Et dyreforsøg i tidsskriftet Neuron har identificeret hjerneceller i musenes hypothalamus, som ser ud til at styre, hvor meget udbytte kroppen får af udholdenhedstræning.
Forskere fra University of Pennsylvania, The Jackson Laboratory og UT Southwestern Medical Center peger dermed på en helt anden aktør end muskler, hjerte og lunger.
Musene trænede fem dage om ugen på løbebånd med én længere ugentlig tur, og deres udholdenhed toppede efter cirka tre uger.
Da forskerne slukkede for de såkaldte SF1-neuroner i den ventromediale hypothalamus i et kvarter efter hvert træningspas, holdt musene op med at gøre fremskridt, selvom de trænede videre.
Læs også: Isbad og massage efter træning kan give dig det modsatte af det, du forventer
Blev de samme celler i stedet stimuleret kunstigt, fortsatte fremgangen ud over det normale plateau.
Trænede mus havde omkring dobbelt så mange forbindelser mellem disse hjerneceller som mus uden træning, oplyser The Jackson Laboratory.
Det er vigtigt at understrege, at fundet er lavet på mus. Om nøjagtig samme kredsløb er lige så afgørende hos mennesker, mangler at blive vist.
Central træthed er en gammel idé
At hjernen sætter grænsen længe før musklerne er tømt, er en veletableret hypotese i menneskeforskningen.
Læs også: Isbad, massage og kompressionstøj: Dine restitutionsvaner kan bremse din fremgang
Sydafrikanske Tim Noakes har beskrevet det som en “central guvernør”, der skruer op for oplevelsen af anstrengelse, når kroppen mærker fare på færde.
Italienske Samuele Marcora har derimod vist at selve følelsen af anstrengelse er nok til at afgøre, hvornår vi giver op.
Da hans forsøgspersoner lavede en krævende mental opgave inden en cykeltest, gav de op tidligere, selvom hjerte og muskler ikke var mere udmattede end normalt, gennemgår Runners Connect forskningen.
De to modeller er ikke enige om detaljerne, men de peger i samme retning.
Læs også: Disse 5 øvelser kan hjælpe din krop efter mange års stillesiddende arbejde
Hjernen har en stor stemme i, hvornår du beslutter dig for at stoppe.
Disse træningsgreb kan flytte grænsen
Museforsøget er ikke en opskrift for mennesker, men den bredere forskning i central træthed peger på tre greb enhver motionist kan bruge.
1. Intervaltræning i høj intensitet:
Gentagne, korte pas i høj intensitet vænner nervesystemet til ubehag og øger tolerancen for følelsen af udmattelse. Effekten er set som en selvstændig gevinst ud over den rene konditionsforbedring, og det ubehag du oplever i det sidste interval, er netop den grænse hjernen skal vænnes til at flytte.
Læs også: Wall sit-testen: Så længe skal du kunne holde stillingen, efter du er fyldt 50
2. Mental træning under træning:
Marcoras psykobiologiske model bruges praktisk til det forskerne kalder hjerne-udholdenhedstræning, altså at kombinere fysisk træning med en mentalt krævende opgave så hjernen vænnes til at yde under træthed. En simpel version er at bruge korte, positive selv-instruktioner (“hold formen”, “et minut mere”) netop, når det brænder mest.
3. Gradvis, ikke voldsom, overload:
Fremgang kommer, når du en gang imellem presser dig lidt længere end sidst. Lidt mere fart, lidt mere distance eller lidt mere modstand. Det er de gradvise pres, ikke enkeltstående maksimale forsøg, der ifølge museforsøget ser ud til at holde de neuroner ved lige som koder udholdenhedsfremgangen.
Læs også: Træner du for hårdt? Her er advarselstegnene, du ikke bør ignorere
Ved vedvarende tab af udholdenhed eller stakåndethed ved lav belastning bør du tale med egen læge.
Årsagen kan være blodmangel, astma eller hjerteproblemer, der intet har med central træthed at gøre.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.