Takket være fantastiske indsamlingsresultater gennem de seneste tre år samt flotte donationer er Muskelsvindfonden nu klar til at søsætte et storstilet forskningsprogram, som skal støtte forskning i muskelsvind og ALS med over 15 millioner kroner.
Det skriver Muskelsvindfonden i en pressemeddelelse.
“Det er en kæmpe milepæl i Muskelsvindfondens historie, at vi nu går så målrettet ind i forskning”, fortæller direktør i Muskelsvindfonden, Henrik Ib Jørgensen, og fortsætter:
“Målet er ikke kun at forbedre viden og behandlingsmuligheder, men også at styrke de faglige miljøer. Mens man politisk har et stort fokus på at flytte ressourcer ud i det nære sundhedsvæsen, vil vi gerne være med til at sikre, at det bliver endnu mere attraktivt at arbejde og forske i de højtspecialiserede områder”.
Læs også: Dette sker i din hjerne, når du mediterer hver dag
Stærkest sammen
Henrik Ib Jørgensen pointerer, at Muskelsvindfonden naturligvis ikke kan klare forskningsopgaven alene.
Derfor skal det nye forskningsprogram også ses som en invitation til de større fonde om at være med til at løfte behandling og rehabilitering på det neuromuskulære område ind i en ny tidsalder.
“Efter at have brugt årtier på at kortlægge og forstå sygdommene, befinder vi os nu, på verdensplan, midt i en sand behandlingsrevolution og i begyndelsen af en ny epoke, hvor det ikke længere er urealistisk at drømme om at bremse udviklingen i en ellers fremadskridende muskelsvinddiagnose”, siger Henrik Ib Jørgensen.
Han henviser til, at de første genterapier og andre avancerede medicinske lægemidler allerede er kommet til verden, og flere er på vej.
Læs også: Gennembrud: Forskere undersøger ny metode til at standse sclerose
Desuden er der gang i flere lovende forsøg rundt i verden – også i Danmark.
“I løbet af få år forventer vi, at endnu flere vil være med til at skabe håb og muligheder for mennesker med muskelsvind og deres familier”, siger Henrik Ib Jørgensen.
Forskningskomitéen
Det faglige miljø omkring neuromuskulære sygdomme er ikke specielt stort i Danmark, og det er båret af relativt få ildsjæle.
Det vil Muskelsvindfonden gerne ændre på.
Læs også: Sådan genkender du de første tegn på alkoholafhængighed
Derfor har foreningen allieret sig med nogle af de bedste kapaciteter i Danmark og Skandinavien i en ny forskningskomité, der får ansvaret for den faglige bedømmelse af indkomne ansøgninger.
I forskningskomitéen finder man bl.a. danske John Vissing, som er professor ved Copenhagen Neuro Muscular Centre på Rigshospitalet og medlem af Eksekutivkomitéen i World Muscle Society.
“I Danmark er neuromuskulære sygdomme centraliseret på få højtspecialiserede klinikker, og vi har qua vores CPR-register en enestående mulighed for at følge patienter”, udtaler han og fortsætter:
“Begge dele skaber en solid grobund for at fastholde og udbygge den fremtrædende rolle i den absolutte verdenselite, Danmark har inden for forskning i neuromuskulære sygdomme. Derfor ser jeg et stort potentiale i Muskelsvindfondens forskningsprogram og glæder mig til at se de ansøgninger, vi vil modtage”.
Læs også: På under ét minut kan du reducere risikoen for tidlig død med 38 procent
Støtter fire områder
Muskelsvindfondens forskningsprogram har fire fokusområder: Grundforskning og forbedrede behandlingsmuligheder, bedre livskvalitet, talentudvikling og internationalt samarbejde.
De første to projekter er allerede støttet, og fem unge talenter er sendt på ophold i USA – bl.a. til den store globale ALS-konference, der finder sted i disse dage i Canada.
Direktør Henrik Ib Jørgensen fortæller:
“Vi har en ambition om at drive innovation, tage ansvar for talentudvikling og skabe et stærkere vidensgrundlag, der kan gøre en forskel for mennesker med muskelsvind. Med en uddeling på 15 millioner kroner i første omgang ønsker vi at støtte projekter, der tiltrækker dygtige forskere, som brænder for at udvikle nye løsninger, der forbedrer både behandlingen til og livskvaliteten hos mennesker med muskelsvind”.
Læs også: Kreative hobbyer kan holde din hjerne ung, viser ny forskning
Læs mere om forskningsprogrammet her.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.