Har du mavefedt og lavt D-vitamin? Det kan mere end fordoble din risiko for tidlig død

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Personer over 50 år med både mavefedt og D-vitaminmangel har 123 procent højere risiko for at dø inden for få år end jævnaldrende uden de to tilstande. Det viser et nyt studie med 5.520 briter publiceret i august 2026 i tidsskriftet Diabetes, Obesity and Metabolism.

Hver tilstand for sig er også farlig, men langt mildere end sammensat. Mavefedt alene giver 47 procent højere dødelighed mens D-vitaminmangel alene løfter risikoen med op til 91 procent, oplyser forskerne bag studiet. Deltagerne blev fulgt i seks år, og 419 af dem, svarende til 7,6 procent, døde i perioden.

Studiet er udført af forskere fra Federal University of São Carlos (UFSCar) i Brasilien og University College London (UCL). Data kommer fra det engelske aldringsstudie ELSA, der siden 2002 har fulgt tusindvis af briter over 50.

Hvorfor de to tilstande forstærker hinanden

Mavefedt gør mere end at optage plads. Fedtcellerne binder cirkulerende D-vitamin og oplagrer det, i stedet for at holde det tilgængeligt i blodet. Det forklarer studiets leder, professor Tiago Silva Alexandre fra UFSCars gerontologiske institut, i pressemeddelelsen om studiet.

Læs også: Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

“Selv om kroppen har D-vitaminet oplagret i fedtvævet, er det ikke frit tilgængeligt i blodet til at udføre vitale funktioner i andre organer og systemer,” siger han. Personer med fedme har desuden lavere aktivitet af de enzymer der omdanner D-vitamin til dets aktive form, hvilket yderligere reducerer den biologiske tilgængelighed.

Konsekvensen er en negativ spiral. “Mavefedt er en velkendt risikofaktor fordi det er forbundet med inflammation og stofskifteproblemer. D-vitamin er et hormon der virker på flere organer, og dets mangel svækker en række kropsfunktioner. Når de to tilstande optræder samtidig, forstærker den ene den andens effekt og øger dødsrisikoen yderligere,” siger Alexandre til ScienceDaily.

Sådan defineres tilstandene

I studiet blev mavefedme afgrænset som taljemål over 102 centimeter hos mænd og over 88 centimeter hos kvinder, de tærskler som WHO også bruger. D-vitaminmangel blev sat ved blodværdier under 30 nanomol pr. liter, ifølge forskerne.

Ifølge Lægehåndbogen på sundhed.dk defineres D-vitaminmangel i Danmark som en plasmaværdi under 25 nmol/l mens værdier mellem 25 og 50 nmol/l kaldes insufficiens (let mangel). Sundhed.dk beskriver samtidig at “D-vitamin insufficiens er hyppigt forekommende i Danmark, hyppigheden er størst om foråret, hvor 10-15% har d-vitamin < 50 nmol/l”.

Læs også: Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner

Studiet er observationelt og kan derfor ikke bevise en direkte årsagssammenhæng. Forskerne har heller ikke kunnet inddrage detaljerede skanninger af kropssammensætning, og institutionsbeboere indgik ikke.

Hvad du selv kan gøre

Både mavefedt og for lavt D-vitamin er hyppige efter 50-årsalderen, og begge dele kan i mange tilfælde ændres. Sundhedsstyrelsen anbefaler tilskud på 5-10 mikrogram D-vitamin dagligt i vinterhalvåret til voksne mens personer over 70 år anbefales 20 mikrogram dagligt hele året sammen med calcium. Ældre og personer med begrænset soleksponering kan have gavn af en højere dosis.

For mavefedt er der ingen genveje, men flere hverdagsgreb virker: regelmæssig træning kan reducere netop den type fedt, og tidspunktet for måltiderne samt visse fødevarer spiller også en rolle.

Har du et forhøjet taljemål og mistanke om lavt D-vitamin, for eksempel efter en lang vinter, ved sparsom udetid eller ved kronisk træthed, kan det være en god idé at tale med egen læge om en blodprøve. Alexandre understreger over for ScienceDaily at “monitorering af D-vitaminniveauer og behandling af overskydende mavefedt er væsentlige tiltag for at forebygge for tidlig død, især efter 50-årsalderen”.

Læs også: Mænd rammes langt oftere af kræft

Læs også: Harvard-forskere fandt 2,5 gange så høj demensrisiko hos ældre med ét fælles problem

Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

Hos resten faldt billedet tilbage til det normale efter de første uger.

Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner

Mange kræftoverlevere kæmper videre med gener, som ingen hidtil har haft klart ansvar for at behandle.

Mænd rammes langt oftere af kræft

En gennemgang af 35 kræfttyper hos millioner af danskere viser et mønster, der har størst betydning for en bestemt type mænd.

Harvard-forskere fandt 2,5 gange så høj demensrisiko hos ældre med ét fælles problem

Et nyt Harvard-studie følger over 2.000 amerikanere gennem to årtier, og mønsteret er mest tydeligt hos dem, der har kæmpet længst med madtryghed.

Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

Hos resten faldt billedet tilbage til det normale efter de første uger.

Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner

Mange kræftoverlevere kæmper videre med gener, som ingen hidtil har haft klart ansvar for at behandle.

Mænd rammes langt oftere af kræft

En gennemgang af 35 kræfttyper hos millioner af danskere viser et mønster, der har størst betydning for en bestemt type mænd.