Årsrapport: Så meget sprøjtegift er der i din mad!

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ønsker du at undgå pesticidrester i din mad, så er det en god idé at vælge økologiske produkter, viser ny rapport.

Køber du æbler, pærer, jordbær og anden frugt, der er dyrket konventionelt med sprøjtegifte, så er der giftrester i 4 ud af hver 5 frugter (80 pct.).

Taler vi om grøntsager som kartofler, porrer, peberfrugter osv., så er det 2 ud af hver 5. indkøb (42 pct.), hvor du får sprøjtegifte med i købet. 

Så galt står det til med pesticider i din mad, hvis ikke du vælger økologisk. Det viser årets rapport Pesticidrester i fødevarer 2023 fra Fødevarestyrelsen.

Det skriver Gylle.dk i en pressemeddelelse.

Læs også: Disse kosttilskud og medicin bør du ikke kombinere

Der er, som i de foregående år, fundet flere pesticidrester i frugt end i grøntsager.

Ligeledes er der også i 2023 hyppigere fundet pesticidrester i udenlandsk produceret frugt og grøntsager end i dansk produceret frugt og grøntsager.

I de danske og udenlandske fokusafgrøder (gulerødder, jordbær, tomater, pærer, æbler og hvede) har andelen af prøver med pesticidrester ligget på et nogenlunde stabilt niveau de seneste fem år.

Der ses udsving mellem de enkelte år, men der er ikke grundlag for at konkludere markante tendenser i udviklingen.

Læs også: Tidspunktet for dine måltider kan påvirke mængden af mavefedt

LÆS OGSÅ: Sprøjtegift-skandale! Forbudte midler er stadig tilladt i Danmark

Direkte giftigt

Som en ringe trøst viser rapporten, at indholdet af pesticider holdt sig under maksimalgrænseværdien i 98 pct. af de undersøgte stikprøver af konventionelt dyrket frugt, grøntsager og korn.

Det vil sige, at “kun” 2 procent af prøverne var direkte giftige.

I økologiske produkter blev der fundet pesticidrester under grænseværdierne i fem prøver, svarende til 2,3 procent af de undersøgte prøver.

Læs også: Er det usundt at spise det samme hver dag? Diætist giver svaret

Enkelte af disse pesticider er tilladt i økologisk produktion.

Der blev ikke fundet pesticidrester i babymad.

Ingen forbrugervejledning

For den forbruger, der gerne vil indtage så få rester af sprøjtegifte som muligt, er det et problem, at producenterne af frugt og grøntsager ikke har pligt til at varedeklarere deres forbrug af kemikalier.

De kan sprøjte løs uden at fortælle det til kunderne.

Læs også: Diætist spiste vandmelon hver dag i flere uger – her er resultaterne

Kartofler er f.eks. en af de afgrøder, der sprøjtes allermest, nemlig op til 18 gange, men hverken Lammefjordskartofler eller nye kartofler fra Samsø deklareres, hvad angår anvendelsen af sprøjtegifte.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

LÆS OGSÅ: Kan man blive syg af æg, der ikke har været på køl?

LÆS OGSÅ: Svampe bliver fremtidens proteinkilde

Læs også: Derfor anbefaler eksperter at spise laks mindst to gange om ugen

Andre Artikler

Disse kosttilskud og medicin bør du ikke kombinere

Mange kosttilskud kan påvirke receptpligtig medicin og enten svække virkningen eller øge risikoen for alvorlige bivirkninger.Derfor anbefales...

Sådan får du færre myggestik om natten – helt uden kemi

Sommerens myg kan forstyrre nattesøvnen, men enkle løsninger virker ofte bedre end de produkter, der lover hurtige resultater.

Ny blodprøve kan afsløre risiko for hjertesygdom op til 15 år før

Forskere mener, at en ny blodprøve kan afsløre risikoen for hjertesygdom op til 15 år før de første symptomer.

Kendt lægemiddel viser lovende effekt mod nyresygdom

Et internationalt studie giver nyt håb til mennesker med kronisk nyresygdom.

Disse kosttilskud og medicin bør du ikke kombinere

Mange kosttilskud kan påvirke receptpligtig medicin og enten svække virkningen eller øge risikoen for alvorlige bivirkninger.Derfor anbefales...

Sådan får du færre myggestik om natten – helt uden kemi

Sommerens myg kan forstyrre nattesøvnen, men enkle løsninger virker ofte bedre end de produkter, der lover hurtige resultater.

Ny blodprøve kan afsløre risiko for hjertesygdom op til 15 år før

Forskere mener, at en ny blodprøve kan afsløre risikoen for hjertesygdom op til 15 år før de første symptomer.