15 million til forskning indenfor muskelsvind vidner om ny epoke

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Muskelsvindfonden lancerer et ambitiøst forskningsprogram, der skal støtte og styrke forskning i muskelsvind.

Takket være fantastiske indsamlingsresultater gennem de seneste tre år samt flotte donationer er Muskelsvindfonden nu klar til at søsætte et storstilet forskningsprogram, som skal støtte forskning i muskelsvind og ALS med over 15 millioner kroner.  

Det skriver Muskelsvindfonden i en pressemeddelelse.

“Det er en kæmpe milepæl i Muskelsvindfondens historie, at vi nu går så målrettet ind i forskning”, fortæller direktør i Muskelsvindfonden, Henrik Ib Jørgensen, og fortsætter:  

“Målet er ikke kun at forbedre viden og behandlingsmuligheder, men også at styrke de faglige miljøer. Mens man politisk har et stort fokus på at flytte ressourcer ud i det nære sundhedsvæsen, vil vi gerne være med til at sikre, at det bliver endnu mere attraktivt at arbejde og forske i de højtspecialiserede områder”. 

Læs også: Trommeslager Travis Barker fik konstateret forstadier til kræft: Nu fortæller han om konsekvenserne

Stærkest sammen 

Henrik Ib Jørgensen pointerer, at Muskelsvindfonden naturligvis ikke kan klare forskningsopgaven alene.

Derfor skal det nye forskningsprogram også ses som en invitation til de større fonde om at være med til at løfte behandling og rehabilitering på det neuromuskulære område ind i en ny tidsalder.  

“Efter at have brugt årtier på at kortlægge og forstå sygdommene, befinder vi os nu, på verdensplan, midt i en sand behandlingsrevolution og i begyndelsen af en ny epoke, hvor det ikke længere er urealistisk at drømme om at bremse udviklingen i en ellers fremadskridende muskelsvinddiagnose”, siger Henrik Ib Jørgensen. 

Han henviser til, at de første genterapier og andre avancerede medicinske lægemidler allerede er kommet til verden, og flere er på vej.

Læs også: Kig på dine negle: Disse forandringer kan være advarselstegn

Desuden er der gang i flere lovende forsøg rundt i verden – også i Danmark.  

“I løbet af få år forventer vi, at endnu flere vil være med til at skabe håb og muligheder for mennesker med muskelsvind og deres familier”, siger Henrik Ib Jørgensen. 

Forskningskomitéen

Det faglige miljø omkring neuromuskulære sygdomme er ikke specielt stort i Danmark, og det er båret af relativt få ildsjæle.

Det vil Muskelsvindfonden gerne ændre på.   

Læs også: Denne simple fleksibilitets-test kan afsløre din risiko for tidlig død

Derfor har foreningen allieret sig med nogle af de bedste kapaciteter i Danmark og Skandinavien i en ny forskningskomité, der får ansvaret for den faglige bedømmelse af indkomne ansøgninger.  

I forskningskomitéen finder man bl.a. danske John Vissing, som er professor ved Copenhagen Neuro Muscular Centre på Rigshospitalet og medlem af Eksekutivkomitéen i World Muscle Society. 

“I Danmark er neuromuskulære sygdomme centraliseret på få højtspecialiserede klinikker, og vi har qua vores CPR-register en enestående mulighed for at følge patienter”, udtaler han og fortsætter:

“Begge dele skaber en solid grobund for at fastholde og udbygge den fremtrædende rolle i den absolutte verdenselite, Danmark har inden for forskning i neuromuskulære sygdomme. Derfor ser jeg et stort potentiale i Muskelsvindfondens forskningsprogram og glæder mig til at se de ansøgninger, vi vil modtage”.

Læs også: Hun målte sit blodsukker i 30 dage: Disse ting overraskede hende

Støtter fire områder 

Muskelsvindfondens forskningsprogram har fire fokusområder: Grundforskning og forbedrede behandlingsmuligheder, bedre livskvalitet, talentudvikling og internationalt samarbejde.  

De første to projekter er allerede støttet, og fem unge talenter er sendt på ophold i USA – bl.a. til den store globale ALS-konference, der finder sted i disse dage i Canada. 

Direktør Henrik Ib Jørgensen fortæller:  

“Vi har en ambition om at drive innovation, tage ansvar for talentudvikling og skabe et stærkere vidensgrundlag, der kan gøre en forskel for mennesker med muskelsvind. Med en uddeling på 15 millioner kroner i første omgang ønsker vi at støtte projekter, der tiltrækker dygtige forskere, som brænder for at udvikle nye løsninger, der forbedrer både behandlingen til og livskvaliteten hos mennesker med muskelsvind”. 

Læs også: Virusinfektioner kan svække immunforsvaret i lang tid, selv efter du er rask

Læs mere om forskningsprogrammet her.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

[irp]
[irp]

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Trommeslager Travis Barker fik konstateret forstadier til kræft: Nu fortæller han om konsekvenserne

Den 50-årige Blink-182-trommeslager Travis Barker fortæller nu om sine helbredsproblemer, og hvordan de har fået ham til at ændre sin livsstil.

Er isbad bedst efter hård træning, eller virker varmen faktisk bedre for din krop?

Isbade fylder i de danske træningsmiljøer og på sociale medier, men selv eliteidrættens yndlingsredskab har en hage, som ny forskning nu stiller skarpt på.

Svært ved at komme i gang om morgenen? Her er forklaringen

Den tunge følelse de første minutter efter alarmen er ikke dovenskab, og tre små justeringer kan forkorte den mærkbart.

Kig på dine negle: Disse forandringer kan være advarselstegn

Fra en bleg nuance til en mørk lodret stribe. Nogle er helt harmløse, andre er grund til at ringe til lægen med det samme.

Trommeslager Travis Barker fik konstateret forstadier til kræft: Nu fortæller han om konsekvenserne

Den 50-årige Blink-182-trommeslager Travis Barker fortæller nu om sine helbredsproblemer, og hvordan de har fået ham til at ændre sin livsstil.

Er isbad bedst efter hård træning, eller virker varmen faktisk bedre for din krop?

Isbade fylder i de danske træningsmiljøer og på sociale medier, men selv eliteidrættens yndlingsredskab har en hage, som ny forskning nu stiller skarpt på.

Svært ved at komme i gang om morgenen? Her er forklaringen

Den tunge følelse de første minutter efter alarmen er ikke dovenskab, og tre små justeringer kan forkorte den mærkbart.