at det udbredte billede af spiseforstyrrelser som en lidelse blandt privilegerede kan føre til at unge fra mindre velstillede hjem bliver overset i almindelig praksis.
“Spiseforstyrrelser diskriminerer ikke efter indkomst eller uddannelse. Hvis noget, peger evidensen den anden vej, og at behandle dem som en ‘privilegeret’ lidelse risikerer at efterlade de unge, der har mest brug for hjælp, udiagnosticerede og ubehandlede,” siger Nora Trompeter.
Forskerne påpeger selv nogle begrænsninger. De inkluderede studier omfattede hovedsageligt hvide unge fra vestlige lande, og der er brugt forskellige metoder til at måle familiens socioøkonomiske status, hvilket gør det svært at drage helt faste konklusioner.
Læs også: 1,3 millioner danskere får tilbud om vaccination
Danske tal viser stigning blandt unge
Herhjemme er antallet af unge med en spiseforstyrrelses-diagnose steget markant over de seneste år.
Ifølge en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen gengivet af KL er antallet af 15-24-årige med diagnosen anoreksi, bulimi, tvangsoverspisning eller anden spiseforstyrrelse i den regionale psykiatri fordoblet fra 3.053 personer i 2007 til 6.132 personer i 2022.
Har du eller en pårørende bekymringer om spisemønstre, vægttab eller kropsbillede, kan egen læge henvise videre til udredning og behandling.
Læs også: 1,66 millioner dør om året af røg, som de ikke selv har valgt at indånde
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.