Ny undersøgelse: Kan sædkvalitet forudsige mænds levealder?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En omfattende dansk undersøgelse har afsløret en mulig sammenhæng mellem sædkvalitet og levealder.

Forskere har fulgt næsten 80.000 mænd over 50 år og opdaget, at mænd med bedre sædkvalitet i gennemsnit lever længere.

Her er de vigtigste resultater fra studiet.

Større sædproduktion, længere liv?

Mænd med høj sædkvalitet levede i gennemsnit 2-3 år længere end dem med lav sædkvalitet, viser undersøgelsen.

Læs også: Når overgangsalderen får kvinder til at overveje at sige op, er det ikke hedeture, der tynger mest

78.000 mænd fulgt gennem 50 år

Studiet analyserede data fra næsten 80.000 danske mænd, hvilket gør det til et af de mest omfattende af sin slags.

Overraskende stor forskel i levealder

Mænd med mindst 120 millioner bevægelige sædceller kunne forvente at leve næsten tre år længere end dem med under 5 millioner.

Sædkvalitet kan afsløre skjulte helbredsproblemer

Forskere mener, at nedsat sædkvalitet kan være en tidlig indikator for hjertesygdomme, kræft og andre alvorlige lidelser.

Raske mænd kan også have lav sædkvalitet

Undersøgelsen omfattede mænd uden kendte sygdomme, hvilket antyder, at sædkvalitet kan være en generel sundhedsmarkør.

Læs også: 6 tegn på skjoldbruskkirtlen kræft, som de fleste aldrig har hørt om

Kan sædkvalitet bruges til tidlig sygdomsdiagnose?

Da sædprøver ofte tages i yngre alder, kan de potentielt hjælpe med at opdage helbredsrisici langt tidligere, end symptomer viser sig.

Forskere mangler stadig svar

Selvom der er en tydelig sammenhæng mellem sædkvalitet og levealder, ved forskerne endnu ikke præcis hvorfor.

Hvad er normal sædkvalitet?

Foto: Shutterstock.com

Ifølge WHO bør en sund sædprøve indeholde mindst 40 millioner sædceller per sædafgang, hvoraf 40 % bør være bevægelige.

Livsstil spiller en stor rolle

Photo: Shutterstock.com

Faktorer som kost, motion, rygning og stress har stor indflydelse på sædkvaliteten – og dermed måske også på levealderen.

Læs også: 12 Parkinson-patienter fik "magiske svampe": Blodet fortalte en anden historie en måned efter

Fremtidige studier skal afdække årsagen

Foto: Shutterstock.com

Forskerne vil nu undersøge, om livsstilsændringer kan forbedre både sædkvalitet og levetid.

Artiklen er baseret på informationer fra Illusteret Videnskab

Læs også: Immunforsvaret husker angrebet: Derfor vender gigten stærkere tilbage efter kræft-immunterapi

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Når overgangsalderen får kvinder til at overveje at sige op, er det ikke hedeture, der tynger mest

Et nyt japansk studie med over 1.600 kvinder peger på, at det ikke er de fysiske symptomer, der vejer tungest, når overgangsalderen får kvinder til at overveje at forlade arbejdsmarkedet.

Mounjaro gav 35 procent større vægttab hos kvinder efter overgangsalderen: Én bestemt faktor spillede ind

Et nyt studie fulgte 120 kvinder over et år og fandt en markant forskel mellem to grupper, der alle fik samme vægttabsmedicin.

Det sker der med dit hjerte og kolesterol, når du spiser jordbær dagligt

Forskerne fandt det samme mønster gå igen i både forsøg og befolkningsstudier. Men der stod en bestemt afsender bag arbejdet, og det ændrer, hvordan tallene bør læses.

6 tegn på skjoldbruskkirtlen kræft, som de fleste aldrig har hørt om

Symptomerne ligner alt muligt andet, og stofskiftet er typisk upåvirket.

Når overgangsalderen får kvinder til at overveje at sige op, er det ikke hedeture, der tynger mest

Et nyt japansk studie med over 1.600 kvinder peger på, at det ikke er de fysiske symptomer, der vejer tungest, når overgangsalderen får kvinder til at overveje at forlade arbejdsmarkedet.

Mounjaro gav 35 procent større vægttab hos kvinder efter overgangsalderen: Én bestemt faktor spillede ind

Et nyt studie fulgte 120 kvinder over et år og fandt en markant forskel mellem to grupper, der alle fik samme vægttabsmedicin.

Det sker der med dit hjerte og kolesterol, når du spiser jordbær dagligt

Forskerne fandt det samme mønster gå igen i både forsøg og befolkningsstudier. Men der stod en bestemt afsender bag arbejdet, og det ændrer, hvordan tallene bør læses.