Nyt kunstnerisk tilbud skal hjælpe hospitalsindlagte børn med stress og angst

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Pilotprojektet undersøger, hvordan man kan reducere indlagte børns angst og stress. De foreløbige resultater er lovende.

Kan film hjælpe syge børn og deres pårørende? Det bliver i øjeblikket testet på Odense Universitetshospital (OUH). Her har indlagte og ambulante børn og deres familier fri adgang til godt 500 kvalitetsfilm målrettet de 3-6-årige. Tesen er, at der er en række sundhedsfaglige fordele ved at vise film for børn på hospitalet, skriver Det Danske Filminstitut i en pressemeddelelse.

OUH, Det Danske Filminstitut og Filmstriben står bag pilotprojektet ‘Børnebiffen på hospitalet’. Og det er kommet godt fra start. Testperioden begyndte omkring efterårsferien, og der er allerede positive tilbagemeldinger fra både læger, sygeplejersker, børn og pårørende.

“Film kan fungere som en effektiv måde at reducere patienternes angst og stress ved at skabe en beroligende og afledende virkninger”, siger Susan Nørregård, der sygeplejerske på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital på OUH.

“Dette kan være gavnligt før og efter operationer eller andre invasive procedurer. Samtidig oplever vi, at filmene også kan bruges som et pædagogisk værktøj til at forbedre vores yngste patienters forståelse af sygdom og behandling”, fortsætter hun.

Læs også: Sociale medier versus gaming: Hvad er egentlig bedst for hjernen?

LÆS OGSÅ: Overraskende projekt hjælper kræftsyges søskende

Tilpassede børnene

Filmene kan ses på skærme i fællesområder og på tablets og mobiltelefoner på de enkelte stuer i afdelingen H.C. Andersen Børne- og Ungehospital. Og her er netop brug for noget at tage sig til i den megen ventetid, der er et vilkår på afdelingen.

De mange kortfilm i ‘Børnebiffen på hospitalet’ er nøje udvalgt af Filminstituttet, så de passer til målgruppen og situationen. Både de små børn og deres forældre kan trygt bevæge sig ind i Børnebiffens univers.

Filmene er i øjenhøjde med børnene, så de kan indleve sig og relatere til de historier, der bliver fortalt. Samtidig er filmene af så høj kvalitet, at også større søskende og voksne kan have glæde af at se med. 

Læs også: Ny undersøgelse: To enkle tegn kan afsløre skjult stress

”Vi har erfaring fra andre sammenhænge med, at film kan styrke livskvalitet og samvær, så vi håber, at ‘Børnebiffen på hospitalet’ kan hjælpe både indlagte børn, børn i ambulant behandling og pårørende-børn i den svære situation, de står i”, siger projektleder på Filminstituttet Charlotte Giese 

Behov for flere tilbud

Det er ikke kun de yngste børn og deres pårørende, som er begejstrede for film på hospitalet. 

“Det havde været fedt med film til mig også! Film til når jeg skal vente”, lyder det fra en 10-årig dreng, der er indlagt. 

Det bakkes op af Anne Pedersen, der er chefsygeplejerske på OUH.

Læs også: Forskning: Denne lyd kan lindre stress, angst og depression

“Det er allerede nu åbenlyst at der også er behov for at udvikle tilbud til ældre børn og unge”, siger hun. “Derfor drøfter vi nu muligheden for at skabe et tilbud til dem både i vores børnecafe Ællingen, ungecafe Svanen og Skolen på OUH”. 

Hvis ‘Børnebiffen på hospitalet’ viser sig at være en succes, når testperioden er færdig, håber OUH og Filminstituttet, at det kan udbredes til flere hospitaler i hele landet.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

LÆS OGSÅ: Ny nødvendig indsats til børn og unge bliver landsdækkende

Læs også: Tusinder af kronisk syge rammes uden at ane det

LÆS OGSÅ: Gratis skolemad: Genial idé eller dyr fejl?

Læs også: Sådan håndterer du sorg efter et dødsfald på jobbet

Andre Artikler

Sådan laver du en sundere tiramisu, der smager som den ægte vare

Elsker du tiramisu, men vil gerne undgå sukkerchok og fløde-overload? Så er denne opskrift lige noget for dig.

Ny opdagelse: Sådan ændrer vacciner din menstruation

Et banebrydende studie afslører, hvordan en almindelig vaccine kan påvirke kvinders cyklus.

Ikke kun smerter: Endometriose kædes nu sammen med disse alvorlige sygdomme

Et nyt stort forskningsprojekt viser, at endometriose ikke blot er en smertefuld sygdom i sig selv, men at...

Så meget protein skal du spise for at få større muskler

Vil du bygge muskler, er det ikke nok at løfte vægte. Proteinen på din tallerken spiller en mindst...

Sådan laver du en sundere tiramisu, der smager som den ægte vare

Elsker du tiramisu, men vil gerne undgå sukkerchok og fløde-overload? Så er denne opskrift lige noget for dig.

Ny opdagelse: Sådan ændrer vacciner din menstruation

Et banebrydende studie afslører, hvordan en almindelig vaccine kan påvirke kvinders cyklus.

Ikke kun smerter: Endometriose kædes nu sammen med disse alvorlige sygdomme

Et nyt stort forskningsprojekt viser, at endometriose ikke blot er en smertefuld sygdom i sig selv, men at...