De fleste tænker aldrig over, hvordan de trækker vejret. Det sker bare – automatisk, lydløst, gennem næsen eller munden.
Men hvad sker der, hvis dine lunger en dag ikke kan mere? Hvis noget går galt, og luften ikke når frem?
Det spørgsmål har fået en gruppe forskere til at udforske en mildest talt usædvanlig idé: Kan kroppen optage ilt gennem tarmen? Svaret nærmer sig måske et ja – og det er ikke så skørt, som det lyder.
Når lungerne svigter, må kroppen finde andre veje
Metoden, som forskerne kalder enteral ventilation, går i al sin enkelthed ud på at tilføre kroppen en særlig væske fyldt med ilt – via endetarmen.
Læs også: Få pulsen op uden at snøre løbeskoene - disse alternativer er lige så effektive
Væsken optages gennem tarmens blodkar og kan dermed levere ilt til blodbanen, uden at lungerne er involveret.
Det lyder som science fiction, men tidligere forsøg med grise og mus viste faktisk, at det virker. Idéen fik i 2024 en Ig Nobel-pris – en slags humoristisk søsterpris til den rigtige Nobelpris, som gives for forskning, der både får os til at le og tænke.
Men nu har mennesket for første gang indgået i ligningen.
Et hold japanske forskere, ledet af professor Takanori Takebe fra Osaka Universitet og Cincinnati Children’s Hospital, har netop gennemført det første forsøg med mennesker.
Læs også: Vægttabsmedicin viser mulig effekt på kronisk migræne
27 raske mænd deltog og fik indført en syntetisk væske – dog endnu uden ilt – i tarmen for at teste sikkerheden ved metoden.
Resultaterne var opmuntrende: Ingen alvorlige bivirkninger, kun lettere oppustethed og ubehag. Det næste skridt bliver nu at teste, hvor effektivt iltet væske kan overføre ilt til blodet – og hvor store mængder der skal til.
En videnskabelig omvej, der kan redde liv
Væsken, perfluorcarbon, er ikke ukendt i medicinske kredse. Den kan bære store mængder ilt og bruges allerede i eksperimentelle behandlinger, blandt andet i forsøg på at ilte nyfødte med skrøbelige lunger.
Det særlige ved tarmen er dens tætte netværk af blodkar – en slags biologisk bagvej, som måske kan bruges, når frontindgangen er blokeret.
Læs også: Kan peanutbutter forebygge fald hos ældre? Nyt studie giver svar
Forskerne ser mulige anvendelser i akutte nødsituationer, hvor patienter ikke kan trække vejret normalt, fx ved røgforgiftning, lungesammenfald eller alvorlige allergiske reaktioner.
Det er ikke en erstatning for almindelig vejrtrækning – men en potentiel redningskrans, når alt andet svigter.
Metoden kan måske også en dag anvendes på for tidligt fødte børn, hvor traditionel ventilation kan være risikabel.
Hvad betyder det her for os andre?
Selvom det endnu er tidligt i forskningen, er det første skridt nu taget. Forskerne har bevist, at metoden kan tolereres af mennesker, og næste fase bliver at måle dens reelle effekt.
Læs også: Piger mellem 13 og 15 år i Europa har verdens højeste tobaksforbrug
Hvis det lykkes, åbner det for helt nye muligheder inden for akut behandling – og for idéen om, at kroppen måske har flere tricks i ærmet, end vi troede.
Artiklen er baseret på informationer fra MedicalXpress
Læs også: Disse kropslige symptomer kan være forbundet med højt blodtryk