Prostatakræft er den mest almindelige kræftform blandt mænd i USA, men konkrete årsag-og-virkning risikofaktorer er vanskelige at indkredse.
I dette studie undersøgte amerikanske forskere ved Stanford University School of Medicine, i Californien, hvad pesticider kan betyde for risikoen for at få prostatakræft og for at dø af prostatakræft.
Det skrev Gylle i en pressemeddelelse.
Forskerne identificerede 22 pesticider, der konsekvent kunne forbindes med forekomsten af prostatakræft i USA, hvoraf fire også var forbundet med dødsfald af prostatakræft.
Undersøgelsen
For at vurdere sammenhænge af 295 pesticider med prostatakræft på tværs af amter i USA, gennemførte efterforskerne et miljødækkende associationsstudie, der gjorde brug af en forsinkelsesperiode mellem eksponering for pesticider og forekomst af prostatakræft på 10-18 år.
Forsinkelsen skulle tage højde for den langsomt voksende karakter af de fleste former for prostatakræft.
Perioden 1997-2001 blev vurderet for anvendelse af pesticider og perioden 2011-2015 for tilfælde af prostatakræft.
På samme måde blev perioden 2002-2006 analyseret for pesticidbrug og perioden 2016-2020 for tilfælde af prostatkræft.
LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse skal påvise, om der er sammenhænge mellem kræft og forurening
Sammenhæng med prostatakræft
Blandt de 22 pesticider, der viste konsistente direkte sammenhænge med forekomster af prostatakræft på tværs af begge tidsbaserede analyser, var der tre, der tidligere er blevet forbundet med prostatakræft.
Herunder 2,4-D, som er et af de hyppigst anvendte pesticider i USA.
De 19 nye pesticidkandidater, der ikke tidligere har været knyttet til prostatakræft, omfattede 10 herbicider, flere fungicider og insekticider og et jorddesinfektionsmiddel.
Fire pesticider, der var forbundet med forekomsten af prostatakræft, var også forbundet med øget dødelighed af prostatakræft: tre herbicider (trifluralin, cloransulam-methyl og diflufenzopyr) og et insekticid (thiamethoxam).
Kun trifluralin er klassificeret af de amerikanske miljømyndigheder Environmental Protection Agency (EPA) som et “muligt humant kræftfremkaldende stof”, hvorimod de andre tre anses for “ikke sandsynligt at være kræftfremkaldende” eller har dokumentation som “ikke-kræftfremkaldende”.
“Denne forskning viser vigtigheden af at studere miljøeksponeringer, såsom brug af pesticider, for potentielt at forklare noget af den geografiske variation, vi observerer i forekomsten af prostatakræft og dødsfald i hele USA”, sagde undersøgelsens hovedforfatter Simon John Christoph Soerensen, MD, fra Stanford University School of Medicine, og fortsatte:.
“Ved at bygge videre på disse resultater kan vi fremme vores indsats for at lokalisere risikofaktorer for prostatakræft og arbejde hen imod at reducere antallet af mænd, der er ramt af denne sygdom”.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
LÆS OGSÅ: Disse 8 symptomer er mulige tegn på prostatakræft
LÆS OGSÅ: Årsrapport: Så meget sprøjtegift er der i din mad!