Ny reform skal revolutionere sundhedsvæsenet

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Danmark står overfor den største ændring i sundhedsvæsenet i næsten 20 år. 

På dagens pressemøde om den nye sundhedsreform præsenterede sundhedsminister Sophie Løhde sammen med regeringens ordførere de tiltag, der skal implementeres over de kommende 10 år.

Sophie Løhde kalder den nye reform for historisk, da den både skal sikre bedre lægedækning og give patienter mere lige adgang til behandling. Reformen er allerede blevet vedtaget, og den indebærer vidtrækkende ændringer, som kommer til at påvirke hele landet. Her er alt du skal vide om den nye sundhedsreform.

Største sundhedsreform i 20 år
Ifølge sundhedsminister Sophie Løhde er dette den største reform af sundhedsvæsenet i to årtier. Målet er at bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne uden at gå på kompromis med de fremskridt, der er opnået de seneste 20 år. 

Region Østdanmark
En af de mest markante ændringer er fusionen mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden, der bliver til Region Østdanmark fra 2027.

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

Den nye Region Østdanmark får hovedsæde i Sorø og skal skabe mere ensartet lægedækning og behandling på tværs af Sjælland. I dag er der nemlig næsten 50 procent flere speciallæger per indbygger i Hovedstaden sammenlignet med resten af Sjælland.

17 nye sundhedsråd
Reformen opretter desuden 17 nye sundhedsråd. Disse råd skal bestå af folkevalgte fra regioner og kommuner og skal styrke samarbejdet mellem sygehusene og det lokale sundhedsvæsen. 

Ifølge Sophie Løhde skal de sikre, at patienterne oplever en mere sammenhængende behandling, uanset om de er på hospitalet eller i kontakt med kommunale tilbud.

1500 flere praktiserende læger
Derudover er det et klart mål, at Danmark skal have mindst 5.000 praktiserende læger i 2035. I dag er der kun omkring 3.500, og for at nå målet oprettes flere studiepladser på medicinstudierne. 

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Det skal blandt andet sikre bedre lægedækning udenfor de større byer. Ifølge Sophie Løhde er det uacceptabelt, at patienters adgang til speciallæger afhænger af, hvor de bor.

LÆS OGSÅ: Regeringen præsenterer ny sundhedsreform kl. 11.00

Kronikerpakker skal skabe lighed
Patienter med kroniske sygdomme får med reformen en rettighed, som minder om de eksisterende kræftpakker. Det betyder en samlet behandlingsplan med klare frister og en personlig læge som tovholder. 

Ifølge Sophie Løhde skal behandlingen ikke afhænge af, hvilket postnummer man har, og derfor sikrer kronikerpakkerne en mere ensartet behandling på tværs af landet.

Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Psykiatri og somatik ligestilles
En central del af aftalen er at sidestille psykiatrien med det somatiske område, så psykiske lidelser får samme opmærksomhed som fysiske sygdomme. Dette skal sikres gennem en helt ny organisering af sundhedsvæsenet.

Artiklen er baseret på informationer fra DR.

LÆS OGSÅ: Ufrivilligt uden job – Op til 60 procent rammes

Læs også: Pas på 'mirakelcremer': Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.