Nikotinens effekt på kroppen
Nikotinen fra rygningen trænger ind igennem slimhinderne og ind i blodet, hvor det hurtigt når hjernen. Her påvirker det frigivelsen af dopamin, der får os til at føle glæde og velvære. Men nikotin er også stærkt vanedannende, og når indholdet i blodet falder, kan det føre til rastløshed og dårligt humør.
Specielt unge er i fare, da deres hjerner endnu ikke er færdigudviklede og er mere følsomme over for nikotinens skadelige virkninger. Ifølge Kræftens Bekæmpelse kan nikotin påvirke hjernens udvikling på længere sigt, og de unge bliver lettere afhængige af nikotin end voksne.
Prisstigninger
Mange begynder at ryge, inden de fylder 20 år. Ifølge Doug Speed, forsker ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning på Aarhus Universitet, er gennemsnitsalderen for, hvornår folk begynder at ryge, omkring 17 år. På trods af prisstigninger og advarsler om rygningens konsekvenser er det ikke lykkedes at ændre unges rygevaner markant. Studiet viser, at selvom risikoen for psykisk sygdom stiger med rygning, ser mange fortsat cigaretter som et middel til afslapning og velvære.
Studiets chokerende konklusion
Undersøgelsen fra Aarhus Universitet, foretaget af blandt andet Doug Speed, viser, at rygere har en 12% risiko for at blive indlagt med en psykisk sygdom, mens risikoen kun er 5% for ikke-rygere. Nikotin kan kortvarigt give en følelse af ro, men på længere sigt hæmmer det hjernens produktion af serotonin, et signalstof, der er afgørende for vores mentale velvære.
Jesper Andreasen, lektor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet, forklarer om serotoninproduktionen i hjernen til DR: “Når man ikke kan producere lige så meget af stoffet, får man det dårligt. Så kan man blive ængstelig og ked af det og føle, at ens humør er lidt ustabilt”. Derudover peger forskere på, at rygning kan forårsage betændelse i hjernen, som også kan føre til psykiske lidelser.
Mere forskning og regulering
Forskerne bag studiet understreger, at der stadig er behov for yderligere forskning for at forstå alle aspekter af rygningens påvirkning på psykisk sygdom. Doug Speed mener, at man bør overveje at hæve aldersgrænsen for køb af cigaretter, da de fleste begynder at ryge, før de fylder 20 år. Dette kan muligvis mindske risikoen for, at unge udvikler psykiske problemer senere i livet. Samtidig bør der sættes fokus på andre nikotinprodukter som snus og puff bars, da de kan have samme negative konsekvenser for det mentale helbred som rygning.
Artiklen er baseret på informationer fra DR.
