Ny undersøgelse: Flere pesticider kobles til øget risiko for prostatakræft

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Data fra USA fremhæver nogle særlige pesticider, der muligvis kan øge både risikoen for og dødeligheden af prostatakræft.

Prostatakræft er den mest almindelige kræftform blandt mænd i USA, men konkrete årsag-og-virkning risikofaktorer er vanskelige at indkredse.

I dette studie undersøgte amerikanske forskere ved Stanford University School of Medicine, i Californien, hvad pesticider kan betyde for risikoen for at få prostatakræft og for at dø af prostatakræft.

Det skrev Gylle i en pressemeddelelse.

Forskerne identificerede 22 pesticider, der konsekvent kunne forbindes med forekomsten af prostatakræft i USA, hvoraf fire også var forbundet med dødsfald af prostatakræft. 

Læs også: Skjult risiko for slagtilfælde rammer titusindvis: Her er testen du selv bør bede om hos lægen

Undersøgelsen

For at vurdere sammenhænge af 295 pesticider med prostatakræft på tværs af amter i USA, gennemførte efterforskerne et miljødækkende associationsstudie, der gjorde brug af en forsinkelsesperiode mellem eksponering for pesticider og forekomst af prostatakræft på 10-18 år.

Forsinkelsen skulle tage højde for den langsomt voksende karakter af de fleste former for prostatakræft. 

Perioden 1997-2001 blev vurderet for anvendelse af pesticider og perioden 2011-2015 for tilfælde af prostatakræft.

På samme måde blev perioden 2002-2006 analyseret for pesticidbrug og perioden 2016-2020 for tilfælde af prostatkræft.

Læs også: Kræftlæge peger på fem signaler, mange overser

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse skal påvise, om der er sammenhænge mellem kræft og forurening

Sammenhæng med prostatakræft

Blandt de 22 pesticider, der viste konsistente direkte sammenhænge med forekomster af prostatakræft på tværs af begge tidsbaserede analyser, var der tre, der tidligere er blevet forbundet med prostatakræft.

Herunder 2,4-D, som er et af de hyppigst anvendte pesticider i USA.

De 19 nye pesticidkandidater, der ikke tidligere har været knyttet til prostatakræft, omfattede 10 herbicider, flere fungicider og insekticider og et jorddesinfektionsmiddel.

Læs også: Kronisk stress kan give dig mavefedt: her er mekanismen og hvad der virker

Fire pesticider, der var forbundet med forekomsten af prostatakræft, var også forbundet med øget dødelighed af prostatakræft: tre herbicider (trifluralin, cloransulam-methyl og diflufenzopyr) og et insekticid (thiamethoxam).

Kun trifluralin er klassificeret af de amerikanske miljømyndigheder Environmental Protection Agency (EPA) som et “muligt humant kræftfremkaldende stof”, hvorimod de andre tre anses for “ikke sandsynligt at være kræftfremkaldende” eller har dokumentation som “ikke-kræftfremkaldende”.

“Denne forskning viser vigtigheden af at studere miljøeksponeringer, såsom brug af pesticider, for potentielt at forklare noget af den geografiske variation, vi observerer i forekomsten af prostatakræft og dødsfald i hele USA”, sagde undersøgelsens hovedforfatter Simon John Christoph Soerensen, MD, fra Stanford University School of Medicine, og fortsatte:. 

“Ved at bygge videre på disse resultater kan vi fremme vores indsats for at lokalisere risikofaktorer for prostatakræft og arbejde hen imod at reducere antallet af mænd, der er ramt af denne sygdom”.

Læs også: Luftforurening sætter målbare spor i dit blod år inden en eventuel kræftdiagnose

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

LÆS OGSÅ: Disse 8 symptomer er mulige tegn på prostatakræft

LÆS OGSÅ: Årsrapport: Så meget sprøjtegift er der i din mad!

Læs også: 6 advarselstegn på blodprop i benet, og hvornår du skal handle øjeblikkeligt

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Har du brug for D-vitamintilskud om sommeren? Her er Sundhedsstyrelsens svar

Solen er stærk nok fra maj til september, men flere grupper har brug for tilskud hele året.

Skjult risiko for slagtilfælde rammer titusindvis: Her er testen du selv bør bede om hos lægen

Titusindvis af danskere går uvidende rundt med en usynlig og potentielt livsfarlig hjertetrussel i blodet, som lægernes normale standardtjek overser fuldstændigt.

Hvor mange armbøjninger bør du kunne tage? Normtal fordelt på alder

Et Harvard-studie kobler armbøjningskapacitet til markant lavere risiko for hjertesygdom.

Kræftlæge peger på fem signaler, mange overser

En kræftlæge peger på fem symptomer, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Har du brug for D-vitamintilskud om sommeren? Her er Sundhedsstyrelsens svar

Solen er stærk nok fra maj til september, men flere grupper har brug for tilskud hele året.

Skjult risiko for slagtilfælde rammer titusindvis: Her er testen du selv bør bede om hos lægen

Titusindvis af danskere går uvidende rundt med en usynlig og potentielt livsfarlig hjertetrussel i blodet, som lægernes normale standardtjek overser fuldstændigt.

Hvor mange armbøjninger bør du kunne tage? Normtal fordelt på alder

Et Harvard-studie kobler armbøjningskapacitet til markant lavere risiko for hjertesygdom.