Et nyt forsøg med 1.065 ældre voksne, publiceret i The Lancet i juli 2026, viser at fire hverdagsændringer i kombination gav 55 procent større forbedring af hjernefunktionen end en mindre struktureret tilgang.
De fire elementer var vejledt motion, en kost inspireret af MIND-diæt (en middelhavspræget kostform tilpasset hjernesundhed), computerbaseret hjernetræning og regelmæssige gruppemøder med et socialt element.
Deltagerne fik desuden overvåget deres risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom.
Studiet hedder LatAm-FINGERS og løb over to år på 12 forskningscentre i 11 latinamerikanske lande. Deltagerne var i gennemsnit 67,5 år, og næsten tre ud af fire var kvinder. Alle havde forhøjet risiko for at udvikle demens.
Læs også: Ny forskning: Disse kostvaner kan være med til at bremse kroppens aldring
Struktureret indsats slog fleksibel vejledning
Forsøget sammenlignede to grupper. Den ene fik en tæt tilrettelagt indsats med overvåget træning, ernæringsvejledning ud fra MIND-diæten, kognitiv computertræning og 38 gruppemøder over to år.
Den anden fik blot fire gruppemøder med almindelige anbefalinger om kost, motion og social aktivitet.
Efter to år havde deltagerne i den strukturerede gruppe forbedret deres samlede hjernefunktion 55 procent mere end den fleksible gruppe, oplyser Alzheimer Europe.
Effekten var også tydelig på hukommelse, planlægningsevne og hvor hurtigt hjernen bearbejder information. Hukommelsen viste den største enkeltstående forbedring. 82 procent af deltagerne gennemførte hele forløbet, og der blev ikke registreret alvorlige bivirkninger.
En kulturel version af det finske FINGER-studie
LatAm-FINGERS bygger videre på det finske FINGER-studie fra 2015, som var det første store forsøg til at vise at flere livsstilsændringer i kombination kan bremse kognitiv tilbagegang hos ældre i risikogruppen.
Det latinamerikanske forsøg tilpassede indsatsen til lokale forhold. Motionen kunne fx foregå som salsa- eller tangodans, og kosten byggede på lokalt tilgængelige råvarer som avocado, quinoa og græskarkerner.
Lucia Crivelli, ledende forsker på studiet og forskningsleder ved neurologiinstituttet Fleni i Buenos Aires, understreger samtidig at livsstilsindsatser ikke bør reduceres til almene råd om at bevæge sig mere eller spise bedre.
En struktureret ramme med opfølgning og fællesskab var det, der gjorde forskellen, forklarer hun til Healio.
Læs også: Fem minutter mere søvn og en halv grøntsag om dagen: Analyse peger på et ekstra leveår
Hvad det kan betyde for dig
Omkring 103.000 danskere på 65 år eller derover lever med demens, viser tal fra Nationalt Videnscenter for Demens opdateret i marts 2026. Antallet ventes at stige til cirka 146.000 i 2040.
Studiet peger på at det ikke er den enkelte hverdagsvane der gør udslaget, men kombinationen og strukturen: regelmæssig motion, hjernevenlig kost, mental træning og socialt samvær samlet i en fast ramme.
Har du selv symptomer på hukommelsesbesvær eller er bekymret for din risiko, bør du tale med din egen læge, som kan vurdere behovet for en udredning.
Læs også: Vil du leve længere? Disse fødevarer kan være værd at spise mere af
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.