Årsrapport: Så meget sprøjtegift er der i din mad!

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ønsker du at undgå pesticidrester i din mad, så er det en god idé at vælge økologiske produkter, viser ny rapport.

Køber du æbler, pærer, jordbær og anden frugt, der er dyrket konventionelt med sprøjtegifte, så er der giftrester i 4 ud af hver 5 frugter (80 pct.).

Taler vi om grøntsager som kartofler, porrer, peberfrugter osv., så er det 2 ud af hver 5. indkøb (42 pct.), hvor du får sprøjtegifte med i købet. 

Så galt står det til med pesticider i din mad, hvis ikke du vælger økologisk. Det viser årets rapport Pesticidrester i fødevarer 2023 fra Fødevarestyrelsen.

Det skriver Gylle.dk i en pressemeddelelse.

Læs også: Sort og grøn ris er bedre for dit blodsukker end hvid ris - og her er årsagen

Der er, som i de foregående år, fundet flere pesticidrester i frugt end i grøntsager.

Ligeledes er der også i 2023 hyppigere fundet pesticidrester i udenlandsk produceret frugt og grøntsager end i dansk produceret frugt og grøntsager.

I de danske og udenlandske fokusafgrøder (gulerødder, jordbær, tomater, pærer, æbler og hvede) har andelen af prøver med pesticidrester ligget på et nogenlunde stabilt niveau de seneste fem år.

Der ses udsving mellem de enkelte år, men der er ikke grundlag for at konkludere markante tendenser i udviklingen.

Læs også: Det kan der ske i kroppen, hvis du spiser hvidløg hver dag

LÆS OGSÅ: Sprøjtegift-skandale! Forbudte midler er stadig tilladt i Danmark

Direkte giftigt

Som en ringe trøst viser rapporten, at indholdet af pesticider holdt sig under maksimalgrænseværdien i 98 pct. af de undersøgte stikprøver af konventionelt dyrket frugt, grøntsager og korn.

Det vil sige, at “kun” 2 procent af prøverne var direkte giftige.

I økologiske produkter blev der fundet pesticidrester under grænseværdierne i fem prøver, svarende til 2,3 procent af de undersøgte prøver.

Læs også: Andemad godkendt som fødevare i EU - kan snart komme i butikkerne

Enkelte af disse pesticider er tilladt i økologisk produktion.

Der blev ikke fundet pesticidrester i babymad.

Ingen forbrugervejledning

For den forbruger, der gerne vil indtage så få rester af sprøjtegifte som muligt, er det et problem, at producenterne af frugt og grøntsager ikke har pligt til at varedeklarere deres forbrug af kemikalier.

De kan sprøjte løs uden at fortælle det til kunderne.

Læs også: Vil du beskytte din lever? Disse madvarer kan reducere risikoen markant

Kartofler er f.eks. en af de afgrøder, der sprøjtes allermest, nemlig op til 18 gange, men hverken Lammefjordskartofler eller nye kartofler fra Samsø deklareres, hvad angår anvendelsen af sprøjtegifte.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

LÆS OGSÅ: Kan man blive syg af æg, der ikke har været på køl?

LÆS OGSÅ: Svampe bliver fremtidens proteinkilde

Læs også: Populær fastemetode gav ikke mere vægttab end normal døgnrytme

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Japan har rekordmange hundredårige – tre traditioner kan spille en rolle

Forskere mener, at både Japans levevilkår og særlige japanske vaner kan være en del af forklaringen.

Sort og grøn ris er bedre for dit blodsukker end hvid ris – og her er årsagen

Et nyt studie fra Japan finder anti-inflammatoriske fedtstoffer i sort og grøn ris, som hvid ris mangler.

Nyt lægemiddel sænkede biologisk alder med 3-6 år i første kliniske studie

Seks uafhængige målemetoder pegede samme vej: kroppen ændrede sig biologisk.

Sover du ved siden af en snorker? Din krop kan betale prisen over tid

Tre ud af fire med en snorkende partner får forstyrret søvn, viser undersøgelse.

Japan har rekordmange hundredårige – tre traditioner kan spille en rolle

Forskere mener, at både Japans levevilkår og særlige japanske vaner kan være en del af forklaringen.

Sort og grøn ris er bedre for dit blodsukker end hvid ris – og her er årsagen

Et nyt studie fra Japan finder anti-inflammatoriske fedtstoffer i sort og grøn ris, som hvid ris mangler.

Nyt lægemiddel sænkede biologisk alder med 3-6 år i første kliniske studie

Seks uafhængige målemetoder pegede samme vej: kroppen ændrede sig biologisk.