Du kender måske følelsen af at mærke en lille knude og tøve.
Mange tænker, det nok går over, og lægen forsikrer en tit om, at knuder sjældent er noget alvorligt hos yngre. Men nogle gange er instinktet rigtigt.
Det var præcis den fornemmelse, politibetjenten Beth Jenkins fra Merthyr Tydfil i Wales ikke slap.
Hun fortalte BBC, hvordan hendes læge først afviste den voksende knude som en følge af fødselsdepression og det, lægen kaldte medicinsk angst.
Læs også: 7 advarselstegn på bugspytkirtelkræft der minder om fordøjelsesproblemer
I november 2024 fik hun så diagnosen invasiv lobulær brystkræft med en 5 centimeter stor tumor, der havde spredt sig til tre lymfeknuder.
Jenkins mærkede første gang en lille knude i 2018. En ultralyd viste dengang kirtelvæv, og der blev ikke taget biopsi, oplyser BBC.
Som 40-årig vendte hun tilbage til lægen i oktober 2024, da knuden var vokset tydeligt. Her fik hun at vide, at hun var for ung til brystkræft, og at hendes bekymring kunne skyldes angst. Hun blev sendt hjem med antibiotika.
“Jeg har ikke medicinsk angst, ellers ville jeg jo være på hospitalet og hos lægen hver uge,” sagde hun til BBC.
Læs også: 8 advarselstegn på tyktarmskræft der forveksles med irritabel tarm
Først da en kvindelig læge insisterede på en hurtig elektronisk konsultation, kom udredningen i gang. Jenkins skulle igennem fjernelse af brystet, kemoterapi og strålebehandling, og hun fik undervejs en livstruende blodforgiftning.
I dag er der ingen tegn på sygdom, men hun skal følges i 15 år.
Også i Danmark rammes yngre kvinder af brystkræft
Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt danske kvinder. Ifølge Kræftens Bekæmpelse opdages omkring 5.200 nye tilfælde hvert år, og godt 1.000 kvinder dør af sygdommen.
Fire ud af fem rammes efter de fylder 50. Men hvert år får mellem 700 og 1.000 danske kvinder under 50 konstateret brystkræft.
Læs også: Flere børn ramt af salmonella fra samme skolemad: Her er symptomerne du skal holde øje med
Ifølge Tjek Brysterne findes den største del i aldersgruppen 40 til 49 år, hvor cirka 560 tilfælde registreres hvert år.
Hos de allerungeste er sygdommen sjælden, men den rammer også kvinder i 20’erne og 30’erne. Yngre kvinder får oftere aggressive former som triple-negativ eller HER2-positiv brystkræft, der vokser hurtigere og kræver intensiv behandling.
Alder må ikke være en afvisningsgrund
Spørgsmålet om alder er helt centralt i Jenkins’ sag. I Storbritannien anbefaler sundhedsmyndigheden NICE, at kvinder på 40 år eller derunder henvises til nærmere udredning, hvis de har en uforklaret knude i brystet eller armhulen.
Også i Danmark er grundprincippet, at knuder skal tages alvorligt uanset alder.
Læs også: Blodprop i hjernen: Selv efter tre døgn kan behandling gøre en forskel
På Sundhed.dk står der direkte, at knuder i brystet hos kvinder over 20 år skal udredes, indtil mistanken om kræft er af- eller bekræftet.
Vejledningen peger desuden på en række tegn, der kræver hurtig udredning uanset alder. Det gælder en mistænkelig følbar knude, nytilkommen indtrækning af brystvorten eller huden, eksem eller sår på brystvorten og mistænkeligt hævede lymfeknuder i armhulen.
Symptomerne du bør reagere på
Kræftens Bekæmpelse fremhæver, at det mest almindelige tegn er en hård, uøm knude, der ikke kan bevæges rundt i brystet. Andre symptomer er en svag indtrækning i huden, væske fra brystvorten, en brystvorte, der trækker sig indad, eller hævede lymfeknuder i armhulen.
Også uforklarlig smerte i et bestemt område af brystet, eksem eller sår på brystvorten eller sårdannelse på selve brystet bør få en til at kontakte sin læge.
Læs også: Udbredt pesticid forbindes med mere end dobbelt så høj risiko for Parkinson
Jenkins’ forløb viser, hvor meget det kan betyde at vende tilbage til lægen, hvis man selv føler, at noget er galt.
En guide til at få lægen til at lytte samler konkrete råd til, hvordan man forbereder sig til et lægebesøg og får bragt sin bekymring tydeligt frem.
I Danmark tilbydes alle kvinder mellem 50 og 69 år mammografiscreening hvert andet år gennem det nationale screeningsprogram. Yngre kvinder er ikke med i screeningen og er i stedet henvist til selv at reagere på forandringer og få dem undersøgt hos egen læge.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.