Ved hjælp af gensakse og avanceret medicinsk teknologi er der nu et muligt middel mod type 1-diabetes i sigte.
Det er lykkedes forskere at transplantere insulinproducerende celler, som har overlevet og fungeret i 14 måneder uden at blive afvist af kroppen, og det helt uden brug af immundæmpende medicin.
Dette er aldrig sket før og repræsenterer et historisk fremskridt inden for celleterapi.
Hvad er type 1-diabetes?
Type 1-diabetes opstår, når kroppens eget immunforsvar ved en fejl angriber og ødelægger betacellerne i bugspytkirtlen.
Læs også: Tager du medicin mod skjoldbruskkirtlen? 5 ting der kan halvere dens virkning
Disse celler er de eneste i kroppen, der kan producere insulin.
Uden insulin kan kroppen ikke regulere blodsukkeret, hvilket kræver en livslang balancegang med daglige injektioner, blodsukkermålinger og konstant overvågning.
Mennesker med type 1-diabetes har hidtil måttet leve med sygdommen som en kronisk tilstand.
Ingen angreb fra immunforsvaret
Celleterapi mod type 1-diabetes er ikke i sig selv nyt. I mere end 20 år har man kunnet transplantere insulinproducerende celler fra afdøde donorer.
Læs også: At passe på dine tænder kan betyde år mere i live, tyder kræftforskning på
Udfordringen har dog altid været, at modtagerens immunforsvar vil afstøde de nye celler.
For at forhindre dette har patienterne skullet tage stærk immundæmpende medicin resten af livet, hvilket øger risikoen for infektioner og andre alvorlige sygdomme.
Forskere ved Akademiska sjukhuset i Uppsala bearbejdede donerede celler med gensaksen CRISPR-Cas12b.
Teknikken ændrede cellernes overflade, så patientens immunforsvar ikke længere genkendte dem som fremmede. Uden genkendelse opstod der intet angreb fra immunforsvaret.
Læs også: Din æggestok gør muligvis langt mere for din generelle sundhed end du tror
Tolv uger efter transplantationen fungerede cellerne stabilt og producerede insulin i takt med blodsukkeret.
14 måneder senere producerer cellerne fortsat insulin.
Stamceller er nøglen til en bredere behandling
Resultaterne fra sikkerhedsstudiet er netop publiceret i New England Journal of Medicine, ifølge Dagens Nyheter.
Det næste afgørende skridt i forskningen handler om mængde. Da dette var et indledende sikkerhedsstudie, var celledosisen lille.
Læs også: Uger før blodproppen: 7 forvarsler kroppen sender som mange overser
For reelt at kurere en patient kræves en betydeligt større mængde celler, og donerede celler fra afdøde vil ikke række til den bredere befolkning.
Kommende undersøgelser vil derfor fokusere på, om man kan dyrke stamceller i laboratoriet og omdanne dem til insulinproducerende celler i tilstrækkelige mængder.
Hvis det lykkes, kan type 1-diabetes overgå fra at være en kronisk sygdom til en tilstand, der reelt kan helbredes.
Læs også: Livmoderknuder rammer op til 8 ud af 10 kvinder: 6 tegn du bør kende
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.