Ifølge et nyt studie publiceret i PNAS, har forskere kortlagt, hvad der sker med tatoveringsblæk efter selve tatoveringen.
Med avanceret billeddannelse i mus viste de, at farvepartiklerne hurtigt flyder ind i lymfesystemet.
Allerede indenfor et døgn samler pigmenterne sig i den første drænende lymfeknude og forbliver der i ugevis.
I begyndelsen lå pigmenterne tæt ved knudens ydre lag. Med tiden bevægede de sig ind i dybere områder, som styrer centrale immunprocesser.
Læs også: Prøv sæt dig-rejs dig-testen: din score kan afsløre din risiko for tidlig død
Det gjaldt både mørke og farvede blæktyper, hvilket tyder på, at denne vandring ikke er begrænset til bestemte pigmenter.
Overbelastede immunceller og vedvarende betændelse
Når blækket når lymfeknuden, møder det kroppens oprydningsceller.
Studiet beskriver, hvordan makrofager, som er celler, der normalt opsluger affald og mikroorganismer, ender med at optage hovedparten af pigmentet.
Mange af dem blev så fulde af farvestof, at de viste tegn på stress eller celledød.
Læs også: Kelly Rowland deler sine vigtigste råd til lindring af eksem
Forskerne testede desuden både muse- og menneskeceller i laboratoriet og fandt lignende reaktioner.
Det kan være med til at forklare, hvorfor lymfeknuder i tattoverede områder kan forblive hævede længe efter, at huden ellers er helet.
Betændelsestilstanden forsvandt ikke hurtigt, men fortsatte over flere uger i forsøgsdyrene.
Mulige konsekvenser for vaccination
En af undersøgelsens mest opsigtsvækkende pointer handlede om vacciner.
Læs også: Forarbejdet kød står i samme kræftkategori som tobak: Men din risiko er langt mindre
Når mus fik en vaccine i et område med en ramt lymfeknude, ændrede deres immunrespons sig.
Reaktionen på en mRNA-baseret COVID-19-vaccine blev svækket, mens en influenzavaccine gav et stærkere antistofsvar under bestemte betingelser.
Forskerne understreger, at resultaterne stammer fra dyr og ikke kan overføres direkte til mennesker.
Alligevel peger arbejdet på, hvor lidt vi stadig ved om tatoveringsblæks langtidsvirkning i kroppen.
Læs også: Disse 8 tegn kan betyde, at du har type 2-diabetes uden at vide det
Kilder: News Medical og PNAS.
Læs også: Nyresygdom giver sjældent symptomer: 7 tegn du bør kende alligevel