Psykiske lidelser kan koste dig dine tænder

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det kan komme som en overraskelse for mange, at der er en forbindelse mellem psykiske lidelser og tandproblemer. Men det er desværre en risiko, mange mennesker står overfor, uden at være klar over det.

Ifølge Psykiatrifonden vil omkring 82% af danskerne igennem deres liv få udskrevet medicin for psykiske symptomer og/eller bliver behandlet i psykiatrien. Når du er i behandling for psykiske lidelser og tager antipsykotisk medicin, er en af de mest almindelige bivirkninger mundtørhed. Dette skyldes, at medicinen reducerer din spytproduktion, hvilket gør det svært for munden at opretholde et sundt miljø. Ifølge Danmarks Apotekerforening kan mundtørhed føre til en række problemer som dårlig ånde, huller i tænderne, syreskader og endda tandkødsbetændelse.

Hvis spyttet ikke flyder normalt, kan det føre til tørre læber, sår i munden og en brændende fornemmelse i svælget. Det kan også blive besværligt at tygge og tale, og mange oplever et hyppigere behov for at drikke vand, især om natten.

Sådan beskytter du dine tænder
Det er vigtigt at tage ekstra godt vare på din mundhygiejne, hvis du tager medicin for dine psykiske lidelser. Tandlæger anbefaler at børste tænderne grundigt med fluortandpasta to gange dagligt og bruge tandtråd for at undgå plak og huller. Derudover er det en god idé at tygge sukkerfrit tyggegummi eller sutte på sukkerfrie pastiller for at stimulere spytproduktionen og undgå sukker- og syreholdige fødevarer.

Et besøg på apoteket kan også hjælpe dig med at finde produkter som sugetabletter og midler, der kan erstatte spyt. Det kan være en god idé at tale med din tandlæge om at få hyppigere tandlægekontrol eller ekstra fluorbehandlinger.

Læs også: Forskning afslører, hvad der ofte kendetegner storesøskende

Artiklen er baseret på informationer fra Danmarks Apotekerforening og Psykiatrifonden.

Læs også: Regelmæssig motion kan beskytte din mentale sundhed bedre end hårde træningssessioner

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Kender du dit talje-hofte-tal? Det afslører mere om dit hjerte end din BMI

Et målebånd og to enkle tal kan afsløre en hjerte-kar-risiko som din BMI overser.

Én ugentlig træning i 40’erne og 50’erne kan sænke demensrisikoen med 32 procent

Ny amerikansk undersøgelse peger på at enhver form for aktivitet i midtlivet er forbundet med en langsommere kognitiv tilbagegang senere i livet.

Epilepsimedicin taget af far kobles ikke til autisme, ADHD eller fødselsdefekter hos barnet

Nyt studie af over 2,5 millioner børn finder ingen forhøjet risiko fra fædres valproat.

Zone 2-træning og levetid: er den populære metode mere hype end videnskab?

En ny gennemgang finder ikke belæg for at zone 2 er den optimale træning for mitokondrierne.

Kender du dit talje-hofte-tal? Det afslører mere om dit hjerte end din BMI

Et målebånd og to enkle tal kan afsløre en hjerte-kar-risiko som din BMI overser.

Én ugentlig træning i 40’erne og 50’erne kan sænke demensrisikoen med 32 procent

Ny amerikansk undersøgelse peger på at enhver form for aktivitet i midtlivet er forbundet med en langsommere kognitiv tilbagegang senere i livet.

Epilepsimedicin taget af far kobles ikke til autisme, ADHD eller fødselsdefekter hos barnet

Nyt studie af over 2,5 millioner børn finder ingen forhøjet risiko fra fædres valproat.