Nyt studie: Alle tarme er unikke

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at ændringer i tarmmiljøet påvirker bakteriers sammensætning og aktivitet. Dette kan forklare, hvorfor vi har unikke tarmbakterier

Det nye studie beskrives i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet – Institut for Idræt og Ernæring.

I studiet fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet slugte 50 forsøgspersoner i 2021 en kapsel på størrelse med det yderste led på tommelfingeren samtidig med, at de spiste morgenmad.

Kapslen påbegyndte derefter sin rejse igennem tarmen med henblik på at indsamle information om pH, temperatur og tryk igennem mavesækken, tyndtarmen og tyktarmen.

Efter mellem 12 og 72 timer kom kapslen ud igen med afføringen, og allerede der kunne forskerne konstatere, at både miljø og rejsetid gennem tarmen varierer fra menneske til menneske.

Læs også: En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

“Vi kunne se, at det for eksempel tog 2 timer for kapslen at komme igennem tyndtarmen hos nogle mennesker og 10 timer hos andre. Da vi i forvejen ved, at vi optager det meste af vores næring i tyndtarmen, så har forskelle i rejsetiden i tyndtarmen sandsynligvis betydning for dels hvor meget næring, vi optager og dels for hvor meget, som passerer videre til tyktarmen, hvor tarmbakterierne sætter ind”, fortæller lektor Henrik Roager, Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, der stod i spidsen for studiet.

Tidligere har man oftest undersøgt aktiviteten i tarmen via afføringsprøver, som man har sat i forhold til, hvad personen har spist. Men med kapslen kan man nu få et meget mere præcist indblik i, hvordan miljøet ændrer sig igennem tarmene.

LÆS OGSÅ: Disse almindelige kulhydrater er gode for dine tarme

Personlig ernæring

Den nye viden kan blive til stor nytte for den fremtidige ernæringsvejledning, mener Henrik Roager

Læs også: Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

“Vores resultater viser os, at vi er helt unikke – også i vores tarm”, siger han og fortsætter: “Vi er vant til at antage, at vi fordøjer maden og optager næring på samme måde og i samme omfang, men samtidig kan vi også se, at sådan hænger det ikke altid sammen. Vores studie leverer yderligere evidens for, at vi reagerer forskelligt på maden – og her kunne forskelle i vores tarms miljø meget vel have en vigtig rolle at spille”.

Resultaterne peger således på, at tarmens fysiologi og miljø spiller en vigtig rolle i forståelsen af de individuelle forskelle i menneskets tarmmikrobiom og metabolisme.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

LÆS OGSÅ: Er du træt eller stresset? Tjek din tarm!

Læs også: Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

LÆS OGSÅ: Farven på din afføring kan afsløre skjulte helbredsproblemer

Læs også: Ny forskning: Derfor rammer demens især kvinder

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.

Isbad, massage og kompressionstøj: Dine restitutionsvaner kan bremse din fremgang

De dyre genveje til hurtigere restitution lover guld, men den friske gennemgang af forskningen peger et andet sted hen, end mange danske træningsentusiaster forventer.

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.