Søvnkrise i Danmark: Derfor ligger vi vågne som aldrig før

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Dårlig nattesøvn er blevet hverdag for hver anden dansker.

Du kender det sikkert: klokken er langt over sengetid, men tankerne vil ikke slippe, og mobilen på natbordet frister.

Timerne tikker afsted, og du mærker allerede trætheden, inden vækkeuret har ringet. Søvnproblemer er ikke længere noget, der rammer få – det er blevet et folkeligt vilkår.

Halvdelen af unge og voksne kæmper med søvnen

Nye forskningsresultater fra Københavns Universitet og Science Advances viser, at næsten hver anden dansker mellem 15 og 45 år oplever problemer med nattesøvnen.

Det er en markant stigning i forhold til for bare ti år siden, hvor det gjaldt en tredjedel.

Læs også: Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Bag tallene står bl.a. adjunkt Adrian Zucco fra Center for Kompleksitet og Sundhed, der sammen med forskerkolleger har analyseret data fra mere end 2,2 millioner danskere.

Resultaterne peger på, at søvnproblemer ofte hænger tæt sammen med både psykiske lidelser, kroniske smerter og sociale belastninger i barndommen.

Medicinen skifter – men problemerne består

I samme periode er der sket en markant udvikling i, hvordan vi forsøger at løse problemet.

Brug af det hormonbaserede præparat melatonin er tidoblet, mens stærkere midler som benzodiazepiner er faldet i brug.

Læs også: Disse sundhedstrends forventes at vinde frem i 2026, vurderer eksperter

Forskere som Ali Amidi fra Aarhus Universitet understreger dog, at medicin kun bør være en nødløsning, da årsagerne til søvnløshed ofte findes i livsstil og mentale mønstre.

Søvnen er en automatisk proces, der kræver balance i både krop og sind. Stress, tankemylder og skærmlys er alle faktorer, der kan tippe balancen i den forkerte retning.

Gode vaner kan gøre en forskel

Eksperter som Christine Parsons fra Aarhus Universitet fremhæver, at løsningen i høj grad ligger i vores daglige rutiner. Sundhedsstyrelsen anbefaler for eksempel, at man skaber faste rammer for søvnen og lader skærmene ligge, inden man går i seng.

Et udpluk af de vigtigste råd:

Læs også: Derfor falder humøret om vinteren – og hvordan du kan modvirke det

  • Hold soveværelset mørkt, køligt og stille
  • Undgå koffein, alkohol og store måltider sent på aftenen
  • Sørg for regelmæssig fysisk aktivitet i løbet af dagen
  • Læg mobilen væk mindst en time før sengetid
  • Accepter, at enkelte nætter med dårlig søvn er helt normale

Forskerne understreger, at dårlig nattesøvn ikke i sig selv er farlig – men bliver det et mønster, bør man tage det alvorligt. Søvnen er nemlig en af kroppens vigtigste måder at restituere på, både fysisk og mentalt.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Disse stille julesange kan hjælpe dig med at falde til ro

Andre Artikler

Ny forskning: Korn og kartofler kan ikke erstatte hinanden i kosten

En omfattende analyse af næringsindhold ændrer forståelsen af, hvordan kartofler og korn bidrager til kosten.

Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Koffein indgår i en stor del af hverdagsprodukter, men virkningen afhænger langt mere af timing og individuelle forskelle.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Ny forskning: Korn og kartofler kan ikke erstatte hinanden i kosten

En omfattende analyse af næringsindhold ændrer forståelsen af, hvordan kartofler og korn bidrager til kosten.

Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Koffein indgår i en stor del af hverdagsprodukter, men virkningen afhænger langt mere af timing og individuelle forskelle.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.