En iskæmisk blodprop opstår, når en blodprop blokerer blodtilførslen til en del af hjernen.
Hurtig behandling kan få blodet til at strømme igen og dermed begrænse skaden.
Men hjernevæv, der allerede er dødt, kommer ikke tilbage. Ved alvorlige blodpropper kan der derfor opstå et hulrum i hjernen, hvor der tidligere var sundt væv.
Genoptræning kan hjælpe de raske dele af hjernen med at tilpasse sig.
Læs også: 2 minutters åndedrætsøvelse om dagen kan sænke dit blodtryk med op til 9 mmHg
Den kan dog ikke genopbygge det væv, der er gået tabt, oplyser Duke University ifølge ScienceDaily.
Kroppen hjælper til
Forskerne har derfor udviklet et materiale, som sprøjtes direkte ind i det beskadigede område.
Materialet består af små hydrogelpartikler, der tilsammen danner en porøs struktur, hvor kroppens celler kan bevæge sig ind.
Forskerne tilføjede også små biologiske signaler fra astrocytter, som findes naturligt i hjernen. Det fik blandt andet immunceller til at søge mod området.
Læs også: Disse sukkerfri sødestoffer kan øge din risiko for blodprop og slagtilfælde
Særligt neutrofiler viste sig interessante. De forbindes normalt med betændelsesreaktioner og skader kort efter en blodprop.
Forsøget tyder ifølge studiet, som er publiceret i Cell Biomaterials, på, at de under de rette forhold senere kan bidrage til helingen.
Mus fik bedre bevægelse
I de behandlede områder voksede der nye blodkar, og forskerne fandt flere nervefibre. Selve materialet viste sig samtidig at være vigtigt for virkningen.
Den centrale effekt kom frem i musenes bevægelser. Efter otte uger klarede de behandlede mus sig i en bevægelsestest så godt, at resultaterne statistisk ikke kunne skelnes fra raske mus.
Læs også: Sådan vurderer du, om dit barn har brug for en sygedag
Metoden er dog kun testet på mus. Der kræves derfor mere forskning i blandt andet sikkerhed, før det kan afgøres, om behandlingen kan bruges til mennesker.
Læs også: Alkohol dræber ikke kun leveren: kræftdødsfald koblet til alkohol er fordoblet siden 1990
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.