Nyt studie: Alle tarme er unikke

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at ændringer i tarmmiljøet påvirker bakteriers sammensætning og aktivitet. Dette kan forklare, hvorfor vi har unikke tarmbakterier

Det nye studie beskrives i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet – Institut for Idræt og Ernæring.

I studiet fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet slugte 50 forsøgspersoner i 2021 en kapsel på størrelse med det yderste led på tommelfingeren samtidig med, at de spiste morgenmad.

Kapslen påbegyndte derefter sin rejse igennem tarmen med henblik på at indsamle information om pH, temperatur og tryk igennem mavesækken, tyndtarmen og tyktarmen.

Efter mellem 12 og 72 timer kom kapslen ud igen med afføringen, og allerede der kunne forskerne konstatere, at både miljø og rejsetid gennem tarmen varierer fra menneske til menneske.

Læs også: Forskere peger på en ny årsag til en udbredt type blodprop

“Vi kunne se, at det for eksempel tog 2 timer for kapslen at komme igennem tyndtarmen hos nogle mennesker og 10 timer hos andre. Da vi i forvejen ved, at vi optager det meste af vores næring i tyndtarmen, så har forskelle i rejsetiden i tyndtarmen sandsynligvis betydning for dels hvor meget næring, vi optager og dels for hvor meget, som passerer videre til tyktarmen, hvor tarmbakterierne sætter ind”, fortæller lektor Henrik Roager, Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, der stod i spidsen for studiet.

Tidligere har man oftest undersøgt aktiviteten i tarmen via afføringsprøver, som man har sat i forhold til, hvad personen har spist. Men med kapslen kan man nu få et meget mere præcist indblik i, hvordan miljøet ændrer sig igennem tarmene.

LÆS OGSÅ: Disse almindelige kulhydrater er gode for dine tarme

Personlig ernæring

Den nye viden kan blive til stor nytte for den fremtidige ernæringsvejledning, mener Henrik Roager

Læs også: Hvad sker der med kroppen efter stop med vægttabsmedicin

“Vores resultater viser os, at vi er helt unikke – også i vores tarm”, siger han og fortsætter: “Vi er vant til at antage, at vi fordøjer maden og optager næring på samme måde og i samme omfang, men samtidig kan vi også se, at sådan hænger det ikke altid sammen. Vores studie leverer yderligere evidens for, at vi reagerer forskelligt på maden – og her kunne forskelle i vores tarms miljø meget vel have en vigtig rolle at spille”.

Resultaterne peger således på, at tarmens fysiologi og miljø spiller en vigtig rolle i forståelsen af de individuelle forskelle i menneskets tarmmikrobiom og metabolisme.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

LÆS OGSÅ: Er du træt eller stresset? Tjek din tarm!

Læs også: Så ofte bør du rejse dig fra stolen for at mindske din kræftrisiko, ifølge nyt studie

LÆS OGSÅ: Farven på din afføring kan afsløre skjulte helbredsproblemer

Læs også: Forskere tester ny behandling mod brystkræft - uden kirurgiske indgreb

Andre Artikler

Har du lyst til disse fødevarer? Det kan være et tidligt tegn på demens

Demens viser sig ikke altid ved dårlig hukommelse. For nogle kan ændringer i appetit og spisevaner være blandt de første tegn.

Små børns kost kan have betydning for hjernens udvikling

Forskere har undersøgt, om små børns kost hænger sammen med deres hjerneudvikling.

Forskere peger på en ny årsag til en udbredt type blodprop

Ny forskning peger på, at en almindelig blodprop i hjernen kan have en helt anden årsag end hidtil antaget.

Hvad sker der med kroppen efter stop med vægttabsmedicin

Forskning peger på, at mange patienter tager på igen efter at have stoppet behandling med vægttabsmedicin. En stor...

Har du lyst til disse fødevarer? Det kan være et tidligt tegn på demens

Demens viser sig ikke altid ved dårlig hukommelse. For nogle kan ændringer i appetit og spisevaner være blandt de første tegn.

Små børns kost kan have betydning for hjernens udvikling

Forskere har undersøgt, om små børns kost hænger sammen med deres hjerneudvikling.

Forskere peger på en ny årsag til en udbredt type blodprop

Ny forskning peger på, at en almindelig blodprop i hjernen kan have en helt anden årsag end hidtil antaget.