Mobning ændrer hjernen: Disse følger kan vare hele livet

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mobning er mere end sårende ord og udelukkelse – det kan sætte dybe spor i hjernen og påvirke et menneske resten af livet. Ny forskning viser, at hjernens anatomi kan ændres markant, men også at der findes håb gennem målrettet behandling.

Digital mobning tager over

Foto: Shutterstock.com

Selvom traditionel skolegårdsmobning er faldet i mange lande, er digitale krænkelser som hadebeskeder, rygtedannelse og online-udelukkelse steget kraftigt de seneste år.

Flere typer mobning

Foto: Shutterstock.com

Mobning kan være fysisk, verbal eller social. De mest udbredte former er gentagne nedværdigende kommentarer, trusler eller systematisk eksklusion fra fællesskaber.

Når gener spiller en rolle

Foto: Shutterstock.com

Tvillingestudier peger på, at arvelige faktorer kan påvirke impulskontrol og empati, hvilket øger risikoen for at blive mobber.

Læs også: Vil du bevare en skarp hukommelse? Forskere peger på tre aktiviteter

Opvækstens betydning

Foto: Shutterstock.com

Et ustabilt hjem, manglende følelsesmæssig støtte eller problematiske relationer kan skabe grobund for aggressiv adfærd mod andre.

Gruppedynamikker som drivkraft

Foto: Shutterstock.com

Mobning kan bruges til at opnå social status. Børn kan ty til mobning for at undgå selv at blive udstødt og for at styrke egen position i fællesskabet.

Passivitet gør skade

Foto: Shutterstock.com

Når tilskuere til mobning ikke griber ind, kan mobberen opleve stiltiende accept. Det efterlader ofret mere isoleret og sårbart.

Langvarige konsekvenser

Foto: Shutterstock.com

Tidlige oplevelser med mobning er forbundet med dårligere skolepræstationer, lavere indkomst, højere arbejdsløshed og dårligere mental sundhed i voksenlivet.

Læs også: Derfor gør vintertid dig mere træt og lækkersulten

Fysiske ændringer i hjernen

Foto: Shutterstock.com

MR-scanninger viser, at længerevarende mobning kan få visse hjerneområder til at vokse eller skrumpe, hvilket påvirker følelser, beslutningstagning og stresshåndtering.

Følsomhed over for sociale signaler

Foto: Shutterstock.com

Mobbeofre kan udvikle en overreaktion på negative ansigtsudtryk, hvilket øger risikoen for social angst og lavt selvværd.

Håb gennem terapi

Foto: Shutterstock.com

En ny form for kognitiv adfærdsterapi (BV-CBT) er udviklet til at hjælpe mobbeofre med at bearbejde oplevelserne, opbygge positive tankemønstre og mindske de mentale følger.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Nære venner er medicin for din hjerne: Et simpelt håndtryk kan sænke stresshormonet

Læs også: Lancet-studie med 500 gravide: Gratis online mindfulness-program sænkede risikoen for depression efter fødsel med 26 procent

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Betændelse tidligt i svangerskabet satte spor i moderkagen på en måde, der kan kaste nyt lys over autismens tidlige oprindelse.

Hvor mange skridt bør du gå om dagen? Nyt studie peger på en vigtig aldersforskel

Et studie har koblet skridt-data fra over 20.000 mennesker med deres faktiske sygesikringsregninger, og tallene ændrer billedet af, hvem der får mest ud af at gå.

En enkelt blodprøve kan måske hjælpe læger med at opdage skjult kræft

Netop de her kræftformer giver ofte så vage symptomer, at de først bliver fundet, når sygdommen er langt fremme.

Frossen skulder: 7 tegn og hvad forskning viser faktisk lindrer smerterne

En stiv skulder, der stille vokser sig værre måned for måned, kan være meget mere end en forstrækning, og den forkerte reaktion kan forlænge forløbet.

Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Betændelse tidligt i svangerskabet satte spor i moderkagen på en måde, der kan kaste nyt lys over autismens tidlige oprindelse.

Hvor mange skridt bør du gå om dagen? Nyt studie peger på en vigtig aldersforskel

Et studie har koblet skridt-data fra over 20.000 mennesker med deres faktiske sygesikringsregninger, og tallene ændrer billedet af, hvem der får mest ud af at gå.

En enkelt blodprøve kan måske hjælpe læger med at opdage skjult kræft

Netop de her kræftformer giver ofte så vage symptomer, at de først bliver fundet, når sygdommen er langt fremme.