Hvis dit smartwatch pludselig minder dig om, at du mangler 3.000 skridt for at nå de magiske 10.000, kan du godt slappe lidt af.
En stor analyse i The Lancet Public Health viser, at 7.000 skridt om dagen giver næsten alle de sundhedsmæssige fordele, man tidligere har knyttet til 10.000-målet.
Bag analysen står et internationalt forskerhold ledet af Melody Ding, der er professor ved School of Public Health, University of Sydney.
De har gennemgået 57 studier fra 2014 til 2025 med data fra mere end 10 lande, herunder Australien, USA, Storbritannien og Japan, oplyser universitetet i en pressemeddelelse fra 24. juli 2025.
Læs også: Uanset om du er 20 eller 70: motion kan styrke din hjerne og din hukommelse
Derfor er 7.000 skridt om dagen godt
Sammenlignet med et lavt aktivitetsniveau på omkring 2.000 skridt om dagen var 7.000 skridt forbundet med markante fald i risikoen for en række alvorlige sygdomme.
Risikoen for at dø af hvilken som helst årsag faldt med 47 procent, mens risikoen for demens faldt med 38 procent og risikoen for depressive symptomer med 22 procent.
Det fremgår af en gennemgang af de underliggende risikoforhold.
Også hjerte-kar-sygdom, kræftdødelighed, type 2-diabetes og fald blandt ældre var forbundet med lavere risiko. American College of Cardiology (ACC) angiver blandt andet 25 procents lavere risiko for hjerte-kar-sygdom og 47 procents lavere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom ved 7.000 skridt om dagen.
Læs også: Bare 20 minutters træning kan beskytte din hukommelse efter en dårlig nat
Der er tale om et observationelt design – altså sammenhænge – og ikke bevis for årsag.
Kun beskeden ekstra gevinst ved 10.000
De 10.000 skridt gav ganske vist yderligere fordele på nogle punkter, men gevinsten fladede ud. For demens faldt risikoen fx til 45 procent ved 10.000 skridt, altså kun syv procentpoint mere end ved 7.000.
“At sigte efter 7.000 skridt om dagen er et realistisk mål på baggrund af vores resultater, som vurderede sundhedseffekter på en række områder, der ikke tidligere er blevet undersøgt”, udtaler Melody Ding i pressemeddelelsen fra universitetet.
10.000-tallet kom fra en reklamekampagne
Selve tallet 10.000 har aldrig haft et solidt videnskabeligt grundlag. Det stammer fra en japansk urproducent, Yamasa Clock, der i 1965 lancerede en skridttæller ved navn Manpo-kei, som direkte oversat betyder “10.000-skridt-måler”, skriver Popular Science.
Læs også: Din hjerne kan afgøre, hvornår du giver op under en træning
Navnet blev valgt, fordi det så godt ud og var let at huske – ikke fordi 10.000 var eftervist som en sundhedsmæssig tærskel. Alligevel har tallet i årtier levet videre som standardmålet på smartwatches og træningsapps.
Hvad siger de danske anbefalinger?
Sundhedsstyrelsen taler ikke om skridt, men om minutter. Voksne mellem 18 og 64 år bør være fysisk aktive mindst 30 minutter hver dag med moderat intensitet og supplere med muskelstyrkende aktivitet mindst to gange om ugen.
Til sammenligning tager en almindelig voksen groft sagt mellem 3.000 og 4.500 skridt på en halv times rask gang.
Hvis du følger Sundhedsstyrelsens råd og lægger den daglige gåtur oveni almindelig hverdagsbevægelse, er du et godt stykke af vejen mod den nye Lancet-tærskel.
Læs også: Går du i rask tempo? Det kan sænke risikoen for atrieflimren med næsten halvdelen
Konklusionen fra Sydney-forskerne er ikke, at 10.000 skridt er skadeligt eller unødvendigt. Har du overskud og lyst, er der stadig lidt at hente.
Men for de fleste er 7.000 et mere overkommeligt mål, som holder næsten hele vejen sundhedsmæssigt.
Læs også: Hvad virker faktisk mod muskelømhed efter træning - og hvad er spild af tid?
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.