Danskernes sovevaner
Søvnløshed er et udbredt problem i Danmark, og især unge kvinder rammes hårdt. Ifølge Danmarks Nationale Sundhedsprofil er søvnbesvær steget markant siden 2010, og i dag føler 20,5% af unge kvinder, at deres søvnproblemer påvirker deres hverdag. Disse tal afspejler en hverdag, hvor stress og uro fylder meget.
Psykiske lidelser og tyngdedyner
For nogle grupper ser tyngdedyner ud til at have en effekt. Ifølge forskning fra Karolinska University Hospital Huddinge i Sverige kan vægten af tyngdedynerne nemlig være beroligende for mennesker med psykiatriske diagnoser som angst, depression og søvnløshed.
Søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum fra Københavns Universitet ser dog skeptisk på det. “Man kan overhovedet ikke bruge disse resultater til at sige noget om, hvordan effekten af tyngdedyner er på raske personer. Derfor er det problematisk, hvis folk går ud og bruger mange penge på de her dyner. Vi ved simpelthen ikke nok om, hvorvidt de virker eller ej”, forklarer hun til Videnskab.dk.
Producenternes løfter
Tyngdedyneproducenterne markedsfører deres produkter med påstande om, at dynerne kan fremme en rolig søvn. De støtter sig til små studier og kundernes egne oplevelser, men forskere påpeger, at disse studier er for små til at kunne konkludere noget sikkert. Dyneproducenterne understreger vigtigheden af fortsat forskning, men mange danskere køber alligevel dynerne i håb om bedre nætter, selvom der ikke er belæg for det.
Læs også: Disse hobbyer kan give dig mere glæde i hverdagen
Virker de egentlig?
Samlet set tyder intet på, at tyngdedyner har en gavnlig effekt på søvnkvaliteten hos raske personer. Søvnforsker John Axelsson fra Karolinska Institutet i Sverige forklarer, at “de studier, der er på området, er ofte små og peger i forskellige retninger”. Effekten ser derfor mest ud til at ramme dem, der virkelig tror på det – en klassisk placeboeffekt.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.
Læs også: Derfor gør vintertid dig mere træt og lækkersulten
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.