Så længe gavner motion din hjerne

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et nyt studie afslører, at selv en kort løbetur kan booste din hjerne.

En frisk løbetur eller en rask gåtur gør ikke kun din krop godt, men har også en overraskende langvarig effekt på din hjerne.

Ifølge en ny undersøgelse fra forskere ved University College London kan selv moderat fysisk aktivitet give din hjerne et kognitivt løft.

Det betyder, at fordelene rækker langt udover den umiddelbare følelse af velvære og energi, som mange oplever efter motion.

Et studie med overraskende resultater

Undersøgelsen, der er offentliggjort i ‘International Journal of Behavioural Nutrition and Physical Activity’, analyserede data fra 76 mænd og kvinder i alderen 50-83 år.

Læs også: Én ugentlig træning i 40'erne og 50'erne kan sænke demensrisikoen med 32 procent

Deltagerne blev overvåget nøje over otte dage, hvor de både blev målt under fysisk aktivitet og i hvile.

Gennem perioden gennemførte de en række kognitive test for at vurdere, hvordan motion påvirkede deres mentale skarphed.

Resultaterne var markante. Moderat til kraftig fysisk aktivitet – alt fra rask gang til mere intense træningsformer – viste sig at forbedre deltagernes kognitive præstationer markant, med effekter der kunne spores i hjernen i op til et døgn.

Omvendt kunne forskerne dokumentere, at lange perioder med stillesiddende adfærd havde en negativ effekt på opmærksomhed og mental skarphed.

Læs også: Zone 2-træning og levetid: er den populære metode mere hype end videnskab?

LÆS OGSÅ: Motion som snack

Hvor meget motion skal der til?

Den gode nyhed er, at det ikke kræver en maraton for at høste fordelene.

Enhver form for aktivitet, der får pulsen op, tæller.

Det kan være en dansetime, en rask gåtur eller noget så simpelt som at tage trapperne i stedet for elevatoren.

Læs også: Har du prøvet rucking? kondition og kalorieforbrænding som løb - men skånsomt for dine led

Ifølge overlæge og neurolog Kristian Steen Frederiksen fra Nationalt Videnscenter for Demens understreger studiet vigtigheden af at bevæge sig.

En anden vigtig rolle

Interessant nok viste studiet, at en anden faktor også havde en positiv effekt på deltagernes kognitive præstationer: søvn.

Deltagerne, der fik mere end seks timers søvn, klarede sig generelt bedre i testene.

Kombinationen af regelmæssig motion og tilstrækkelig søvn synes derfor at være en oplagt opskrift på en skarpere hjerne.

Læs også: Stavgang sænker blodsukkeret - også hvis du bare er i risikozonen

Artiklen er baseret på informationer fra B.T.

LÆS OGSÅ: Er kost eller motion mest effektivt til vægttab?

LÆS OGSÅ: Løb eller gang? Her er den klare vinder!

Læs også: 4x4-metoden: Norske forskeres intervalmetode der kan løfte din kondition markant

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Kabinepersonale kan have højere kræftrisiko fra stråling end nuklearteknikere

Nyt Harvard-studie stiller flyansatte over de erhverv, der dagligt arbejder med radioaktive materialer.

Arbejder du fast om natten? Det kan øge din risiko for kræft, hjertesygdom og diabetes

Kroppen er skabt til at sove om natten - og betaler prisen når den ikke må.

AI fandt at disse tre organer aldres hurtigst, og det hænger sammen med din sygdomsrisiko

Et nyt studie i Nature Medicine kortlægger biologisk alder i 40 vævstyper hos 983 personer.

Spiser du meget protein og bevæger dig lidt? Det kan fremskynde din biologiske aldring

Et nyt oversigtsstudie af over 350 arbejder peger på en overraskende sammenhæng.

Kabinepersonale kan have højere kræftrisiko fra stråling end nuklearteknikere

Nyt Harvard-studie stiller flyansatte over de erhverv, der dagligt arbejder med radioaktive materialer.

Arbejder du fast om natten? Det kan øge din risiko for kræft, hjertesygdom og diabetes

Kroppen er skabt til at sove om natten - og betaler prisen når den ikke må.

AI fandt at disse tre organer aldres hurtigst, og det hænger sammen med din sygdomsrisiko

Et nyt studie i Nature Medicine kortlægger biologisk alder i 40 vævstyper hos 983 personer.