En dørsensor, der registrerer nattevandringer. En madras, der måler puls og vejrtrækning under søvnen. En sok med indbygget termometer, der kan opfange begyndende infektion, før den bliver alvorlig. Alt sammen uden kameraer eller mikrofoner i hjemmet.
Det er kernen i den britiske hjemmemonitorering MinderCare, som forskere ved UK Dementia Research Institute og Imperial College London afprøver hos hundredvis af britiske familier.
Formålet er at holde mennesker med demens hjemme længere, mindske akutte indlæggelser og lette hverdagen for pårørende.
Sådan måler teknologien
Sensorerne dækker flere lag af hverdagen. Bevægelsessensorer i rummene opdager fald og perioder, hvor personen ligger urørlig for længe. Dørsensorer sender besked, hvis personen forlader hjemmet uden for de sædvanlige tidspunkter.
Læs også: Mange kvinder rammes af blærebetændelse: Nu peger forskere på en overset behandling
En tynd sensormåtte under madrassen måler søvnmønstre, puls og vejrtrækning gennem natten.
Sensorer på køkkenapparater følger daglige rutiner som brug af komfur og køleskab. Og bærbare sensorer i sokker og ure holder øje med kropstemperatur og små ændringer i gangart, der kan varsle svækkelse.
Data sendes til et team af læger og sygeplejersker, der kan opdage tegn på fx en urinvejsinfektion eller for hurtigt vægttab tidligere end familien selv ville bemærke det. Ingen af enhederne optager lyd eller billede.
Så mange lever med demens
I Danmark lever omkring 103.000 mennesker over 65 år med en demenssygdom, viser tal fra Nationalt Videnscenter for Demens.
Læs også: Den dyreste Ozempic-dosis får nu offentlig dækning, men kun for to grupper
Antallet forventes at stige til cirka 146.000 i 2040, efterhånden som flere danskere bliver ældre.
For mange pårørende betyder det år med bekymring for, om deres mor eller far er faldet, glemt at spise eller er gået ud om natten. Det er netop den utryghed teknologien forsøger at dæmpe.
En familie i forsøget
Jyoti Patel, der fik en demensdiagnose for fem år siden, og hendes mand Bharat er blandt de familier, der afprøver sensorerne i deres hjem i det vestlige London.
Bharat vil gerne have alle teknologierne indenfor døren, selv hvis det kun skærer 5 til10 procent af bekymringerne, da kan hjælpe ham og andre familier.
Læs også: To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn
Tjenesten er udviklet gennem mere end ti år, oplyser LifeArc, den britiske forskningsvelgørenhed der finansierer projektet.
Grænser og næste skridt
Teknologien er ikke et bredt tilgængeligt tilbud. Den kører som forsøgstjeneste under Imperial College Healthcare NHS Trust i det nordvestlige London og bruges til at afdække, om modellen kan skaleres til hele Storbritannien.
I Danmark har VIVE i februar 2026 konkluderet, at teknologi i demensplejen kun virker, hvis den bruges systematisk og med tydelige etiske rammer.
GPS, bevægelsessensorer og døralarmer bruges allerede på danske plejehjem, men uden klare retningslinjer kan de nye redskaber lægge flere svære beslutninger over på personalet i en travl hverdag.
Læs også: Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme
MinderCare er indtil videre kun tilgængelig som forsøgstjeneste under det britiske NHS og udbydes ikke i Danmark.
Læs også: En enkelt blodprøve kan måske hjælpe læger med at opdage skjult kræft
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.