Et omfattende studie har samlet data fra mere end 2.100 voksne på tværs af lande.
Forskerne analyserede i alt 33 randomiserede kliniske forsøg for at undersøge, om en særlig ting kunne mindske angst og øge livstilfredshed.
Deltagerne blev opdelt i to grupper. Den ene gruppe gennemførte en struktureret indsats, mens kontrolgruppen enten fortsatte med almindelig behandling eller ingen behandling.
Resultaterne viste markante forskelle mellem grupperne, både på psykologiske og fysiologiske parametre.
Læs også: Scroller du mere end fire timer om dagen? Sådan påvirker det din krop
Dokumenterede effekter på kroppen
Den undersøgte indsats viste sig at aktivere kroppens parasympatiske nervesystem, hvilket reducerer stresshormonet kortisol og frigiver endorfiner, som fungerer som naturlige smertestillere.
Deltagerne oplevede lavere spændingsniveau, bedre iltoptagelse i hjernen og en forbedret regulering af blodtryk.
Samtidig blev negative tankemønstre brudt, og mange rapporterede en mere positiv opfattelse af dagligdagens udfordringer.
En social sammenhæng blev også registreret, da metoden styrkede relationer og fremmede følelsen af tryghed i fællesskaber.
Læs også: Socialt aktive ældre bevarer hukommelse og overblik markant bedre med alderen
Latter som terapi
Det, som viste sig at gøre en signifikant forskel, var systematisk brug af latter.
Teknikker som latteryoga, guidede gruppesessioner og endda terapeutiske klovne resulterede i 8 til 10 point lavere angst og 10 til 12 point højere livstilfredshed sammenlignet med kontrolgrupperne.
Ifølge forskerne er det ikke tilfældig humor, men målrettet latterterapi, der skaber målbare forbedringer.
Effekten var påvist i mange forskellige sammenhænge, fra studiemiljøer til plejehjem og blandt patienter med kroniske sygdomme.
Læs også: Megan Thee Stallion frygtede et slagtilfælde: Disse tegn skal du holde øje med
Latter er ikke kun en spontan reaktion, men en struktureret metode, der kan integreres i sundhedsprogrammer som en billig, effektiv og bivirkningsfri tilgang til bedre mental sundhed.
Artiklen er baseret på informationer fra elConfidencial.
Læs også: 22.000 unge menneskers skærmtid kan forklarer depression hos unge
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.